En tirsdag eftermiddag helt uden vind kunne passende skyde sæsonen i gang for tirsdagsdyk. Vi var seks personer, der kunne få det til at passe i diverse fyldte kalendere.

Vi kørte tidligt fra garagen og fik båden i vandet i Helsingør. Vi skulle dykke Emil, selv om der var et par forbeholdne miner hos et par af deltagerne.

Vi kunne se, at bølgerne ikke ville være et problem, men der var meldinger om udfordrende strøm på bunden.

Jeg pressede lidt på for at få afviklet seancen, så jeg var næsten klar til at hoppe i da loddet blev kastet. Jeg var dog ikke helt tilfreds med lodskuddet på 23 meter, for man kan godt finde ~20 meter, hvis man gør sig umage…

Der var ikke nævneværdig strøm i overfladen, og den der var stoppede allerede på ca. tre meter

Vraget kunne ses allerede fra 10 meter, så sigten kunne man bestemt ikke klage over. Desværre var loddet faldet ned igennem et eller andet, så jeg måtte rundt og ind for at lirke det frit, og det tog åbenbart så lang tid, at dem i båden begyndte at gøre båden fast til bøjen, mens jeg slæbte rundt på loddet.  Jeg viklede kæden omkring det nærmeste, der så solidt nok ud til at holde båden, og det holdt da også. Desværre trak de tovet meget tot, så jeg frygtede for, at kæden ville rykke det aldrende metal fra hinanden, men der var jo hverken bølger eller strøm af betydning, såh… Jeg dykkede en halv times tid og kæden sad stadig hvor den skulle, da jeg kom tilbage… Jeg nåede lige at pege på en stor nøgensnegl til Kennet og vinke til Peter inden jeg gik op.

I overfladen var PIV og Allan klar og røg hurtigt i vandet. Juhl gav den et kort forspring. Han nåede overbord inden de første, altså udover undertegnede, kom tilbage i båden.

Herefter var det jo bare at holde øje med den tætte skibstrafik, der var på begge sider af os, nogle af dem var meget tæt på, hvilket dem på bundtovet også nævnte.

Kort efter var vi alle tilbage i båden og vi kunne nyde en velfortjent forfriskning fra Allans tønde, før vi sejlede mod havn…

Kim R