13. maj 2023 – Tidligt oppe og i god tid inden dagens dykkertur. Morgenhundelufteturen nydes på en solbeskinnet og vindstille dag. Fuglefløjt og anden idyl blev imidlertid afbrudt af en SMS fra Steffen: ”vi kører 07.30”……. Altså nu har jeg været medlem af Havbasserne i en menneskealder, og der har altid været afgang fra hallen kl. 09.00 præcis. Spørg bare Manley eller Steen for den sags skyld.

En aftale om at hal-holdet medbragte mine flasker, gav mig lidt tid, hvorefter jeg i ro og mag kunne køre direkte til Gilleleje. Her var Allan allerede mødt op. Han sad i bagsmækken af sin bil og lignede en ulykke. Altså ikke noget med blod og afrevet lemmer men dog tæt på alligevel. En hel frisk forstuvning af en nyligt skiftet ankel, giver tilsyneladende en smerteoplevelse, svarende til at foden var blevet revet af. Allan tog det trods dette nu ganske fint og ved et sjældent klarsyn kom han frem til, at det nok ikke ville være gavnligt for noget eller nogen, at tage med.

Besætningen bestod herefter af Thomas, Kasper Steffen, Kim og naturligvis mig. Med udstyr, proviant og godt humør om bord, kunne vi nu begive os ud på et helt fladt Kattegat med kurs mod vraget ”S.S Östersjön” sådan ca. 15 mil mod nord.

Thomas valgte sig selv til at binde på. Med næsten ingen strøm, skulle man tro, at den ekspertise vil fikse den sag på ”no time”. Sådan gik det ikke. Efter noget der kunne minde om 10 min. Valgte Kasper derfor at hjælpe og kastede sig i vandet.…det hjalp. For umiddelbart herefter var flåddet i overfladen og vi kunne nu binde på og Steffen kunne nu gå i gang med at bakse med hans ”maskine”. Det tog tid. Til gengæld var det også en anelse varmt.  Det så nu at ”tæt på nr. 1” kom til overfladen. Det var Thomas der valgte en fri opstigning og ”landede” ca. 100 meter fra båden. Steffen måtte derfor vente med at komme i vandet, indtil vi fik hentet Thomas. En eller anden historie med en lygte der ikke ville lyse, nogen der havde ”støvet” (med stor sandsynlighed Thomas selv) og andre der havde bundet på midt inde i på vraget samt par andre søforklaringer var forklaringen på hvorfor det gik som det gjorde.

På Allan Jensen hjemmeside www.vrag.dk  er nedestående beskrivelse af vraget tyv stjålet:

S.S. Östersjön

Svensk damper bygget i 1886 hos H. Kock i Lübeck, som nr. 18. Skibet var på 473 brt. og var 44,83 meter langt og 7,70 meter bredt. Östersjön kolliderede med en anden Svensk damper S.S. Malmö den 2. september 1923, hvorefter Östersjön sank. Lasten var papirmasse, tændstikker og stykgods. Senere blev vraget nedsprængt og der blev også skrotbjærget på stedet, der går historier om, at der også skulle være fundet store mængder cognac på stedet.

Vraget er noget af en rodebunke, man ser tydelig de store baller af papir overalt og der er et rigt dyreliv på vraget, bl.a. hummer og taskekrabber. De senere år er vraget faldet så meget sammen, at der nærmest er tale om naturdyk på 30 meters dybde, men et flot naturdyk med et meget varieret dyreliv. Vraget lodder visse steder stadig 3 – 4 meter op over bunden, men er andre steder næsten i niveau med havbunden.

Beskrivelsen passer fint. Det kan dog tilføjes, at der på det nærmeste er strøet skår fra porcelæn ud over vraget og bestik der flød hist og her. Til gengæld måtte man kigge noget efter den natur der er beskrevet  – Fisk og hummer var der bestemt intet af……altså absolut intet.

Alle i overfladen og med Kasper ved grillen blev det en fin og hyggelig frokost. Næste mål var vraget  ”S.S. Bygdøy” som kunne nås med 20 min sejlads. Igen var Thomas første mand i vandet. Nu udstyret med en lygte der kunne lyse. Relativ hurtig påbinding og Kasper kunne følge efter. Herefter det sædvanlige cirkus med ”dykkermaskiner” der skal rigges til og ledninger til alt muligt og umuligt elektrisk inde- og uden for dragten. Og det var stadig varmt. Endnu engang tog det tid og det var så nu ”tæt på nr. 2” kom til overfladen. Det var denne gang Kasper der havde valgt en fri opstigning og ”landede” ca. 100 meter fra båden. Steffen måtte derfor vente med at komme i vandet, indtil vi fik hentet Kasper. Denne gang kunne søforklaringen reduceres til, at en eller anden havde bundet på mit inde i vraget på det dybeste sted og tilmed støvet…….så siger vi det.

På Allan Jensen hjemmeside www.vrag.dk  er nedestående beskrivelse af vraget, tyv stjålet:

S.S. Bygdøy

Norsk damper bygget på Rødby Jernskibsværft a/s i 1921, under navnet Freja af København. Skibet var på 1252 brt., 72 meter langt og 11,30 meter bredt.

S.S. Freja blev i starten af 1930-erne solgt til Norge og fik først navnet Maisol, senere Bygdøy. Skibet var på rejse med en last svovlkis, fra Kirkenes i Norge til Hamborg, da det den 17. maj 1943 påsejlede en mine i Kattegat og sank, det lykkedes hele besætningen at komme i bådene, 5 mand i én båd og de 9 andre i en motorjolle, med en mindre båd på slæb. De 5 som havde roet, ankom først på aftenen og meddelte Torekov redningsstation, hvad som var sket. Da man endnu intet havde set til de øvrige, sendte man Torekov redningsbåd af sted og efter en times søgen, fandt man de 9 nordmænd drivene syd for Hallands Väderö. Motoren havde svigtet, man havde intet alternativ fremdrift i motorjollen og alle 9 kunne ikke være i den lille båd.

Vraget står i dag kølret på 30 meter vand, stævnen står helt endnu, men da der er foretaget skrotbjærgning på stedet mangler meget af midtersektionen, der er således ingen bro eller andre bygninger midtskibs. Ved lastrummene er skibets sider væltet og agterenden ligger også omme på siden, så man tydeligt kan se den store propel. Der er normalt dårlig sigt de nederste par meter, mens der i enderne af vraget som stikker 5-6 meter op, er rigtig god sigt.

Beskrivelsen passer fint. Det kan dog tilføjes, at lige som på det forgående vrag var fraværet af fisk, hummer og tilmed taskekrabber slående. Og det er så her vi begynder, at kigge ind i en kæmpe katastrofe. Som nævnt har jeg efterhånden dykket i en menneskealder og begyndte med dykkeriet i starten af ”firserne”. Vandkvaliteten var på det tidspunkt og særligt i de kystnære områder, ret ringe. Mange steder kunne man opleve store områder med ”liglagen” (større koncentrationer af svovlbakterier) uden nogen form for liv men andre steder var der faktisk både liv og variation i flora og fauna. I Øresund kunne man således opleve store banker med blåmuslinger der vrimlede med ål, pighvar og rødspætter i str. XXL, vragene fyldt med torsk og et ”hav” af andre dyr.

Vandkvaliteten blev over de næste små 30 år markant bedre men det blev hverken diversiteten eller mængden af fisk. Det er tværtimod gået jævnt ned ad bakke og i de inden for de sidste 5-7 år er det gået så stærkt at man lidt billedeligt talt kan sige, at vi nu har ramt bunden. Ål er på det nærmeste helt væk og er nu tæt ved at være tilfældet for de flest fiskearter og dem der er, er i ringe stand. For at det så ikke skal være løgn, så er vandkvaliteten i løbet af de samme 5-7 år også blevet ringere. Liglagener er nu igen dukket op og områder er dækket af fedtemøg/brunalger. Det er sørgeligt – Det var lige en afstikker, som godt må anledning til debat!

Tilbage til overfladen, hvor alle var kommet i overfladen. Til trods for de forskellige afstikkere var dykningen afviklet relativt hurtigt, og da det stadig var super godt vejr, blev det besluttet at tage dyk nr. 3 på vraget af ”Mirs”.  Behøver næppe nogen nærmere præsentation, men bare lige for at sætte vrag-findingen lidt i relief, så er vraget næppe meget højere end 1 meter med undtagelse af styrhuset som fylder 4 m² og stikker 2,5 meter op….ikke meget  at søge efter. Men det tog nu ikke Steffen mere end 10 sekunder at slå vraget og yderligere 2 at få smidt loddet. Kim og jeg valgte at være overflademandskab. Thomas og Kasper skulle bevise at de kunne finde tilbage til bundtovet og Steffen skulle bare i vandet. Alle op samme sted med oplysning om fornuftig sigt og rent faktisk også et par småtorsk og 3 taskekrabber.

Herefter hjemad – Tak for der trods dystre oplevelser, nu alligevel blev en god dag.

Henrik Juhl