Beretning om scouting til Scorpena Cup d. 28/4-2021

Deltagere på turen:
Mads Tønder, Jacob Tox, Jess Bach, Anders Rosenkjær

I et forsøg på at få en fordel til den kommende cup, tager 3 erfarne herrer på udkig efter de helt rigtige spots, og for at give erfaring videre til den yngre generation, var der plads til en grønskolling om bord i båden.

Redaktionen synes, at man skal tage de store, når der nu er fangstbegrænsninger 🙂

På trods af umiddelbar utilfredshed med manglende speedbådscertifikat hos turens yngste deltager, blev stemningen hurtigt vendt da blikket faldt på glasspejlet i Øresund. Båden blev sat i vandet, og foreningen er nu i besiddelse af endnu et adgangskort til bommen i Kastrup Havn.

Så er man klar til søsætmning…

Første spot var det sydlige Øresund, hvor der efter sigende skulle være efterladt byggematerialer i forbindelse med byggeriet af broen. Det blev konstateret at vandet var lune 6 grader og sigtbarheden i top, men der blev desværre ikke fundet nogle efterladenskaber, eller fisk af betydning. Herefter blev kursen sat til Kastrup i håb om at få en pighvar med hjem.

Det er svært at være rigtigt utilfreds…

Desværre var der heller ikke her held i harpunen… som man siger, og Tox måtte konstatere at langt flot hår og våddragt er en dårlig kombination. Forventningerne var store, da 3 jægere hoppede i vandet ved fyret, og der gik ikke mange minutter før Tox stak en torsk i vejret og råbte ”fisk!”.

Da Mads kort tid efter gjorde Tox kunsten efter begyndte grønskollingen at føle presset over at skulle vinde respekten hos de erfarne. En time gik med to misser før holdet endelig var samlet i båden med en torsk hver. I frokostpausen blev der spurgt interesseret ind til grønskollingens ”flotte” accent, og der var nær opstået slåskamp i båden, da det viste sig at Anders og Jess kommer fra rivaliserende nabobyer i Jylland, men i anledning af det flotte vejr og de halv-tynde torsk besluttede holdet sig for at begrave stridsøksen og grine arm i arm over fælles interesser og humor.

Det smukke vejr dæmpede gemytterne – eller var det måske det kolde vand?

Efter frokost blev det tid til et vragdyk, hvor strømmen var noget stærkere og sigtbarheden ikke helt den samme. Jess berettede om en kæmpe torsk han desværre ikke fik med op, den var ifølge ham mindst på størrelse med en 12-årig knægt.

Der var vist lidt til alle ombord….

Ingen fisk blev fanget her, men grønskollingen var meget beæret over det arrangement der blev lagt i at give erfaring videre. Humøret var højt da turen gik til ryggen, hvor holdet igen havde held med at fange torsk, sigtbarheden var god og der var meget få både i nærheden på en sådan højhellig onsdag. Efter et par drev over knolden blev kursen sat mod havnen igen, og snakken faldt på hvornår undervandrugby starter op igen – forhåbentligt snart!

Fisk nok til en familie, hvis den ikke er alt for stor…

Alt i alt en rigtig god tur med lige de elementer som gør at en undervandsjæger føler sammenhold og føler sig et med naturen. 

Skawbo Anders