Endnu en heldagstur blæste væk og vi måtte nøjes med et par dyk i den hjemlige andedam. Vi var fire personer, der ville ofre en frieftermiddag, selv om vindprognosen blev dårligere og dårligere i løbet af dagen. Og for at det ikke skulle være løgn, så begyndte det også at regne, da vi kørte fra Farum.

Selv om vandet var uklart, var der noget at se på!

I Helsingør fik vi båden i vandet og tøffede ud af havnen mod S.S. Birgit. Vi nåede lige at runde molehovedet, før vi måtte gøre holdt og lyne dragterne. Strøm fra syd og vind fra nord fik bølgerne til at rejse sig, men ikke mere end vi regnede med at overleve.

På Birgit fik vi smidt loddet og så, at strømmen i overfladen var svag til moderat. Jeg kom i for at binde på. Sigten var dårlig i overfladen, men den blev værre og værre for hver meter bunden kom nærmere. Under en halv meter sigt på vraget, så jeg fandt et eller andet inde i vraget, der føltes solidt nok til at holde til bådens ryk i dønningerne.

Der gøres klar i båden..

Jeg havde svært ved at finde bundtovet, selv om jeg næsten havde det i hånden, så jeg gik til overfladen og spurgte, om de ville dykke her, eller jeg skulle binde af med det samme, så vi kunne flytte ned på Otto, hvor forholdene sikkert ville være bedre. Der var lidt mistro, men enden blev, at jeg bandt af og vi sejlede ned til Otto, hvor loddet, efter en del besvær med vind og strøm, blev kastet.

Jeg hoppede i igen, men desværre var sigten helt uforandret. Der var bare lidt mere strøm på bunden end før. Og bunden, det var det eneste jeg så, for loddet lå ikke i vraget, men bumpede lystigt på bunden væk fra vraget. Jeg bandede lidt indvendigt og gik til overfladen, så en anden kunne forsøge sig på et nyt kast.

Henriks første forsøg!

Henrik var den næste til at prøve, så han var ekstra omhyggelig med at lægge loddet inde i vraget. Han hoppede i, men der gik ikke mange sekunder før han var tilbage i båden, hans lynlås manglede en centimeter i at være lukket…

Førstehjælp…

Endnu et forsøg og denne gang gik det bedre.

På den igen, dykkere er ikke bange for lidt vand!

Efter en halv snes minutter ville vi gøre fast og styrede mod bøjerne. Lige da vi skulle gribe bøjerne med bådshagen dukkede Henrik op, vi havde ikke set hans bobler i det urolige vand. Loddet havde været på vraget, men der så ussel sigt, så han ikke anede hvor han var, og han afbrød derfor dykket.

Nu var gode råd dyre, skulle vi dykke Cimbria, hvor sigten muligvis var bedre, eller hvad? Sigten var dårlig i hele vandsøjlen, så vi valgte at tøffe mod havnen, mens vi havde lidt ondt af os selv.

Der bliver gjort mange forsøg på at tage film og billeder…

Jeg ved ikke om Kong Neptun havde dårlig samvittighed eller hvad, men pludselig var der mågesjov tæt på båden og lige så pludselig var vi midtpunktet for en stor flok marsvins legesyge adfærd. De jagtede rundt om os, surfede på de store dønninger, ofte flere ad gangen, og de sprang på alle sider helt tæt på båden helt tæt på havnen.

Tre på linje men man ser kun plaskene…

Faktisk var det nok os, der blev trætte først og tøffede de sidste meter mod havnen.

Selv om de var tæt på, og mange, så var de ikke nemme at tage billeder af, men hvad, vi havde jo set det på nærmeste hold, så det endte alligevel med at have været en god dag på havet!

Så skal der arbejdes en smule…

Kim R