Så oprandt dagen, hvor guder,basser og ikke mindst vejret gik i synk. Årets første båddyk – 7 basser og 1 gæst.

Som sidst ankommende blev jeg udvalgt som skribent. Da jeg kom viste det sig, at stilstand i sin hobby bare er skidt for materiellet. Manglende luft i dækkene samt bremser der hang, men alle var dedikerede, så det blev klaret og afsted mod Helsingør hvor valget blev Otto. To dyk var tanken, dog skulle vi imellem dyk og pølser tilbage i havn og hente Kim, samt sætte grillmesteren (Kasper) af, da han havde en anden aftale inde i den store stad.

Noget med familie, veganere osv. som åbenbart var vigtigere, men han fik dog startede grillen og fuldført sin gerning på båden, så han slap for mere mobning.

Vandet var nogenlunde fladt, men der var dog bølger fra ret store forbigående skibe. Loddet (og Kasper) blev smidt, og efter 3 min kom flåddet i overfladen, og alle ccr dykkere kunne hoppe i,når nu der var bundet på så de ikke fik stress og andre unskyldninger; jeg skulle binde af for Kasper havde bundet på. Vi var de eneste oc’er ud over Kim, men som tiderne dog skifter.

Sigten var nogenlunde 2-5m og en let strøm oppe ved bakken, ellers var det egenligt fint, dog var temp stadig til kolde fingre, så en naturlig tidsbegrænsning på 40-50 min.

Men vraget var, som ventet, faldet mere sammen, men andet dyk kom og gik med mig der bandt af.

Det er sjovt med blinkere på tovet. Før i tiden var det nærmest lig med at blive efterladt eller udmeldt, men nu er der blinkere overalt. Som Formanden påpegede, så er det nærmest en test om man lider af epilepsi når man går op af tovet. Men de er til at se når sigten ikke er til den gode side. Vi kom sikkert i havn, og i vanlig stil blev afrigning gjort i en ruf, gassen og kassen sikkert tilbage i god stil, klar til endnu en tur..

Glæder mig allerede!

Bjørn