Steffen havde slået en dykkertur op på årets første forårsdag, men det virkede ikke til, at der var den store interesse. Måske var der noget spændende i flimmerkassen, eller også var Østerbro oppe?

Heldigvis var Allan frisk på en tur, og han lagde båd til, så vi kunne nyde varmen i kahytten mens vi varmede os på Steffens kaffe.

Vi blev hurtigt enige om, at Robert SS stod øverst på listen, og med en lille times sejlads til vraget var der god tid til hyggesnak og røverhistorier. Steffen blev sendt i vandet for at binde på, og kort efter kastede jeg mig sidelæns over rælingen. På vej ned langs tovet kunne jeg konstatere, at der ingen strøm var – altid en god start. Desværre blev sigten dårligere, jo tættere jeg kom på Steffens blinker. Til sidst var der vel kun en halv meters sigt, men heldigvis kender jeg Robert SS så godt at jeg hurtigt kunne orienter mig, da jeg fandt revnen i skroget. Jeg var landede på bagbords agterende

Sigten varierede, men der er altid noget spændende at se på, så jeg hyggede mig. Som man siger – tiden går stærkt, når man hygger sig. Pludselig var det tid til at vende tilbage til tovet for at hænge der og fundere lidt over livet. På vej op benyttede jeg chancen til at træne lidt defekt rebreather-håndtering – det kan ellers være svært at huske at få øvet.

Oppe på Allans dejlige skude stod Steffen og pralede af den gode sigt på 2-3 meter. Allan og jeg havde dog ikke set mere end 1,5 meter, men Steffen har nok sin egen måde at vurdere længder på 🙂

Steffen ville have en tur mere, og det fik han lov til – imens drak Allan og jeg hans kaffe!

På vejen hjem fortsatte røverhistorierne, og der blev naturligvis også tid til et sæt Underberg med tilhørende lakridspibe. 

Tak for en fantastisk dag på havet – og tak til kaptajn Allan!

Peter H