Selvom jeg ikke helt forstår det, må jeg konstatere at corona-krisen stort set har lagt klubbens aktiviteter ned. Vi dyrker vor hobby i det fri, kan sagtens holde afstand og ret beset, er det jo noget vi skal igennem samme.

Vi kan ikke ignorere det væk, blot udskyde det og det gør vi selvfølgelig af hensyn til sundhedsvæsenet, ved at være forsigtige. Men dykke vil vi da!

På baggrund af ovennævnte, indbød jeg til en 4 mandstur til Robert (desværre med et enkelt afbud). Vi mødtes derfor 3 mand i Rungsted kl. 8.00 i et fantastisk forårsvejr, lidt køligt i skyggen, med solen havde allerede magt. Vi sejlede afsted som så ofte før, alt imens vi udvekslede vore erfaringer med føromtalte virus. Blandt de emner som blev berørt, var disse ca. 2 meter lange slanger, som nogen vikler om halsen, så de kan dele luft ud til forbipasserende. Sådan en anordning, fik vi døbt Corona-slange 😉

Nå, men fremme ved positionen var der ingen garn at se, ikke tæt ved vraget i hvert fald. Thomas gjorde klar og sprang i, efter at have ramt bunden på 39 meter, var han efter 10 minutter tilbage på lejderen. Sigten var meget dårlig kunne han fortælle, men han var alligevel ved godt mod til andet forsøg. Han sprang igen og ikke længe efter var signal-flåddet i overfladen, der var gjort fast.

Herefter sprang Kim i og til sidst jeg selv, ingen hoste i ansigtet på de andre og ingen krammere i løbet af dagen. Det tætteste nogen var på hinanden, var da Thomas skulle række Kim en ny latexmanchet, idet Kim rev den ene i stykker efter første dyk.

Men alt forløb sikker og behageligt, med nogle gode sikre dyk trods sigten. På overfladen kom et skib meget tæt på, det med at holde afstand var vist ikke nået besætningen.

Men ellers gik alt godt og vi sejlede efter endt 2. dyk mod Rungsted, i sol og havblik, med kolde øl og kammeratlig samvær på behørig afstand.

Allan Jensen