Allan havde slået en tur op og ville på Robert. Dagene inden havde der som vanligt været en livlig  trafik på mailen. Vi ente med at være fem mand som tog et enkelt dyk på Hven Vest, da der stod garn på Robert – surt at de svenske fiskere bliver ved med at ødelægge forholdene for os, der gerne ville dykke på Robert. DET SKAL DE HOLDE OP MED! (men de lever af det! red).

Parole

Men dykke skulle vi på denne solbeskinnede formiddag, mens andre måtte tage sig af konfirmationer o. lig. Dvs. det skulle Allan og Peter også, bare først sidst på eftermiddagen. Ifølge Allan skulle vi lidt tildigt af sted (8.30?), da der skulle sættes både i vandet og området ved mastekranen ville være proppet. Men det var der så ikke lige. Der var faktisk helt tomt og øde også senere på dagen, da vi kom tilbage i havnen. Nok fordi DMI havde lovet regn, sne, hagl og torden ved middagstid. Vi fik hurtigt pakket båden og kom af sted ud af havnen i nogen vind, dog uden de store bølger. Fremme ved positionen blev vraget loddet og dræget smidt, alt imens jeg gjorde klar til at binde på.

Lige så koncentrerede, som når de skænker snaps!

Og vupti var jeg i vandet og på vej ned af tovet. En smule strøm var der, men ikke over komfortgrænsen. Der var en del fnuller i vandet de første 6/8 meter, hvorefter det klarede på, og vraget kom til syne. Dræget  lå ligeså fint ved den høje ræling, og var lige til at bide på, hvor den lå. Det tog vel ca. 2 minutter at gøre det😊 Sigten var ganske fin på vraget og ude på bunden. Strømmen var nordgående, så jeg kunne ligge i læ inde i varget. På ydersiden kunne jeg med få svømmetag lade mig drive med strømmen. Der var et myller af Hundestejler, Havkarusser og Blåmuslinger. En enkelt flad var kælen, men ikke særlig aktiv, så den fik lov at leve. I den høje ende et par meter over bunden sad der en fin mørkorange stenbider på sine æg og nød udsigten i det klare vand. Jeg møde Bjørn et par gange, som også tullede rundt og nød det klare vand. Efter ca. 38 minutter havde jeg set nok af vraget og drog op i det kølige grumsede overfladevand og nød det der, inden jeg svømmede op i båden.

Hven Vest set fra oven

Skønt at komme op i den forårslune sol

Og så var det bare om at nyde/suge varmen ud af solen, alt imens Malte og Peter gjorde klar og kom i vandet. Og kort tid efter sprang Allan også i vandet.

Ja, man er aldrig helt alene

Så kunne Bjørn og jeg nyde hinandens selskab med kaffe og øl. Og studere den formidable sigt på Sundet den formiddag. Og ikke mindst regnvejret inde over land.

Godt vi var på havet!

Lidt efter dukkede først Peter op og kom i båden. Og lidt efter Malte. Tror de begge havde haft en godt dyk. De så da sådan ud😊 Og lidt efter blev der bundet af og Allan kom på stigen.

Først Peter

Så Malte

..og til sidst Allan

Som DMI havde lovet tig vinde og bølger til lige som vi skulle til at sejle ind. Så det var bare om at få tovet hevet op og komme i læ, for vandet stod ind over rælingen på vejen ind. Jo tættere vi kom på land, jo mere ustadigt så det ud. Så var det jo godt at Malte havde taget noget af sin fødselsdagsgave med – Underberg – som vi kunne skåle i😊

Så får man varmen igen!

Tilbage i havnen fik vi tømt båden, afregnet og sagt pænt farvel, så dem der skulle til konfirmation kunne komme af sted.

Tak for en dejligt tur i hyggeligt selskab😊

Allan og jeg tog lige forbi Farum for at fylde flasker, og fik Kims ikke helt friske kaffe hældt ud over hans flasker😊

Der er en der skylder en kop kaffe!

PIV