Jeg har jo været så letsindig at begive mig ind på den del af dykningen, hvor Kim siger der er flest der stoppe. Nå, men jeg fik købt mig en CCR hen over julen og så skulle jeg jo på kursus i at bruge den. Det smittede åbenbart, så Peter Hørning ville også med på vognen, så i løbet af ingen tid, havde Peter støvet en brugt CCR op i Herning.
Vi begyndte med noget gennemgang af maskinerne, meget praktisk blev det holdt hjemme hos Peter. Peter havde renoveret et anneks, det var egentlig tænkt som Gabriella’s atelier, men det virkede nu også godt som undervisningslokale og puslerum for et CCR kursus.
Vi fik en tur i svømmehallen i Allerød med maskinerne, der var meget godt lige for styr på tingene. Jeg havde egentlig syntes at min bailout bare skulle være en stageflaske der hang på siden, men i sidste øjeblik, som i allersidste øjeblik, valgte jeg at lave den som en onboard 7 l, så jeg havde pludselig små 30 min til at skifte ventil på en af ungernes gamle 7l flasker og rigge en slange til på regulatorsættet. Det var vist ikke lige i ånden af det, instruktøren mente med planlægning og klargøring af maskinen, før vi skulle i vandet. Peter var en engel, han havde bare bygget, altså bukket svejst og skruet en hjemmelavet stål box til hans Inspiration. Pointen var, at instruktøren ikke ville havde at vi ændrede i konfigurationen under kurset.
Næste stop var en tur til Munkholmbroen, det var jo en periode, hvor det blæste hele tiden. Vi fik 2 dyk ved Munkholmbroen. Så en tur hjem til Kim, hvor han viste os hvordan man let fik skyllet og organiseret maskinerne efter dyk, vi fik også en rundtur i Kim’s dykker hule, og set hans hjemmelavet booster. Boosteren er lavet af dele fra blandet andet en brændeflækker. Kim kom med det forslag at vi kunne tage de afsluttende dyk i Lysekil, han ville vist gerne der op og hygge dykke. Så planen lød umiddelbart, at vi skulle finde ud af at få 1-2 dyk herhjemme, men det var jo en rigtig dårlige periode med blæsevejr. Så til Orca generalforsamling spurgte vi lidt ind til gode steder med stranddyk og lidt dybde på Trykkerdammen var udelukket p.g.a. vinden. Så foreslog Nicholai, at han og Bo gerne ville sejle os ud til hullet i Heerslev. Det endte med at Peter spurgte Kenneth og Henning om ikke de kunne tænke sig at sejle os ud til hullet i Heerslev, de sagde begge ja, hvilket var rigtig fedt. Kenneth blev dog arbejdsramt. Vi mødtes i I Farum med Henning, der var noget med Steffen havde glemt at tanke båden, så den skulle lige tankes inden den kunne sejle, det utroligt så meget benzin der kan være i den tank, men heldigvis passede det med små 200 l.
Vi kom til et lille slæbested, hvor der dagen før havde været generalforsamling i havnebestyrelsen, stille men meget hyggeligt. Repræsentanterne fra havnebestyrelsen var glade for nogle ville benytte deres slæbested, til forskel for alle andre steder i nærheden, hvor man ikke må man ikke bruge slæbestederne uden at være medlem af en specifik sejlklub.
Nicholai, Bo og Henning hoppede i, vi lå på kanten af hullet i Heerslev, og de fik sig et godt langt dyk på en times tid i det kolde vand. Nicholai gjorde vist sit for de andre holdt varmen, så de fik en lang svømmetur. Da de dukkede op i overfladen lignede et 3 små ænder på lang afstand, så vi måtte sejle et stykke for at hente dem. Kim sad med sin varmedragt og et batteri, Nicholai syntes godt om gummimåtterne de isolere da i det mindste en smule for kulden, Bo små frøs lidt et stykke tid, men var ikke meget for at indrømme det.
Det blev vores tur til at hoppe i, Peter var først og jeg fik af vide nu må du godt gå over så passer det sikkert med du har pre-åndet din maskine tilstrækkeligt.
Vi kom i vandet, men sigten var ikke prangende og specielt ikke når man skal ligge og lave øvelser på bunden. Så det blev et meget kort dyk for vores vedkommende, og nu var der bare mere at lave i Lysekil.
Hullet i Heerslev har aldrig været den store oplevelse, men det skulle prøves og blev den sidste bådtur inden landet lukkede ned med COVID19 og Trykkerdammen blev et hit.
Klaus