Det var oprindeligt planen at tage med Henrik fra Helsingør til Otto, han havde været så venlig at tilbyde sin båd, men der var bøvl med bremserne på traileren, så det gik ikke. Så var gode råd dyre, og det blev besluttet, at de fire første som meldte interesse, minus dem som var faldet fra undervejs, skulle ud i Havtasken.

Lørdag morgen mødte alle så op i svømmehallen, plus en, fordi der var gået kage i hvem, som skulle med og ikke, så vi blev lige pludselig 5. Vi fandt ud af, at det nok gik alligevel, og satte kurs mod Hundested. Da vi var kommet godt derop, og var klar til afgang, kunne jeg se at Steffen ved roret blev ret lang i masken. ”Jeg kan ikke styre” eller noget i den retning kom det fra ham. Og rigtigt nok, det viste sig at saltvand og manglende vedligehold havde gjort sit til, at styrestaget sat bom fast inde i motorfestet.

Eskil og jeg bestemte os for stranddyk i stedet, mens de tre andre hellere ville bruge tiden til at finde ud af, hvad der kunne gøres med båden. Den skal i hvert fald repareres inden den kan komme på vandet igen.

De to sidste dykker forsøgte så først at finde et sted at gå i ude for Hundested havn, men der var kun bratte skrænter med kampesten og ubrugelige stiger at byde på, så det opgav vi. I stedet kørte vi til Tisvildeleje, i tørdragt og det hele, og blev efterhånden rigtig godt varme. Vel fremme gjorde vi klar og traskede ned ad stranden for at finde et stenrev, som efter sigende skulle befinde sig lige ud for stranden. Desværre fik jeg bøvl med mit blybælte som stille og roligt krøb ned ad kroppen, og måtte afbryde på ca. 2 meters dyb (det er altså et problem at midjen efterhånden har skiftet plads med hofterne), og så var der kun Eskil tilbage. Han fik så en kort tur på revet som efter sigende var fint. Det endte på rundt 8 meters dyb, der var god sigt, og ingen større fisk, så der blev ikke noget spiseligt med hjem til middag.

For min del er det nok det mest mislykkede dykkerforsøg i min karriere, men vejret var super flot, og selskabet var super hyggeligt, så jeg klager ikke. Men vi skal altså have gjort noget med vore vedligeholds rutiner.

Carsten – du behøver ikke angre, at du gav din plads til mig J

Jørgen