Årets absolut bedste vejrudsigt skabte travlhed på den gode måde, men desværre også fravalg, for der var flere gode ture at vælge imellem. Det blev den sikre løsning, hvor opvarmet styrehus og nem logistik gjorde udslaget.

Sortvels

Den sene afgang fra Rungsted – kl. 11, var absolut til min fordel, men alligevel var jeg den sidste på trods af at jeg var der i god tid. Ventetiden, hvis man kan tale om det, for de var stadigvæk ved at slæbe grej om bord, blev brugt på at studere en havørred under broen. Den havde ingen mulighed for at gemme sig i det krystalklare solbeskinnede vand i havnebassinnet.

På vej…

Vi tøffede ud af havnen på et helt fladt Øresund. Vi frygtede kun strømprognosen, men der var nu ikke meget strøm at se omkring de bøjer, der markerede fiskegarn. Vi nåede frem til Robert, og loddet blev hurtigt smidt på forkanten af broen, og da tovet laaangsomt blev strammet op kunne vi se at der ikke var noget strøm i overfladen.

Så er det tid…

Jeg fik fornøjelsen af at binde på, så jeg hoppede forventningsfuld i det kolde vand og havde mindst 10 meter sigt da jeg svømmede ned langs tovet i. Dvs. i overfladen, for når man kom ned på 7-8 meter blev vandet tiltagende grynet og uklart og allerede under springlaget på ca. 11 meter, var sigten rigtig dårlig. Og den blev ikke bedre jo nærmere vraget jeg kom.

Nøgensnegle har ikke noget imod fiskegarn

Jeg lyste rundt omkring, men mest ned og til sidst kunne jeg se kæde og lod hænge i noget fiskegrej foran broen. Jeg fægtede vildt med kniven og fik også skåret adskillige fletliner og noget monofil garn væk fra loddet og forsøgte derefter at hale det op på broen, for derefter gøre det fast ude ved kanten.

Søpindsvin på siden af vraget

Sigten var dårlig da jeg kom, men den var helt forsvundet, da jeg efter 12 minutter måtte give op, for jeg kunne ikke trække loddet op på broen, det hang hele tiden i et eller andet, og jeg måtte hele tiden føle mig frem i fiskegarn og liner.

Rune på vej

Loddet kom op og vi kastede loddet om i agten. Denne gang fik Rune fornøjelsen at gøre fast, og det stille vand tillod os at se hans bobler og hvor hårdt han måtte arbejde for det. Men til sidst kom flåddet op og den næste kunne hoppe i havet.

Semi-Tec Søren ud over kanten

Det var Søren, nu med tec-winge, ponyfaske og ikke mindre end tre computere. Og så kom Rune op og fjerne de flestes lyst til et andetdyk. Dårlig sigt og godt med fiskegarn og tilmed koldt på deko. Men i kom Allan og lidt efter PIV. Jeg selv skulle binde af, men Rune solgte ikke dykket særligt godt, så jeg tog den bare på sjatten.

Der var masser af krabber

På tovet mødte jeg både Allan og PIV, så de havde ikke været ret længe i dybet. Da jeg nåede ned til vraget kunne jeg se og mærke, at der nu løb en strøm på tværs af vraget, der rev mudder med op over kanten. Man kan jo sige, at når man kan se det blive værre har det jo ikke helt umuligt. Men den lille meters sigt der var da jeg kom ned, blev hurtigt reduceret til det halve. Jeg brugte tiden på at se tæt på, der var masser af trådnøgensnegle og en enkelt frynsesnegl, troldhummer i revnen ved siden af en sortvels.

En rødtunge der krummer ryg over rælingen…

En enkelt rødtunge krummede ryg over rælingen i håbet om der skulle komme en godbid. Jeg var desværre ikke i stand til at tage et ordentligt billede, dertil var strømmen blevet for drilsk. Efter en lille halv time nåede jeg dekogrænsen, og for at beskytte mig selv mod det kolde overfladevand, gjorde jeg loddet frit, drev over vraget og bortset fra et enkelt besøg i et fiskegarn gik det fint.

Koldt og klart ved overfladen

Og så op i solskinnet, hvor de andre allerede fejrede forårets komme…

Forår på Øresund

Vi havde ikke travlt, vejret var fortsat solrigt og vindstille, så vi tøffede roligt mod Rungsted, kun afbrudt af lidt prøvefiskeri, når skipper så en bule på ekkoloddet.

Fiskelykken prøves

Fisk blev det nu ikke til, men vi kan jo godt more os alligevel.

Ingen fisk, så vi må trøste Skipper

Kim R