Gammelmandsjægerne, som jeg havde fået lov til at slå mig til på et afbud, dykker ikke så dybt. Til gengæld er de langsomme. Så målet for dagens tur var Det Sjællandske Rev, hvor det så ud til, at der var mulighed for nogle lange drev over relativt lavt vand, uden at man hele tiden skulle op og ned i båden og positioneres på ny.

Og som skib havde vi valgt Klarisklanens komfortable kutter, som er udstyret med stige og alskens fornødenheder. Dog ikke lugtesalt og hjertestarter.
Selvom der er taget fire Danmarksrekorder i Klariskutteren, så var ambitionerne ikke skyhøje. Men rygtet om, at en fisker havde taget en 10 kilos pighvar ved revet dagen før gjorde da, at der blev håbet lidt. Det nye hemmelige våben i form af en flasher, som Morten havde kreeret på værkstedet, skulle også afprøves.

Vi ankom til havnen lidt i 6, hvor Morten og Niels allerede var klar efter at have flettet tæer i forstavnen natten over. Vi andre fik lige duften af den hjemmerøgede bacon, så vi havde noget at se frem til, og så gik starten ellers i overdådigt solskin og gennem fladt vand. Første dyk blev på Inderrevet, hvor vi på fem meter tydeligt kunne se tangpletter på bunden, så det så lovende ud. Strømmen var ganske kraftig over revet, og selv om vi startede på omkring seks meter, så var der områder, der var så lave, at man kunne bunde. Vi så masser af liv, men desværre ikke så mange spisefisk med størrelse på. Morten tog dog en ising, der selvom den var stor af en ising at være, ikke helt tangerede Danmarksrekorden. Flasheren stod også sin prøve og tiltrak både fjæsinger, der svømmede fra bunden op for at nappe i den sølvglinsende blæksprutte, og en enkelt makrel, som Morten desværre ikke ramte. Efter alle havde haft fine dyk over revet, foreslog Niels at vi sejlede længere ud, hvor vi kunne se at dagens makrelfiskere havde taget opstilling.

Det diskuteres stadig, om det var en overmodig stangfisker, der dumdristigt forsøgte at fiske fra en båd i fart, eller om det var fordi Skipper Klaris ville lege kylling med en lodsbåd, men pludselig havde båden mistet sin eneste fiskeline og det til lejligheden indkøbte makrelforfang.

Det meget praktiske navngivne Yderrevet skulle vise sig at være endnu lavere og med en reel fare for at støde på grund, hvis man skulle få lyst til at sejle over. Igen satsede vi på lange drev, men første gang blev vi nærmest revet over af den voldsomme strøm. Men på trods af det korte dyk, lykkedes det dog Frank at hapse en fin taskekrabbe. Anden gang fik vi placeret båden perfekt og ved hjælp af små kurskorrektioner mod strømmen kunne man drive på det lave rev helt ned til enden. Jeg tog turen ind over det lave rev, hvor der var masser af sten og tang. Målet var den markeringsbygning, der rummede en større koloni skarver (og åbenbart også sæler, men dem så jeg dog ikke selv), hvor jeg regnede med, at der ville være en interessant stensætning, man kunne jage langs. Det viste sig dog ikke at være tilfældet, da vandet var så lavt, at det knap gik en til anklerne. Til gengæld var der et sted lige før markeringen, hvor vandet var helt klart og solen skinnede ned og oplyste de grønne og røde tangplanter, hvor der var fuld af liv bl.a. eremitkrebs og gylter og karusser med en pæn størrelse på. I solen blandt de flotte overgroede sten virkede det ikke utænkeligt, at der kunne smyge sig en ørred eller multe forbi, men selvom det ikke var tilfældet, så var der afsindigt flot.

Mens vi andre nød et langt og flot dyk over det lave rev, styrede Morten mod den nærmeste fisker og fik tigget sig til en ny line og et nyt forfang og landede da også en flot stor makrel.

Da det begyndte at blæse op, vendte vi atter stævnen mod Havnebyen. Det blev ikke til det vilde udbytte – skrubber, ising, taskekrabbe og makrel – og som den eneste, der ikke stak så meget som en flad, burde jeg være den mest skuffede. Men jeg tænker, at det måske var lidt vel optimistisk med jagt på lavt vand i juli, og da det var et af de pæneste dyk nogensinde i Danmark, fortryder jeg intet. Jeg fik også trænet mine nyerhvervede speedbådsfærdigheder og vædrede hverken dykkere eller rev.
Og så var der jo også det gode selskab og Mortens hjemmerøgede bacon, som vi nød på havnen inden vi tog båden op og sagde farvel. Som jeg kunne have skrevet på trustpilot:

“Dejlig båd, god mad, fartgal kaptajn. Sejler gerne med rederiet Klaris igen ***** “

Jess