Vi dykker på vrag på 15-17 m dybde. Der er rigtig god sigt, omkring 8 m. Det er min tredje tur på vrag. Jeg har ikke ret meget bundtid endnu. Jeg vil gætte på 10 sek. i snit, hvis jeg ikke tæller de dyk med, som jeg afbryder. Jeg har ikke kamera, så I må nøjes med min hukommelse og en beskrivelse.

Efter jeg havde skrevet beskrivelsen sendte Mikkel en video. Han optog hele første dyk. Jeg har valgt ikke at ændre beskrivelsen selvom hukommelsen ikke var helt præcis, det er sku meget skægt.

1. Dyk:

Jeg har været nede omkring 5 gange før og ved rimelig præcist, hvor jeg vil ned og kikke. Jeg dykker ned langs vores markeringsline og kommer fint ned. Jeg kikker under en plade, som er 30-40 cm over bunden.

Hullet går omkring 3 m ind, men er nok forbundet længere ind med mindre gange. Hullet er omkring en halv meter bredt og i siderne er der noget begroet gitter-værk med forbindelse til nabo-hulerne.

2 m inden står en torsk som dovent svømmer væk, da jeg lyser på den. Men jeg er klar og får skudt et rimeligt sikkert skud. Torsken får hurtigt mudret hulen til. Jeg får fat i linen for at trække den ud, men den sidder urokkeligt fast. Efter at have prøvet at trække til et par gange er min bundtid ved at være opbrugt.

Jeg har ikke linjehjul på min harpun og ved at det betyder, at der risiko for at fisken stikker af med harpunen. Jeg forsøger derfor at vikle harpunen en gang rundt om et vandret delvist frit stålrør, men harpunen støder på noget – jeg prøver en gang mere, men igen er der noget i vejen. Jeg vil gætte på, at der nu er gået 15 sek. fra jeg så torsken. NU må jeg op. Lige inden får jeg ”øjenkontakt” med Mikkel et par meter over vraget omkring 5 m væk.

Jeg kommer til overfladen og kan godt mærke, at jeg har trukket den lidt med al den aktivitet. Jeg tænker, at Mikkel har set, hvad der er sket og sikret min harpun (han kan jo bare blive ved med at være dernede ;-)). Men få sekunder efter mig kommer Mikkel til overfladen. Han er mere rolig end mig og fortæller, at han gerne vil hjælpe, men at han lige havde spottet en hule med en stor torsk, så han skal bare lige flytte markeringen først.

Jeg er egentlig lidt lettet, Mikkels ro smitter af og jeg ved Mikkel har prøvet det mange gange før. Han er klart den bedste til det og i øjeblikket, orker jeg ikke at dykke ned og prøve at få den fri. Jeg holder dog øje med, hvor meget markeringen bliver flyttet i forhold til båden, så jeg ved nogenlunde, hvor min harpun er.

2. Dyk:

Mikkel roder lidt med at finde den store torsk igen. Jeg bliver klar igen og tænker, at jeg lige så godt kan svømme ned og se, hvad der er galt. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvor det præcist er, da markering er flyttet og vinden flytter båden, som ligger for anker, ret meget til siden.

Jeg finder roen, får styr på vejrtrækningen og dykker ned igen. Omkring 8 m nede kan jeg se det hvide håndtag på min harpun (som flyder uden spyd) og derfor hænger (omvendt) 1,5m over bunden. Fedt – og jeg er næsten lige over den.

Da jeg kommer ned har mudderet lagt sig og der er nogenlunde sigt i hulen. Jeg kan se at linen er viklet en gang rundt og en lodret stang omkring 1 m inde i hulen. Der kan jeg ikke komme ind, ØV – så kan jeg ikke få spyd og torsken fri. Jeg kan se at linen fortsætter ind til nabo-hulen til højre. Så jeg bevæger mig over til den.

Omkring en halv meter inde i hulen ser jeg fisken. Jeg kan nå den og skynder mig at tage fat i halen. Spydet er gået igennem midt på kroppen og stikker halvvejs ud. Jeg prøver at trække spydet ud, men det går ikke samtidig med, at jeg skal holde fisken, som der stadig er godt med liv i. Jeg bliver nød til at smide begge dele og søge mod overfladen igen.

Oppe igen fortæller jeg Mikkel, hvordan det står til. Han siger hurtigt ”afliv fisken”. Hvorfor tænkte jeg ikke på det?

3. Dyk:

Efter lidt tid i overfladen er jeg klar igen – med kniv i hånden og en klar mission. Jeg kommer fint ned til torsken, som heldigvis stadig er samme sted. Jeg har masser af overskud og skærer begge gæller op og stikker kniven i hovedet – og så op igen.

Ved overfladen snakker vi lidt frem og tilbage om, hvad der kan gøres. Skære linen og tage spyd og harpun med op hver for sig? Men så spørger Mikkel, om den kan skilles ved bungien… – god ide.

4. Dyk:

Jeg dykker ned denne gang omkring 5-10 m fra harpunen, så jeg bliver lidt presset – og at åbne klipsen dernede med kolde fingre er åbenbart sin sag, men det lykkedes i 4. forsøg. Harpun med op og op i båden med den.

5. Dyk:

Nu skulle linen bare trækkes fri. Jeg er spændt på om den sidder fast, men den glider fint fri og jeg kan svømme op med min fisk, som jeg har arbejdet så hårdt for. En fin torsk på omkring 4 kg, selvom den kom til at se lille ud da den lå ved siden af Mikkels og Rasmus’ torsk.

Erfaringer:

• Få meget hurtigt fat i linen, så fisken ikke kan svømme rundt om ting.
• Linehjul på harpunen ved vragdyk – det vidste jeg godt.
• Giv det lige nogle forsøg selv, det er besværligt, men lærerigt.
• Afliv fisken, så den ikke svømmer rundt med spyd og harpun.
• Hav mulighed for at tage din line af, f.eks. ved bungien

Rune