Vi var 6 dykkere der troppede op i Farum til søndagsdyk 1. pinsedag. Kim, Søren, Kenneth, Henning, Jørgen og mig.

De andre havde faktisk næsten pakket bilen allerede da jeg kom 8:30, så vi kørte hurtigt mod Rungsted Havn.

Første dyk blev på Hven Prammen, hvor Kim hurtigt hoppede i og bandt på. Kort efter blev det min og Kenneths tur til at hoppe i vandet. Der var en del strøm på vej ned af ankerlinen, og mange vandmænd susede forbi. Sigten nede ved vraget var desværre ikke så god, men det var nu flot at se alle søanemonerne, der vokser dernede. Det lykkedes også en finde et par nøgensnegle, inden vi igen bevægede os op mod overfladen.

Vinden lagde sig en smule efter frokost, og vi sejlede lidt mod syd til Livlig. Her var der ikke så meget strøm i overfladen, men til gengæld noget mere nede ved vraget.

Det var dog fint at svømme rundt dernede, og sigten var meget bedre her, end den havde været ved Hven Prammen. Vi så en stor torsk ligge godt gemt inde i en hule, og en del småfisk svømmede rundt ved vraget.

Da vi igen kom ind til Rungsted havn, var alle enige om at det havde været en rigtig god dykker dag 🙂
Julie