Der har ikke været den store aktivitet i klubben her i efteråret, dels på grund af vejret og dels fordi kalenderen har været mere end fyldt. Men pludselig opstod der et sjældent hul, ingen vind, ingen aftaler, ingen undskyldning.
Da Jørgen spurgte, om der var nogen, der ville med i vandet i weekenden, sprang jeg på. Ali og Henning meldte sig også friske, så lørdagen i Kattegat blev så ud til at blive til noget.
Efter lidt rådslagning gik turen til Hundested, og med båden i vandet satte kaptajn Jørgen kursen mod Anders Martin. Det blev min opgave at binde på, og loddet blev kastet, men noget tydede på, at positionen ikke helt sad i skabet, så det måtte op igen. Ved andet forsøg besluttede kaptajnen og hans to matroser, at jeg passende kunne kastes i. Om det var en hentydning til min vægt, skal ikke kunne siges, men elegant var det i hvert fald ikke. Det gav mig til gengæld en længere svømmetur i en strøm, der var noget kraftigere end forventet. “Jeg elsker strøm”… eller noget i den stil.
Med høj puls og en udmærket kropsvarme nåede jeg frem til tovet og begyndte nedstigningen. Men da bunden kom til syne, kunne man tydeligt se et langt slæbespor fra drægget. Til gengæld var der intet vrag i sigte. Så op igen. Kaptajnen og hans to matroser fik både mig og drægget ombord, og tredje gang er som bekendt lykkens gang.
Denne gang blev alt kastet med solid højde for strømmen, og nedstigningen kunne ske uden dramatik. Sigten var flot ned langs tovet, men blev en smule mælket tættere på vraget, dog stadig rigtig fin. Efter omkring 75 minutter rundt på vraget begyndte opturen mod båden, vel vidende at grillen ventede deroppe, og at rollen som grillmester allerede var tildelt mig.
Efter et solidt måltid bestående af pulled pork og en pølse. Det var besluttet, at vi blev liggende og tog et andet dyk samme sted. Det gav mulighed for at kigge nærmere på det, der blev sprunget lidt let hen over på første dyk. På bunden lå de to tydelige spor fra vores lod efter dagens mislykkede kast, som et fint minde fra før på dagen. Tiden fløj, og endnu en gang forsvandt 75 minutter uden at nogen lagde mærke til det.
Tilbage ved båden ventede varm kaffe og Henning med godt selskab, mens Ali og kaptajn Jørgen afsluttede deres dyk. Da alle var oppe igen, blev der skænket en lille dram, og efter en kort snak blev kursen sat mod Hundested. Turen tilbage gik i rasende fart over fladt vand i et kapløb med det svindene lys.
Det blev en fantastisk dag på havet med masser af hygge og to virkelig gode dyk. Det eneste, der manglede, var måske et par stykker mere, der også ville bruge en lørdag på noget fornuftigt.
Peter