Torsdag d. 16/7:

Afgang mod Norge i tre biler med forskellige udgangspunkter og afgangstidspunkter. Først afsted var Søren og Jan, efterfulgt af Juhl og Kasper og til sidst Steffen, Dennis og Kim, der, hver for sig, havde gode grunde til ikke at tage tidligt af sted.

Men det gik raskt mod nord og ved at optimere eller rettere udelade pauser, mødtes de to sidste biler i den samme grænsekø ved Svinesund. Herefter videre mod nord og kort før Oslo blev vi sendt ind over landet af Google Maps – helt korrekt, men jo ikke som vi plejer….

Vejen var lang og vi enedes om at finde en pizzabiks for at holde hungersnøden fra døren – og Dennis havde fundet et Pizzeria med gode anmeldelser. Vi fandt biksen og fik bestilt vores pizzaer og skulle bestille drikkevarer. Cola var relativt nemt, men vand!  Både på dansk, engelsk og med fakter blev det ikke forstået og til sidst kom der der noget der lignede vand i en kande og vand i en flaske til en mindre formue…

Pizzaerne var glimrende og kort efter var vi på vej igen i mørkt og regnfuldt vejr. Vi kom dog snart til en afspærring, hvor vi skulle ledes i kortege gennem byggepladsen og det var en gang ca. hver halve time.

Herefter det sidste stykke, der indebar en (eller to) færgeture og så landede vi ved målet ca. 01:30 – noget møre! Vi blev samlet og fik derefter hilst pænt på hinanaden og fordelt os i huset. Det varede ikke længe før sidstemand krøb til køjs.

Fredag d. 17/9:

Vi var lidt trætte, men Sognefjord bød os velkommen med solskin og en flok grindehvaler til morgenkaffen. De blev tæt på land i vores ende af fjorden og vi betragtede dem i nogen tid, inden der for alvor kom gang i  os.

Vi skulle lige starte kompressorerne op og toppe flasker, det drillede lidt med strømmen, men vi fyldte fra den ene og ville se på problemet, når vi kom retur fra 1. dyk. Og så racede vi ned til dykkerstedet, som lå 5 minutter væk i bil.

Nede på stedet, som ikke virkede overrendt, kunne vi holde nogenlunde ugenert, og vi så en bøje et halv hundrede meter ude i fjorden. Der blev kittet op i forskellige hastigheder, hvor Kasper nok var først i og de sidste var dem, der skulle hente noget i hytten, selvom det senere viste sig at udstyret stod på kajen.

Efter en praktisk udfordring med at komme i vandet, gik det fint i det strømløse vand, og de fleste valgte at tage turen i overfladen og dykke ned langs tovet.

Sigten var god, + 10 meter, måske endda det dobbelte, så det gik hurtigt ned mod vraget der åbenbarede bagbords side med stævnen næsten i niveau med skrænten på ca. 24 m dybde og fortsætter nedad skrænten til den gode side af 75 m. Det første dyk gik med at få et overblik overvraget der er 117 m langt. Broen og overbygningen starter på omkring 35 m dybde og fortsætter ned til ca. 55 m. Skruen mødte man på omkring 65m dybde – og den og roret er et imponerende syn.

Inden man får set sig om er der løbet mere straf på computeren end man bryder sig om og det er med at begive sig opad. Heldigvis ligger vraget på en skrænt så hele afgasningen er et fremragende “stranddyk”. Dybest er bunden dækket af søpindsvin – og ind imellem disse fandt Jan og Søren et par 8-armede blæksprutter – vi andre så vist “bare” en masse blåstak, rødnæb og et utal af forskellige gylter(?)

Efter alle var kommet i overfladen fik vi smidt grejet i bilerne og sat kursen retur til hytten hvor der blev disket op med et overdådigt frokostbord på terrassen. Derefter skulle der laves lidt el-arbejde for at få begge kompressorer til at køre – det endte dog med at vi måtte nøjes med en enkelt kompressor da det viste sig at Nordmændene har sparet på 400V stikket så der kun er 230V i det…

Men det lykkedes at få nok luft på flaskerne og komme retur til kajen hvor Jan stod over 2. dykket så alle andre kunne dykke samtidigt.

Det blev en tur ned omkring broen og overbygningen – broen har været ret stor – og det ser ud til at der har været enten plads til passagerer eller en ganske stor besætning.

Da vi kom op var der nogen, der havde mere travl end andre – maden skulle jo forberedes – og kompressoren skulle startes.

Efter lidt forberedelse stod den på Jan’s bæredygtige og etisk forsvarlige Foie Gras efterfulgt af Dennis købe-fiske-lasagne, dvs. fiskene var købt og importeret fra Danmark.

Og vist også et glas eller to at sove på. Og for at det ikke skulle være løgn, så var der også nordlys på terrassen.

Lørdag d. 18/9
De første stod op sammen med solen og havde drukket de første par kander kaffe inden der var liv i hele hytten. En smule mere vind ude i fjorden gjorde, at vi i hvert fald ikke kunne se hvalerne hvis de var der igen.

Vind var der ikke meget af ved dykkerstedet, hvor der allerede havde indfundet sig en vis rutine. Herunder at en bil skulle tilbage til hytten for lige at hente det sidste…

Med overblikket på plads var det lidt mere tid til at få i dybden med detaljerne Især fra broen og agterud var der rigtig meget at se på. Broens trædæk var alle mere eller mindre brændt væk, så der var rig mulighed for at komme langt ned i skibet. Og med en dybgang på 9 m og sikkert tilsvarende højt fribord og overbygning var der rigeligt at se på og måske endda pille lidt ved.

Besøgene i dybet fik en ende, for når dekometerene viser en time eller mere til overfladen, så må man jo hellere adlyde. Retur på deko var vi flere der mødte de fine sprutter på skrænten og sågar laks nær udløbet fra åen.

Jan var mere end almindeligt våd. Faktisk så våd, at selv Kim vist måtte anerkende det som værende våd.

Retur i hytten spredte panikken sig så småt da Kasper opdagede at der kun var indkøbt én bakke leverpostej. Men alle blev vist mætte inden flaskerne blev fyldt og vi var klar til endnu en runde. Vi havde ikke travlt så vi fik nogle meget fornuftige overfladeintervaller.

Dykket gik uden uregelmæssigheder. Flere gentagende dyk på samme vrag giver hurtigt mere overblik og de små detaljer bliver bundet sammen. Og der er masser af detaljer at komme efter på sådan et stort skib. Og med kun 25-30 minutter på vraget ad gangen, er der til rigtig mange dyk inden der er dykket færdigt.

Tilbage i hytten havde flæskestegen allerede fået en håndfuld timer og Kasper skrællede kartofler. Eller de blev ikke skrællet, men kom til at smage glimrende alligevel.

Efter maden var Jans dragt tørret nok til at den kunne få fordelt en tube Aquasure på strategisk udvalgte steder.

Igen fik vi vist en lille en at sove på. Selvom det ikke var strengt nødvendigt. Der var allerede ved at indfinde sig en naturlig træthed i selskabet.

Søndag d. 19/9

Vi har nu luret, at der er højvande på førstedykket, og der er det meget nemmere at komme i vandet og gøre sig klar.

Igen blev der et hold (bil) på land og resten dykkede på samme tid, sådan da. Igen en tur ud i overfladen og derefter ned på stævnen, hvor vejene så gik efter individuelle præferencer.

Der var en masse flasker i og ved broområdet og der lå også andet, der var raslet ned på den side. Sigten var ikke optimal, og det var vist ikke kun dykkere der udfordrede sigten, men hvis man gik noget dybere (+ 55 m)  kom man ned i meget klart vand, der gjorde alting meget lettere. Der var mange indtryk og mange ting sidder endnu på vraget, der helt tydeligt ikke er ”pillet” som de fleste  andre norske vrag, vi har besøgt.

Efter de gode lange dyk fik vi lige en tår kaffe, mens sidsteholdet fik gjort sig færdige og så racede vi hjem til frokost og lidt kompressorhygge.

Der blev meget stille i hytten efter frokosten. På nær en grynter fra hjørnerne. Ikke desto mindre kom vi vidst af sted nærmest til aftalt tid og fik de sidste dyk for denne gang på det fine vrag. Der dukkede uudforskede kahytter og dimser op på alle dyk. En bøjet plade afslørede sig som en del af skorstenen når man så det hele lidt fra en anden vinkel. Enorme luftindtag stak op af den bløde bund. Kanonernes affugtage lå på bunden og manglede kanonerne. Kasper sagde st kanonerne lå for enden af masten. Vi andre mener at det bare er resten af masten. Men sådan er der jo så meget.

Et sidste hej til de venlige blæksprutter, en håndfuld vingummi, en underberg og en kop kaffe senere kunne vi køre hjem til hytten og pakke lidt i bilerne, mens Søren og Jan var gået i thai køkkenet.

Roen skænkede sig. De fleste havde planer om at stå tidligt op. Vi endte med at efterlade både øl og gin til værterne.

Mandag d. 20/9:
Tidlig afgang ved 6-6:30 tiden i let regnvejr. Endnu en gang skulle vi køre hjem i revejr efter stort set tørvejr, mens vi var der. Det gik formidabelt og vi kunne nyde de smukke landskaber vi blev snydt for i mørket på opturen. Men uagtet de skønne landskaber, så er rejsen lang!

Vi tog den lille moderne vejfærge og fik lige det sidste krydstogt med. Herefter gik det hen over bjergene og op i skyerne, med den tåge det medfører, når man er inde i dem. Temperaturen faldt til et par grader og træerne var tydeligvis ved at gøre klar til vinteren.

Men vi kom videre og efterhånden som vi nærmede os Oslo, så nærmede sulten sig også, så vi fik os lige en sidste dyr middag i Norge. Maden var ok, og priserne var det vel også efter norsk målestok. 

Resten af turen gik glat, bortset fra et bump på vejen ved den svenske told, hvor vejarbejde gav lidt forsinkelse, men hvad, nu var vi jo næsten hjemme.

Og vi skulle jo også lige besøge Burgerking for det er jo hårdt at rejse.

Vi nåede netop færgen, og bovporten klappede i bag os. Kort tid senere og efter indkøb af et par tøjdyr og lidt chokolade var vi klar til at sige tak for turen!

/Crew