Furesøen 31/3 2016

Endnu en gang måtte vores bådtur vige på grund af vinden. Vi skulle jo i vandet, når nu eftermiddagen var sat af til formålet, og derfor rykkede det meget reducerede hold, dvs. Peter H. og undertegnede, turen til lokalområdet, nærmere bestemt Furesøen i området ved Marinaen. Formiddagen havde været et skoleeksempel på undskyldninger for at undgå stranddyk, og det kan man jo på mange måder godt forstå…

One small step for man...

One small step for man…

Vi kom til søen og anskuede betingelserne før omklædningen. Vinden var ok, sigten var tilsyneladende tålelig ud indtil knædybde, hvorefter den blev væsentligt forringet. Vi valgte at hoppe i alligevel, når vi nu var der.

Dykket var som forventet, ringe sigt – måske godt og vel en halv meter med lidt god vilje, ganske få fisk og endnu færre krebs. Det mest spændende var de spor, som muslingerne lavede i bunden, når de flyttede sig. Heldigvis lækkede min halsmanchet en smule, så jeg havde en undskyldning for at afbryde efter en halv times tid, hvor de 5 grader også var kommet ind i dragten.

Er det ikke uhøfligt at gi' fingeren...

Er det ikke uhøfligt at gi’ fingeren…

Peter kom op efter yderligere en halv snes minutter med 4 krebs og en krebse-tejne. Krebsene blev allernådigst genudsat, de var ikke mange nok til at komme til middag, og rusen kom med hjem.

Kim R