Der var fuldt hus på turen – men nogle stykker faldt fra, så vi var kun 5 dykkere; Kim, Thomas, Malte, Peter & Steffen.

På trods af at der var glimrende vejr inde i havnen, vidste vi godt, ,at der nok ville blive lidt bølger så snart vi kom lidt ud på Øresund, så vi droppede grillen.

Vi satte kursen mod Robert og håbede at bøjen stadig stod der – men vi blev skuffede – og da der var pæn vind og vi samtidig drev med over 1.7 knob, besluttede vi at sejle tilbage til Hvenprammen, hvor strømmen ikke var nær så stærk.

Vi fik smidt bøjen og Thomas i bagefter – der gik en rum tid, så kom flådet op og vi bandt på mens Peter og jeg begyndte at kitte op. Inden vi nåede at komme i, kom Thomas op igen. Han havde liiiige noget han skulle fortælle, inden vi gik i; når nu vi kom ned og så at loddet bare hang i et garn, så var det ikke en fejl – det var påbindingen! Og vi skulle være helt rolige…og så hoppede han ellers i igen.

Vi undrede os lidt – men fik det sidste grej på og hoppede i – og ganske rigtigt endte kæden ved at garn – som så endte et sted i den lave ende på Prammen. Sigten var ok når man kom op ¨på den del der rager mest op i vandet. Der var ”millioner” af nøgensnegle, lidt sortvels, buskhoveder – og også lidt fladfisk – men der var ikke sporet af torsk. Til gengæld hang der halvdøde krabber overalt i de tabte garn.

Jeg havde et fint dyk –  og loddet hang og gjorde opmærksom på sig selv under det meste af dykket, ved at banke rytmisk ned i prammen – og heldigvis sad det  stadig i garnet, da jeg gik op i båden, hvor Thomas og Malte allerede var kommet op – og havde sendt Kim ned.

Det varede ikke så længe, så kom Peter og Kim op – det var lykkedes for Kim at ”binde af” nogenlunde smertefrit.

Vi fik en øl -og dem der ikke skulle køre vist også en Underberg, mens vi filosoferede over at have haft et ok dyk, selvom vi ikke endte på vores fortrukne vrag…

Tak for en god eftermiddag!

/Steffen