Deltagere:
Frank Gellert 
Jesper Druschke 
Jacob Buus
Anders Madsen
Christian Faurschou(undertegnede)
Rasmus Wejnold

Turen havde været i bogen længe, der var to af de helt store spillere på banen. Gellert Tours, klart den med mest erfaring og motorkraft, og den yngre men mere progressive Wejnold Tours.

Der var jo lagt i kakkelovnen til et fest fyrværkeri. Den ene lovede friske boller, røræg, og alt hvad hjertet begærer ved morgenbordet, den anden lovede høj sol, 10 grader i vandet og god sigt. Det virkede jo som om vi var blevet lokket i et timeshare salg med bimlende klokker overalt på Tenerife. 

Vejret op til vendte på en tallerken og ramte i dagene op til 15 grader og vandets temperatur steg med lynets hast. Vindforholdene så ud til at være med os, dog med den for Vesterhavet noget særprægede østenvind. Men det gav mulighed for helt nye jagtmarker. 

Grundet uventede udfordringer måtte vi splitte os totalt op, og kører i 4 biler. Madsen og undertegnede hentede havskum og kørte den sikkert mod Limfjorden hvor Buus ville støde til på en hurtig rekognoscering. Det blev Nissum bredning og havnen mindede mest om et efterladenskab fra 2. Verdenskrig, men der var til gengæld tip top badeforhold. 

Havnefogeden var en ældre dame som var meget interesseret i hvad vi dog havde gang i, hun skød flere billeder af de 3 basser på vej ud af havnen end der bliver taget på en varm sommerdag af havfruen på Langelinie. 

Turen gik fint og vi havde fint held med at finde hummere. Men vi vidste også at tiden var knap for vi skulle hjem i havn og tilbage så der stod pizzaer klar til Frank og Jesper dukkede op. 

Der var blevet gjort klar til det helt store italienske show, med medbragt pizza ovn, friske ingredienser fra Italien, og 72 timers pizzadeje. 

Sommerhuset vi skulle bo i lå i den sydlige del af Limfjorden, i et meget hyggeligt område. Det havde alt hvad hjertet begærer, sauna, boblebad, massere af senge, og en flot udestue med udsigt over fjorden. Igen Gellert tours der viser at rutine slår talent

Der var blevet gjort klar til det helt store italienske show, med medbragt pizza ovn, friske ingredienser fra Italien, og 72 timers pizzadeje. 

Sommerhuset vi skulle bo i lå i den sydlige del af Limfjorden, i et meget hyggeligt område. Det havde alt hvad hjertet begærer, sauna, boblebad, massere af senge, og en flot udestue med udsigt over fjorden. Igen Gellert tours der viser at rutine slår talent. 

Vi nåede dog ikke at have pizzaerne klar inden de andre stødte til for de var ankommet lidt før tid. Så i gang med at svinge pizzaer, drikke rød og hvidvin som Madsen og Frank havde sørget for vi ikke skulle mangle. Der var lidt muggen stemning over pizzaerne ikke var klar, så der skulle arbejdes på højtryk, der blev svunget, skåret og pureret pizza sauce. Da de første pizzaer, dampende ramte bordet var Jesper og Frank i mellemtiden gået ned for at se solnedgangen. De var dog glade over synet der mødte dem. Vi spiste i højt humør og kunne ikke få armene ned over ingredienser og omgivelserne. Nu kunne i morgen bare komme an. 

Og selvfølgelig skulle hummerne og taskekrabberne også ordnes inden sengetid.

Fredag vågnede vi til super flotte forhold, minimalt med vind, høj sol og varmt vand.

Huset var tidligt i gang, morgenbuffeten skulle stå klar kl. 7, og den bød virkelig på alt hvad hjertet begærer. 

Vi kom fint afsted og stævnede ud fra havnen Guldhammer. En lidt anden oplevelse end dagen før, med en top moderne havn og slæbested. Vi satte kurs mod et velkendt spot og havde to andre usikre shots i ærmet efterfølgende. 

Sigten var super god, der var hummere i massevis, rigtig mange hunner, hvilket jo er dejligt at se. 

Efter nogle timer på første spot måtte vi videre, det var lidt et sats men vi fandt et sted der kunne se ok ud, der blev kastet anker og der blev kastet hummerglade havbasser i vandet. Madsen måtte dog agere bådsmand da han havde ødelagt sin underdel og 10 grader er stadig lige koldt nok til at dykke med hul i. 

Det var mere udfordrende, med dårligere sigt og længere mellem huler, men der blev fundet lidt. Videre mod sidste stop og et velkendt sted, men lidt længere fra kysten nu når vi havde båd med. Det bar dog meget præg af at der havde været mange andre med samme formål. Vi havde også fanget det vi skulle og var efterhånden trætte. 

Der var jo også vin på køl, som ikke drikker sig selv. Vi vendte snuden mod havn og besluttede at det måtte være hummer pasta med grillede hummer haler og hollandaise sauce. 

Kæmpe vinder, med flot solnedgang og kold hvidvin i glassene. Som vi var færdige med at spise, stødte Wejnold til, han havde haft udfordringer ud over det sædvanlige. Men var fast besluttet på, at hummere, det skulle der fanges. 

Lørdag var lidt vanskeligere på papiret med lidt mere vind. Men Wejnold tours har jo ikke opnået den succes ved ingenting, han kom med nogle kanon spots, de var alle svært fremkommelige uden båd. Men inden alt dette skulle morgenbuffeten sættes og tilsættes. En luksus at stå op til duften af friskbagte boller og Frank i underbukser, i et andet liv havde Frank måske bijobbet som morgenbollefyr. 

Vi kom fint frem til spot og på trods af lidt bølger med hvidt på toppen var sigten overraskende god. Vi blev droppet af over hele spottet så vi havde god plads at brede os på. Jeg var endt et konge sted, jeg manglede af flere omgange arme til at omsætte min fangst. Lykken var dog kort da de andre på ingen måde havde oplevet samme succes og da de kom ræsende efter mig med båden kunne de på ingen måde forstå min fortvivlelse. Men videre måtte vi, det næste sted lå fint i læ af en stor klint hvilket passede fint da det var blæst lidt op. 

Her var sigten dog noget dårligere, men også fint med hummere. Der blev også lokaliseret gamle net som blev markeret og sendt til northnature som forsøger at rydde ud i de gamle efterladte net i fjorden. 

Efter lidt frem og tilbage besluttede vi os for at tage tilbage til første spot, og nu landede alle nogle fine steder. 

Efter en god dag måtte vi søge mod havn, der skulle tændes op i grillen og grilles store bøffer med grillede hummere til. 

Buus og Madsen havde besluttet at drage hjem efter aftensmaden så det var pludselig et tomt hus, men også sidste aften og saunaen havde stadig ikke været tændt, så Jesper hoppede i sit gusmester sæt og fyrede op for en genial omgang sauna gus efter Frank var blevet lagt i seng.

Søndag bød på fint vejr, en kort dykkerdag da vi alle var trætte og skulle mod Kbh. igen. 

Sommerhuset blev fint inspireret og efterladt efter Franks meget høje standarder. God stil.

Vi stævnede ud fra Struer havn. Der var lidt forvirring omkring udsejling og markering og da ingen af navigeringen på båden virker blev der sejlet af bedste evne, pludselig blev der meget lavt og båden blev sat i hårdt bak, slukket og trimmet op. Vi måtte skubbe os nogle meter for at sikre os at vi var fri for bunden og motoren kunne igen startes. Der var intet at bemærke og vi sejlede fint tilbage på kurs og mod spottet. Det ville blive et kort og intensivt dyk på 1,5 time. Vi havde alle fanget det der skulle bruges og skulle blot have fyldt de sidste og store på. 

Der blev landet nogle utrolig flotte hummere den her sidste dag. Vi mødtes alle ved båden ved aftalt tid glade, trætte og tilfredse. Så var det bare i havn med båden og mod Kbh. igen. Det var Frank og Jesper som skulle sende havskum sikkert mod Kbh., så Wejnold og undertegnede var trailer fri og kunne komme hurtigere afsted. Hjemturen blev afviklet uden besvær eller pause, men med masser af podcast og friske hummere i Kenga boxen. 

En fantastisk weekend, med nogle som altid skønne, søde og hjælpsomme havbasser. Og stor cadeau til Frank som havde sørget for det meste og sørgede for at holde styr på os. 

Christian