En tur lørdag – ikke alt for tidligt, det lød meget passende. Men det øsregnede, og helt ærligt, så håbede jeg lidt på en aflysning, da jeg fik en SMS fra Henrik. Men det var blot en besked om at trække den en halv time, for det pissede ned der hvor han var.

Der var kraftig regn hele vejen til Helsingør, og da jeg nåede havnen, stod Henrik ved slæbestedet. Heldigvis stilnede regnen lidt af, men tørvejr var det nu ikke. Kasper kom og vi blev ikke flere. Der var afbud pga. det dårlige vejr. Vi ville dykke Otto, som så mange gange før, selv om strømprognosen var lige på kanten, men man ved jo aldrig med prognoser.

Da vi nåede positionen kunne vi godt fornemme strømmen. Vind og strøm flyttede os med 2-3 knob, og efter (meget) lidt overvejelse tog vi den voksne beslutning, og sejlede syd for færgerne og dykkede på Cimbria.

Her virkede strømmen meget blidere og vi fik smidt bøjen i. Alt så rimeligt ud og kort efter kom Kasper i. Han var retur i overfladen efter ca. 5 minutter, og vi tænkte at loddet var kastet dårligt.  Kasper havde bundet på, men kunne godt tænke sig at have bly og lygte med på resten af dykket 😊

Vi fik gjort fast og fandt ud af at der faktisk løb en pæn strøm i overfladen. Kasper dykkede igen og så røg Henrik også i. Så var det bare at vente i regnen til der kom en op, så jeg også kunne få dykket.

Kasper kom op og måtte kæmpe noget med strømmen på stigen. Han kunne fortælle om ikke ret god sigt på vraget og at strømmen slækkede på 3-4 meter. Jeg fik gjort mig helt klar og hoppede i med et godt greb i strømtovet. der var gjort fast i bundtovet. Strømmen var noget stærkere end jeg havde forventet, men den forsvandt heldigvis hurtigt på vej nedad. Det gjorde sigten også og på vraget var der nok en halv meters sigt. Jeg var imponeret over at Kasper havde fundet noget at binde i, men han havde gjort fast ved noget der lignede en skibsside.

På vraget var der en del eremitkrebs men ellers var sigten demotiverende, så der blev ikke set ret meget af dyrelivet. Bunden omkring vraget vidner om en del strøm, hårdt hvidt sand og næsten ikke noget mudder i vraget, så det var ikke derfor sigten var som den var. Jeg fik gjort fri og kunne fornemme strømmen hele vejen op, hvor båden blev flyttet i overfladen mens jeg var drivanker under strømmen, men på de sidste meter blev der helt stille. Jeg fik dagens behageligste tur på stigen, hvor jeg ikke skulle kæmpe med andet end mig selv og mit grej…

Herefter afrigning, en Underberg og en kop kaffe, før det gik tilbage mod havnen i max fart med medstrøm og rygvind!

Kim R