Rene var så letsindig i disse Corona tider at slå en tur op. Det strømmede inde med tilmeldinger til dette 4. adventsdyk. Listen blev hurtig lang og turen lå lige omkring de 10 mand som jo dekendt er loftet i disse tider.

Heldigvis for mig skar Søren igennem og satte folk på plads, når Mette nu havde sagt vi skulle vise samfundssind og blive hjemme. Det bevirkede, at det var nogle der sprang fra så jeg besluttet at jeg ville vise samfundssind, udfordre skæbnen og tage med på turen som observatør, Søren havde særligt gjort opmærksom på, at han mente Kenneth ikke udviste samfundssind. Derfor tænkte jeg, jeg heller måtte holde øje med ham og sørge for han blev sprittet af efter dykket.

Vi var seks det forlod kajen i Rungsted, igen fordi vi forsøgte at vise samfundssind. Men Kenneth ville også med, så vi vendte om efter han (han havde jo trods alt nøglerne til Havkassen)

Kursen blev lagt og vi strøg med kaptajn Henning (som sejlede meget fint) mod den gule bøje, som senere viste sig at være hans søgebøje til Hven Prammen. Efter en længerevarende eftersøgning lykkedes det at få udslag. Loddet blev smidt og Kennet som var ved at være træt af vores snak om samfundssind, skyndte at springe i vandet, så der kunne blive bundet på. Vejr og vind var ikke særlig optimalt, men dykke skulle vi. Jørn (ikke Jørgen) besluttede sig for at han også ville lave en meget hurtig entre i vandet, den gik så hurtig at hans sneglefælder fløj til højre og venstre. Det lagde han nok mærke til på bunden 😊  

Så blev det Kiras tur til at springe i baljen, (Kira det er bedst hvis man lukker sin tørdragtshandske før man går i) så sprang kammerat Kim ned til Kira, men ak han kunne ikke komme under, da han åbenbart forsøgte at vise samfundssind ved at smide sit bly efter Kenneth, som nok lå på bunden (men vel ikke 20m fra vraget Kim).

Vi tog en hurtig beslutning, jeg fik gearet op og sprang i baljen med Kira, som i mellem tiden var kommet op og havde fået en tør handske på😊 (det holdt lige til vi var kommet under vandet igen☹)

Efter at foretaget en håbløs eftersøgning efter Kims bly, havde jeg æren af at binde af og slås med Kennets knuder. Jeg må sige han har lært at vise samfundssind, de var meget lette at få op, Tak for det😊.

Da der var kommet godt gang i vind og strøm, var det noget af en rutsjetur, som jeg fik med loddet i hånden. Men nu når Tivoli er lukket, så er det jo også en måde at få spænding.

Oppe var beslutningen taget, vi sejler hjem, så jeg måtte finde spritten frem og sørge for en afspritning. Kennet forsøgte at drukne os på vejen, ind i noget det lignede 2. dyk (han kunne godt lære noget af Henning😊)

Tak for en lidt barsk tur i godt selskab.

God Jul

Peter