Der blev slået en åben tur op til Oldenburg, så jeg greb straks chancen for en plads, og der blev ret hurtigt fyldt op.

Vi endte med at være 8 dykkere, 3 basser (Thomas, Kasper og Bjørn), 1 KDK (Ulrik), 3 fra Fredriksund  ( Johnny ***,Magnus og Lasse) www.facebook.com/groups/132402443443282/?locale=da_DK , samt Niels Germod.

Vi fordelte os i 2 biler og 1 kassevogn.

Vi kørte på lidt forskellige tidspunkter, men alle mødtes i det lejede hus i Norge fredag aften/nat.

Jeg kørte med Niels og Ulrik i min bil, og det meste udstyr havde kassevognen fået med, så der var plads, turen derop tager ca. 16 timer. Vi havde besluttet at køre fra Niels i det jeg ville kalde kontor tidligt, (8-9tiden) og så afsted.  Niels sad på bagsædet og arbejdede med hovedet på sin CCR og lavede lidt kontor arbejde, indtil vi nåede Gøteborg. Turen gik ganske fint, ingen kø, og der blev fundet tid til godis og lidt mad samt kaffe på vejen, og vi nåede huset ca. kl. 22. Kassevognen var kørt torsdag aften, så de var allerede indkvarterede, Kasper og Thomas kom som de sidste omkring midnat.

Lørdag 26/10
Morgenen startede ret tidligt og mørkt, til alles undren, men da vi konkluderet at vintertiden var kommet, så det forklarede det i hvert fald. Morgenmaden var boller, stærk kaffe samt div. pålæg, især blev 3stjernet spegepølse, en ting, for der var dæleme købt meget, og hurtigt blev Johnny mr. *** stjernet…

En hurtig snak om planen, der var enighed om 1 dyk og så tilbage og fylde flasker, da vraget lå 7 min i bil fra huset. Bilerne blev pakket og afsted. Man holder på en privat bådbedding, som man betaler for pr bil pr dag for over Vipps Mobilepay og der er ret fine forhold, vejret var ganske fint, overskyet men fint, det blev til at alle hoppede i vandet efter for godt befindende, makkere eller alene. Jeg kom i som den sidste sammen med Ulrik, og vi fulgtes i overfladen ud til bøjen,(75m) hvorefter lygten blev tændt og den indre dybde og metal detektor bippede kraftigt (for nogle mere end andre skulle det senere vise sig 🙂

Vraget kort:
117m langt, det ligger på styrbords side med lige 10-15 grader mere, men retter sig lidt op jo længere ned man kommer. Det første man møder ned af bøjen er stævnen(25m), som ligger frit, hvor man blot enten følger siden videre ned mod agten, eller man glider ned og svømmer midtskibs og kigger på det hele. Jeg tøffede mod agten(74m) for at se skruen (67m) og så svømme roligt tilbage og op mod de bedre dybder, . Sigten var +15m og alligevel kunne jeg ikke finde skruen, så jeg begav mig slukøret tilbage og nød vraget med alle detaljerne og lygterne fra alle de andre. Broen ligger fra 35m til 55m og der er meget at kigge på, men tiden går stærkt,

Vejen tilbage er ret nem, det er blot lodret udefra stævnen og så følger man blot bunden op, så dekoen er stadig et dyk i stedet for at ligge på tovet. På vejen op er der flere ting på bunden, som giver gode pejlemærker, især fra 6 meter er der mange blade mm. på den højre side, mens der er meget grov og stejl klippe på den venstre. Man kan finde jern banesporene til slæbestedet, som leder en helt op til trappen, og bilerne.

Derefter var det op og skifte udstyr i bilerne, og så måtte vi lige vente en rum tid mere på Niels, for hvem deco ikke tæller som noget.

Men vi komme tilbage til hytten, hvor os på OC (4 stk.) skulle til at fylde flasker, men eftersom at vi havde 2 kompressorer med, så passede det egentligt fint med overflade tid, frokost, godis, youtube og lur.

Vejret begyndte dog at ændre karakter, støvregn med mere.

Andet dyk gik som det første, ned til skruen, men igen måtte jeg slukøret tøffe tilbage, dog med forsikring fra de andre, at det stadig sad der. Jeg tøffede tilbage og denne gang havde jeg lånt en varme dragt, med tilhørende handsker og sokker. Min dybe skepsis om det her moderne curlingdykkergrej må jeg lægge lidt på hylden, det kan altså noget, når temperaturen falder og dykkertiden kommer derop af, men som sagt, så nød jeg igen turen på vraget, samt alle de ting som man ser, og en sprutte gør det i hvert fald ikke værre.

Oppe på land var vi alle samlet og efter erfaringen fra første dyk, var Niels blevet kastet i vandet som den første, så tiderne blev mere passende, når vi kom op.

Men tilbage i huset, skulle der fyldes, tørres og nørdes. Maden var det Thomas og Kasper, der stod for, det smagte dejligt. Der blev spist og snakket, hygget og historier er der rigeligt af, når Kasper, Thomas og Niels er sammen, gode og dårlige.

Søndag 27/10
Dagen startede fint, dog var vejret til den våde side og det blev ikke bedre. Johnny havde haft lidt udfordringer på dykket dagen før, og følte sig ikke klar til dykning, så vi andre pakkede udstyret og begav os afsted til vraget.

Da vi skulle til at gå i vandet, råbte Ulrik på hjælp, han var gledet på trappen med fuldt udstyr på, og lå nu på ryggen ned af trappen, med det ene ben sat i spænd bag det ene trappetrin. Vi fik hjulpet ham ud og op igen, hans knæ var lidt ømt,(og ret stiv benet resten af turen), men ellers klar på dyk, så vi fik hjulpet ham i vandet. Og så kunne vi andre hoppe i.

Denne gang havde jeg ved hjælp af lidt instruktion held til at se skruen og den minimum 3 ton tunge sten, som ligger på roret lige ved skruen. Det er flot syn i klar sigt og fint bare at ligge og betragte synet, det er ens computer dog ikke rigtig enig i på 68m. Så jeg begav mig roligt tilbage mod broen og stævnen, og der bemærkede jeg rigtig, hvor stejlt ager enden går op. Skibssiden ligner meget bunden, så de første dyk havde jeg troet, at jeg var kommet ud på bunden, mens jeg i virkeligheden havde ligge på skibssiden og skruen blot havde været lige præcis udenfor lyskeglen. Måske havde dybden også en ting at gøre med dette, hvem ved?

Men igen tilbage op mod de andre, og igen finde sprutten. Ved stævnen kunne jeg se alle kigge på den der kæmpe røgsky og monotone bankelyde… hvad kunne det dog være?

Men oppe på deco skrænten og mens man ligger der, tænke over om en mulig annektering af Norge (igen) ikke ville gavne DK, de har det for godt heroppe, vores brødre.

Tilbage i hytten bliver tingene lidt monotone, fylde, tørre, spise og godis – og måske en lur.

Andet dyk kom og gik, dog begyndte regnen at gøre at udløbet fra de forskellige fosser omkring vraget blev kraftigere (vraget ligger inde i en lille vig, hvor der er flere fosser som har udløb). Strøm omkring vraget og på dekoskrænten var der ikke rigtig noget af, da det ligger lidt i læ , men de nederste 3-6 meter til bunden begyndte at blive grumset af alt det materiale, som bliver skyllet ud i fjorden, så sigten blev ringere, ikke Robertsigt , men nogle steder var vi nok nede omkring 5-10 m sigt,

Efter nogle dyk sammen kunne man begynde at se hvem der var hvor, hvis man kiggede på lygterne, som afveg lidt fra hinanden. Igen nød jeg dykket og varmen i inderdragten gjorde sit til at kulden ikke var i tankerne.

Tilbage i hytten var det Ulrik som stod for aftensmaden. Rådyrkølle med lækkert tilbehør, med lidt rødvin for dem som havde de lyster. Igen med masser af gode røverhistorier, med nogle lidt fejlvurderede beslutninger og overfortolkninger, som skulle gøre, at det ikke blev en kedelig søndag

Mandag 28/10
En tiltagende hoste og løbende næse havde sat sine spor, så jeg besluttede med tungt hjerte at springe sidste dag over, Thomas og Kasper ville køre hjem efter første dyk, da der var nogle forpligtelser derhjemme,

 Jeg kørte med ned til pladsen for at agere overflademandskab og samtidig betale for brug af p pladsen. Regnen var blevet tiltagende og det samme var fosserne, som nu var vokset, så små vandløb var dukket frem fra de små fremspring. Jeg nød min kaffe og godis, mens jeg kiggede på landskabet og annektering virkede som en god plan.

Efterhånden som folk kom op fra dykket, blev det klart at Lasse havde lidt udfordringer med sine skulder, så han måtte have ilt, tilbage til hytten og beslutte en plan fremadrettet,

Tilbage i hytten fik han mad, masser af væske og tømt den første iltflaske. Så snakkede vi lidt om dykket og om vi kunne finde årsagen. Den eller de kom ret hurtigt frem i lyset, og det var 1,2 mange ting som havde accelereret processen, samt nogle af historierne fra dagene før, som havde været lidt for inspirerende.

Eftersom at han ikke fik det bedre, ringede han til dykkerlægen i Norge, og vi blev bedt om at køre til en døgnvagtlæge, som skulle undersøge ham for at fastlægge den fremadrettet behandling/plan

Vi ringede til en lægevagt, som med hjælp fra en dansk reservelæge på klinikken, fik forklaret vores ærinde. Så ind i bilen med ham, og eftersom at jeg ikke dykkede, virkede det som en god plan at køre ham, da de andre så kunne tage det sidste dyk. Turen til lægen tog 35 min og var i den næste vig (Høyanger). Det var et smukt syn da vi kom ud af tunnelen. På køreturen fik vi snakket om diverse ting. Hos lægen skulle vi forklare vores problem, hvilket gav lidt udfordringer, da lægen var svensk og havde absolut ingen erfaringer med dykkersyge, men vi fik forklaret, at han skulle kontakte SOK Norge, hvor de ville fortælle ham hvad han skulle gøre. Imens begyndte smerten fra Lasse skulder at gå i fingrene, og stageflasken var ved at være tom.  Den danske læge kom forbi og tolkede, så vi kunne komme i gang med at ringe til dykkerlægen, undersøge og vurdere Lasse samt finde en ny iltflaske han kunne sutte på. Ironisk nok ligger lægevagten som en del af et plejehjem (som holdt brand øvelse da vi kom) så ilt var der rigeligt af. Vurderingen fra lægen var at Lasse skulle i Tanken i Bergen, som var det nærmeste. Lægen beroligede, og forklarede, at der ville komme en ambulance og køre Lasse ned til en plads, hvorfra han ville blive fløjet med helikopter til Bergen direkte til trykkammerbehandling. Det lød perfekt i mine ører, da en køretur til Bergen i bil tager 3 timer i den næsten forkerte retning. Vi fik snakket om, at han skulle nyde turen og udsigten på vejen, samt lige få ringet til kæreste om hans mulige forlængede ophold i Norge, og at vi havde styr på grej mm..

Turen tilbage til hytten gik med at tale med Thomas og Kasper og ellers nyde landskabet. Tilbage i hytten var der blot mig og mr. *** stjerner, de andre kom 30 minutter senere og så gik tiden med  pakning, tale om hændelsen og spise dejlig aftensmad – pasta med kødsovs og så afsted Ulrik, Niels og jeg, da Johnny og Magnus havde fået en sms om, at Lasse kun skulle være der en dag (han blev i virkeligheden udskrevet fredag morgen), så i første omgang besluttede de at vente på Lasse.

På vejen hjem i vores bil noget senere på aften talte vi med Johnny***, som nu havde talt med Lasses kæreste, som sagde at han skulle blive der noget længere. Så de havde pakket kassevognen og kørte nu også mod D,K,

Turen hjem var stille og roligt, dog var der sne på fjeldene og ellers regn, eneste stressfaktor var, da Niels skulle køre. Han mente at han lige skulle lukke øjnene, så han var klar og i Ayrton Senna mode, hvilket han droppede og forslog i stedet Niki Lauda, som han også droppede, sagde han da..

Vi var hjemme hos Niels i Rødovre omkring 11 tirsdag formiddag.

Alt i alt en dejlig tur, vi fik nye bekendtskaber og erfaringer, og håber at få nogle flere dyk på Oldenburg i fremtiden.

Bjørn