Jeg var tæt på at melde fra. Dels var jeg noget mør, efter at have været på havet og dykke hele foregående dag og med tanke på, hvor anstrengende klubdyk kan være, med mange deltagere, som gør at alt fra klargøring af båd til afvikling af dyk tager unødig lang tid (jeg får stress). Men så kom jeg i tanke om, hvor hyggeligt det også plejer at være og jeg havde jo fyldt trykflaskerne og pakket grejet, så jeg tog mig sammen og kørte mod Hundested, for at dykke på Frederiksholm.

Jeg havde ikke været på havnen i mange minutter, før de næste dukkede op og snart summede hele området omkring slæbestedet, af forventningsfulde Havbasser. Alle havde nok at gøre, med at få sit grej pakket i båden og i den forbindelse blev det stukket lidt til Steffen – i al venskabelighed naturligvis – om han nu også havde husket det hele og det påstod han at han havde.

Vi nåede lige ud til anduvningsbøjen uden for havnen, da et kvikt hoved (jeg husker ikke hvem) kom i tanke om, at vi havde masser af pølser med, men ingen grill. Tilbage igen hvor grill og gasflaske blev hentet i bilen, – og så afsted igen. Denne gang nåede vi vel at sejle 3-4 sømil, før Steffen blev meget bleg idet han tog gassen af båden ”jeg tror jeg har glemt mit bly” fik han sagt, med stor usikkerhed i stemmen. En nøje gennemgang af båden viste, at han havde ret, blyet lå i bilen.

Efter flere tilbud, om udlån af bly til løsninger på problemet, lyste Steffen op og satte igen fart på båden, så vi strøg over Kattegat uden at få så meget som en dråbe vand over rælingen, men havet kunne heller ikke være mere stille. Vel ankomne på positionen, kunne vi se at der allerede stod en bøje fastgjort i vraget, hvilket gjorde det hele meget lettere. Bøjen blev halet ombord og lejderen blev sat, nu var der kun 2 ting som berørte os alle: første mand tilbage i båden skulle tænde grillen og en af os skulle låne Steffen sit bly, ellers var der fri leg.

Jeg tror det lykkedes mig at komme i vandet ganske få minutter før Dennis og Bjørn og her er hvad jeg så: Bøjelinen var fæstnet i bagbords lønning, mellem kedel og maskinen og på grund af den gode sigt, svævede jeg mod stævnen i det strømfrie vand, 2 – 3 meter over vraget. Sådan en tur giver et godt overblik, hvis ellers sigten tillader det, inden man fordyber sig i vragets indre. Jeg fik øje på adskillige store taskekrabber på min tur og da jeg havde lovet Steffen, – som jo skulle dykke sidst pga. det glemte bly – at gemme nogen krabber til ham, lod jeg mange blive siddende, de fleste pga. størrelsen.

På min anden tur rundt, var det nede mellem de sammenfaldne jernplader, rør og hvad der ellers ligger, her gemte sig flere småtorsk, et par langer, store krabber og endda en pæn stor hummer. Men i tilfældet med hummeren, viste mine arme sig at være ½ meter for korte. Jeg prøvede fra flere vinkler at tirre den, til at komme ud i ”åben kamp”, men det smukke dyr var mig for snedig, eller jeg var for utålmodig. Hummeren lever endnu (Bjørn så den også, så det er ikke noget jeg finder på) men 6 af de største krabber er kogt og ligger nu i min fryser.

Jeg kom op som den første og fik givet Steffen mit blybælte, kort efter kom Bjørn og vi fik startet grillen op, så kom Jørgen, Dennis og Kim i nævnte rækkefølge. Nu da der var nogen at skåle med, fik vi turens første øl og hyggen bredte sig, solen skinnede stadig, men var efterhånden tæt på kimmingen.

Jørgen som jo kommer længere nordfra end os andre, fortalte at han et par dage forinden havde været i den norske forening og spise torsk, med tilbehør (øl og snaps). Et traditionelt og månedligt arrangement, som godt kan vække min misundelse, de er nu ikke så tossede de nordmænd.

Men hotdog er nu heller ikke så ringe, Bjørn delte pølser og brød ud og vi byggede selv hotdogs. Vi sad alle og betragtede havet omkring os, Hesselø som stadig lå solbeskinnet og i modsat retning, solen som nu var ved at forsvinde, men som farvede både himlen og havet i røde nuancer. Det blev vist også taget en del billeder.

Endelig kom Steffen op, jeg kunne se på hans pose, at jeg havde levnet ham for mange krabber, men han kom ud af grejet og fik stukket en hotdog i den ene hånd og en godt gennemrystet IPA i den anden.

Turen var ved at være slut, tilbage var nu kun en temmelig kold tur tilbage til Hundested, men jeg tror at vi alle vil huske denne aften, som en dykkeoplevelse af de bedre, i meget lang tid.

Jeg er meget glad for, at jeg ikke meldte fra.

Allan Jensen