De Tvende Brødre 13/2 2016

Endelig var der udsigt til, at vejret artede sig på en dag, hvor flere kunne komme i vandet. Desværre har vores materiel ikke haft godt af at stå stille, så der var visse tekniske problemer med både og trailere, så det endte med at være et spil Sorteper, om hvem der havde satset rigtigt.

Så var der bådtur til de heldige...

Så var der bådtur til de heldige…

Undertegnede havde sammen med PIV og Søren B valgt varmen i Lummerskuden og dykkede med Allan, det sikre valg, for Allan har haft gang i båden hele vinteren, og han bruger heller ikke trailer, så vi fik en fin tur på det helt flade Øresund, hvor vinden var helt fraværende. Ja, selv solskin var der!

Vi kan lige nappe en ristet, mens vi venter.

Vi kan lige nappe en ristet, mens vi venter.

Vi skulle dykke på  De Tvende Brødre , hvor vi har været ganske få gange tidligere.

Mens det gik godt...

Mens det gik godt…

Jeg fik fornøjelsen af at gøre fast, hoppede i vandet og svømmede ned langs tovet, hvor jeg bemærkede en stribe af bobler fra mit kamerahus, og fik meget travlt med at komme til overfladen og hælde vandet ud, mens jeg råbte efter hjælp til den druknende elektronik. Mens genoplivningsforsøgene foregik på båden svømmede jeg nedad igen, og denne gang nåede jeg ned til bunden, hvor loddet lå en god meter fra det lille vrag. Jeg havde svært ved at finde noget, der kunne holde en båd, men den svage strøm og de manglende bølger gjorde, at jeg kunne få kæde og lod til at fange, men et anker havde nok været en mere sikker løsning.

Da jeg ikke skulle fotografere, begyndte jeg at fjerne tangplante og andet snavs fra vraget, og her var den svage strøm meget gunstig, for der var meget slam, der forringede sigten. Jeg brugte noget af tiden på bunden omkring vraget for at se, om der var noget spændende, og her taler vi ikke om fisk, for der var ikke en eneste i spisestørrelse. Mens jeg mudrede godt og grundigt op, kom Søren og Piv ned. Jeg tror ikke, de så mig til at begynde med, for jeg lå i en muddersky, der var en ægte Jensen værdig. Men vraget var ikke stort, så vi da vi endte med at være tre dykkere på det lille vrag, begyndte jeg at søge mod overfladen. Sigten var i øvrigt omkring 10 meter, når man kom over springlaget, der lå lige i vraget og flimrede. Temperaturen på bunden var 5 ⁰C, og på vraget og længere oppe var den 4 ⁰C.

Lidt kaffe mens vi venter

Lidt kaffe mens vi venter

Tilbage i båden var Allan ved at gøre klar. Han ville arbejde på vraget i en halv time tid, når de andre ar kommet op, og han skulle dog ikke vente længe, før PIV og Søren var retur. Han rullede over kanten og forsvandt i dybet for at udføre sit forehavende. Vandet var helt fladt og vi kunne følge boblerne fra Allan hele tiden, og vi kunne se hvor hårdt han arbejdede.

Der var en lille flidspræmie for at dykke om vinteren.

Der var en lille flidspræmie for at dykke om vinteren.

Efter en meget god halv time kom han op igen, og vi gjorde klar til at sejle mod Rungsted, mens vi prøvede fiskelykken et par gange på vejen, dog uden den helt store succes – men hyggeligt, det var det!

Det skal jo prøves.

Det skal jo prøves.

Kim R