Holdet var sat, og kl. 07 var der mødetid i Farum. Allerede ved afgang fra Farum var det nødvendigt at tænde for Aircondition, og optimismen var stor da der i fællesskab blev enighed om udsigterne til forholdenes karakter, bedømt på trætoppenes stilstand.
I bilen blev alle lige opdateret på de seneste havbasseture, og erfaringer med Kattegat blev delt. Da Holdet ankom til Hundested havn fik optimismen og forventningsglæden endnu et nøk op ad. Udsejlingen foregik på en glaslignende overflade, hvor der både kunne snakkes og spises under sejlturen. Der blev lagt til ved det første vrag, og forholdende var stadig magiske. Ingen af os havde været på dette vrag før, og det er jo altid lidt spændende første gang man kommer ned uden at vide hvad der venter. Fra overfladen kunne man følge sin makker omkring 10 meter ned i vandet, indtil han mødte flere lag af grød der lå som tynde lag pasta i en lassange, delt af klart vand. Men fra ca. 15 meter og nedefter var det helt enormt flot. Man kunne se meget af det majestætiske vrag på en gang, og det gav en ro og dermed lidt ekstra bundtid.
I nogle af de første dyk blev der både fanget lubbe og sej, herefter var det tid til at kigge i huler. Alle deltagere på holdet er øvede UV-jægere, men har aldrig fanget langer på trods af flere års ihærdige forsøg. Det skulle alt sammen ændre sig i dag. Da første mand kom op med en lange var begejstringen stor, og adrenalinen pumpede. Den blev skudt i maven, så der var lidt nervøsitet inden den kom op i båden. 100 point til Havbasserne. Vi venter stadig i spænding på Wejnolds reaktion på at blive frarøvet et par point i konkurrencen.
Der var en smule misundelse fra bådens andre uv-jægere, men det var en misundelse der blev vendt til motivation, motivationen blev til ihærdighed, og ihærdigheden blev til succes. Lange nummer 2 var skudt i kæben, så tiden fra den blev skudt til at den lå i båden var lang – det føltes i hvert fald sådan. Glædesrusen var ikke til at tage fejl af. Nu manglede kun sidste mand i båden, og i sand holdånd blev vi på samme vrag og forsøgte at finde den gode hule igen.
Det lykkedes at få en lange til sidste mand, men mere rutineret end andre ramte han den godt, og den kom sikkert op i båden. Videre til næste vrag. Om muligt var det næste vrag endnu mere majestætisk end det første, men efter en lang dag på kontoret hvor alle dyk var 20+ meter, var det hårdt arbejde at komme ned, og alt glædesrusen fra tidligere havde taget pusten ud af alle 3 mand, så det blev ikke til så mange dyk her. Næste gang starter vi på det sidste af de to vrag, der var mange huler og stort potentiale. Fedt at udforske nye steder. Der var langt i land, men humøret var højt. Tak for en god dag!
Anders