Lyset er ikke rigtig med os længere, men der blev dog lige presset et tirsdag dyk ind med afgang fra Farum ved 16-tiden, jeg selv mødte i havnen og havde købt ind til grillen, så langt så godt.

I havnen havde vi selskab af et kamerahold, der skulle tage lidt film til et program om spøgelsesnet, dette i kombination med en sen ankomst af sidstemand gjorde, vi kom noget senere ud af havnen end der nok var optimalt.

Der var lidt krusninger og og en del strøm på havet og en del trafik, både i form af store skibe og “tunsafarier”. Vel fremme på Otto måtte vi bruge et par forsøg med at få smidt loddet, før vi sendte Kasper ned og binde på.

Steffen og jeg blev i båden mens Anders og Peter blev sendt efter Kasper. Med Kasper oppe igen hoppede jeg i, noget tættere på solnedgang end man kunne have ønsket sig. Aftalen med Steffen blev at han (som udgangspunkt) ville binde af og at gik man op, tog man sin blinker med.

Der var en del strøm i vandsøjlen, så man måtte trække sig lidt ned imod vraget. På vraget var der også en del strøm, men sigten var ganske fin.

Jeg havde en plan om at holde mig uden for deko og dykkede primært i læ af vraget på styrbord side, ned langs skibssiden. Da computeren begyndte at nærme sig Deko søgte jeg imod tovet og mødte her hvad jeg var sikker på var Steffen (som senere viste sig at være Anders). Jeg forstod at han gik op og opfattede således, idet jeg troede at det var Steffen, at jeg var sidste mand og skulle binde af.

Jeg dykkede lidt videre, ca. 5 minutter og så svømmede jeg over og bandt af. På vej op ad kæden så jeg nu to blinkere og ikke kun min egen ene. I situationen forklarede jeg det med Steffen nok havde efterladt den for at give mig ekstra lys, det skulle vise sig senere ikke at være tilfældet.
På tovet mødte jeg nu Anders og ikke Steffen, og her begyndte jeg for første gang at tvivle på om Steffen var kommet op. Oppe i båden så jeg ikke skyggen af Steffen og så var jeg klar over at han nu lå på vraget uden bundtov. Det var nu blevet ret mørkt og der var en del trafik, strømmen havde efter jeg havde bundet af flyttet os en del fra vraget, lidt panikstemning må jeg erkende.

Anders var stadig på tovet, og vi begyndte at spejde udover havet og diskutere vejen frem. Der var tanker om at lade Anders ligge med bøjen og en blinker, og var han blevet nede meget længere var det nok også blevet konklusionen. Anders kom dog op inden der var gået alt for længe, og vi hev alt grejet op og fik sejlet hen imod vraget og spejdede i alle retninger.

Heldigvis var der jackpot relativt hurtigt, jeg anslår mellem 10 og 15 minutter efter jeg var kommet op, så vi en oplyst SMB som vi hurtigt fik sejlet hen til og fik Steffen i båden. En oplyst SMB var i den aktuelle situation rimelig let at se. Efter en undskyldning til Steffen og en øl, satte vi kursen imod havnen.

Jeg lærte i al fald noget i dag, og er glad for at det endte på en god måde. Den primære lektie er, at har man en aftale om at man tager sin blinker med når man går op, skal man tage den meget bogstaveligt. Jeg ser det som en fejl fra min side at Steffen endte med måtte ligge midt i Øresund/Kattegat i mørke midt i skibstrafikken.

Episoden understregede også vigtigheden af altid at dykke med SMB og to lygter, specielt på denne årstid, det er ikke rart at ligge i et mørkt hav uden noget at signalere med. Jeg har selv også en fløjte med.

Tak for alle for at vi fik klaret ærterne og kom godt i havn.

Martin