Der var et hul i kalenderen og vejrudsigten så tålelig ud til en tur i Kattegat – så vi var 5 mand høj, der tog på tur.
Heldigvis, for mig, var den mægtige kran og storvognschauffør Kenneth billigt til salgs for lidt kage fra den lokale bager, så jeg fik lov til at liste direkte til Hundested.

Jeg nåede lige at trække kort til slæbestedet og tømme bilen for grej, før båden trillede ind på parkeringspladsen.

Vi fik pakket båden og stukket ud af havnen, hvor det første vi så, var et sejlskib, der huggede en god meter op og ned i bølgerne..

For at gøre en lang historie kort, kan vi lukke den med at det blev en lortetur ud til Anders Martin, som destinationen endte med at blive – primært pga. afstanden og kursen derud.

Fremme på positionen smed vi loddet i og lidt efter Kim – vi havde knapt nok fået åbnet en sodavand før flådet var i overfladen, og vi kunne binde på.

Kenneth og Søren hoppede i og efterlod Martin og jeg til 30-40 minutters afslapning, inden Kim kom op og spolerede freden ved at sende os over bord.

Inden vi rigtigt kunne dykke skulle jeg lige en tur op og bytte handske og så ned igen – men derefter kunne vi tage en langsom tur rundt om vraget på bunden. Der er masser af plader med gemmesteder for alverdens dyreliv og især taskekrabberne var mange og store. Jeg fandt ikke den enorme torsk Kim havde nået at snakke om, men så var der så meget andet.

Efter en rum tid på bunden tog vi et par runder på toppen af vraget, som er flot begroet med sønelliker, så det er svært at se selve vraget. Styrhuset er der ikke meget tilbage af på vraget – og det der er noget forvredent – men de store rør og pumper, der har været brugt til sandsugning, ligger stadig på langs med vraget – som dog ser ud til at være ved at synke noget sammen i stævnen hvor dele af konstruktionen efterhånden har noget slagside.

Henover vraget var en mængde små sej, der ikke var bange for os dykkere – måske de kunne se at vi ikke havde harpun med.

Vandets temperatur havde efterhånden sat sine spor og Martin var ikke sen til at svar ”ok”, da jeg spurgte om vi skulle binde af og gå op.

I overfladen var bølgerne næsten væk og Kaptajnen (Søren) satte straks kursen mod Themis – dog med tøffefart, så vi kunne spise frokost og snakke om dykket.

Da vi kom frem smed vi loddet og fik smidt Kim og Kenneth i. Søren var blevet doven – så han tog tjansen i båden og sprang dykket over.

Martin og jeg gav de andre lidt forspring før vi kittede op, så vi mødte Kim på tovet, der signalerede at han havde set en hummer – og at den gerne ville med op.

Sigten på Themis var lidt dårligere end på Anders Martin, men absolut brugbar.

Her var der også meget liv under alle plader og i sprækkerne. Jeg ved dog ikke hvad de 2 andre havde lavet for alle torsk og langer – som der egentlig var pænt med, stod godt langt inde i vraget hele vejen rundt. (Det kunne måske også skyldes at der er sæler på Hesselø… red.)

Ud over bunden var der spredt kammuslinger med lind hånd – og Kenneth var ved at tabe ”sutten” af ren overraskelse, da en af dem svømmede fra ham, netop da han var ved at line op til et mesterskud med kameraet.

Der blev også fundet en enkelt snegl eller to – og til allersidst dukkede også en lille hav-mis op – den sad dog tilpas langt inde i sit hul og var tilmed genert, så det kun blev et enkelt snapshot af den, inden den krøb uden for synsvidde.

Det viste sig, at jeg i min begejstring for herlighederne på bunden, havde glemt tiden og det bliver man jo – når man indstiller sin computer lidt konservativt – straffet lidt for – og i dag var det en rigtig straf idet man nærmest skulle svømme spidsrod mellem alle brandmændene på dekostoppet.

Men det var jo ikke værre end at det lykkedes, og så var glæden over en lunken øl oppe i båden så meget større.

Søren førte os næsten tørre ind til Hundested – og næsten direkte – for GPSen var ”frosset” og viste helt forkert – og det kunne jo ikke være rorgængeren, der læste forkert og sejlede mod Gilleleje i stedet?

I Hundested fik vi bjærget grejet inden jeg sendte Kassen og Gassen til Farum, mens jeg listede om i lystbådehavnen og fik en fiskeburger med familien.

Tak for en hyggelig tur – og tak for at slippe for turen til Farum J

Steffen