Efter et par års afsavn var det omsider tid til at drage mod nord og besøge de norske fjorde og Atlanterhavet.

Turen op var som altid lang og krydret med forskellige udfordringer så som kø på motorvejen og som noget helt nyt, Havkassen og – gassen skulle kontrolleres af vejmyndighederne i Norge, som åbenbart er den myndighed, der tjekker for overvægt – men vogntoget gik igennem uden anmærkninger. 1960 kg på en 2 tons trailer og der var 120 kg tilovers i bilen…

Fredag d. 26/8
De første ramte Ålesund i løbet af natten, og i løbet af dagen, indfandt folk sig, som det bedst passede. Der var en halvsløv stemning efter den lange tur og de improviserede overnatninger, men der var alligevel lavvande, så vi kunne ikke sætte bådene i vandet før efter frokost – og det var i øvrigt også regnvejr…

Men da bådene var i vandet gik turen til Fisser, hvor vi fik sat den permanente bøje og alle have glimrende dyk, som vi også havde forventet. Vi fik også lige tjekket at mudderrosen på fordækket var der endnu – på mindst 20. år, men det er muligvis en anden, for vi ved ikke hvor gamle de kan blive. Og der er kun én! Og der bor en troldkrabbe under den.

Tilbage til huset og have mad. Juhl fik bikset noget seafood sammen med noget spaghetti .

Mens vi spiste dukkede flere op og vi blev omtrent fuldtallige ud på aftenen, hvor vi kun ventede på Victor, som skulle ankomme med fly mandag.

Lørdag d. 27/7
Dagens første dyk var på Fisser for lige at komme helt rigtigt i gang. Vi fik flyttet bundtovet op i masten og dykkede ellers rundt som vi plejer. Vraget var en god oplevelse og der var noget for enhver smag, men det var småt med sej i spisestørrelse, i hvert fald inden for skudvidde.

Hjem til frokosten og derefter lidt diskussion om hvor vi nu skulle dykke.

Vi valgte en tur ud på hjørnet ved Eltranenes. Her var som sædvanlig udfordringer med opankringen, men det lykkedes til sidst.

Dykningen var bedre for nogen end for andre, i hvert fald fandt ikke alle ud til væggen. Der var også et par dykkere, der kom på den gale side, men det har de allerede hørt for…

Herefter hjem til lidt børnearbejde, hvor der blev kokkereret borscht – borsjtj – borsch – borsht – bortsch med den traditionelle vodka.

Efter måltidet blev der ellers fyret op i saunaen for dem, der måtte have de lyster, mens andre slappede af på andre måder, bl.a. blev der sniffet lim og skiftet manchetter på terrassen. Oplevelsen var dog lidt tam, for vi havde glemt acetonen.

Søndag d. 28/7
Dykningen blev opdelt i en dyb fraktion på Rimage og en fangstekspedition til kammuslingesletten. Begge steder med stor succes! Rimage udmærkede sig med en senere afgang pga. færgen. Der var god sigt og vraget lignede sig selv fra tidligere. Og så fik vi besøg nede på vraget af et par norske scooterdykkere, der fulgte en line indefra land.

Hornkorallen ved stævnen er ikke blevet mindre, selv om det blev diskuteret, og endnu en gang må man erkende at dekoen kan løbe fra en på dybden, men forholdene på dekobaren var jo ok, indtil straffen var udstået.

På kammuslingesletten blev den ene pose efter den anden fyldt, og det eneste bekymrede var, at Mads ikke kunne lade være med at følge med i algemeldingerne på den Norske Fødevarestyrelses hjemmeside. Vi blev enige om at lige under grænseværdien var godt nok… Og onde tunger mumlede lidt om, at den bekymrede mine blot var for at have fangsten for sig selv,

Endnu en gang frokost og klargøring til andet dyk, som gik til Kveiteskær, hvor de norske værter havde lavet en helt ny pontonbro til os. Nu kan vi ligge der i alt slags vejr, og tilmed sætte os op på bænken på land. Sigten var ikke god ned til ca. 25 meter, men derefter klarede det op og blev krystalklart! Der blev fanget en håndfuld kammuslinger, et par rødspætter, set blæksprutter, havkat og meget andet

Vejret var meget omskifteligt, så det vekslede mellem sol og hård vind og pisøsende regnvejr

Aftenens menu var Pulled Pork, der havde simret hele dagen, og blot skulle en lille tur på grillen for at være klar.

Efter middagen skulle dronen prøve om den kunne spotte en ring til en tørhanske, der på uforklarlig vis var røget i havnen. Flere dykkere havde søgt forgæves og det samme gjorde dronen.

Der skulle blandes lidt gas til morgendagens vægdykning, og den stakkels booster stod ikke stille før sent, og så skulle vi lige have en lille sjus og nogen lidt sauna inden sengetid, men der faldt ro på sidst på aftenen, og alle kunne sove trygt og være velforberedte til morgendagens udfordringer.

Mandag d. 29/7
Dagens første dyk skulle gå til Buhammeren, hvor den velkendte væg skulle besøges af majoriteten af dybdehungrende havbasser, mens udbryderne gik på jagt efter diverse kammuslinger m.m.

Den lodrette klippevæg imponerede som altid med det rige fiskeliv på det lave, bevoksningen med dødemandshånd næsten ved overfladen og absurde mængder af hvid hornkoral i dybet (80 m+). I dekozonen var der store stimer af sej, mest de mindre modeller, men de kunne så være inden i de store modeller, der hapsede løs.

Vi havde ankret bådene op i den lille beskyttede bugt, hvor vi kunne komme i læ for de store atlanterhavsdønninger, der ellers ville give udfordringer, når dekoen skulle afvikles.

Eftermiddagsholdet kom på Fisser, men der var et par overspringere. På Fisser var der gode forhold, men de store sej drev gæk med jægerne endnu en gang. Men fangst eller ej, det var glimrende dyk, for dem der deltog.

Sidste deltager, Victor, ankom med fly og blev hentet i lufthavnen. Han var knapt landet inden han fik en tur rundt på banen i havnen.

Aftensmaden bestod af Jans krabbebisque med pocheret fisk og islagkage – og efterfølgende natdyk på Kveiteskær.

Krabbebisquen var en udfordring i forhold til dykningen, men der var 6-7 stykker der havde stærke maver. Overflademandskabet var også talrigt, måske fordi der blev serveret en civiliseret forfriskning efter dykket.

Der vel set meget af det vi plejer at se om natten, bl. a. blæksprutter og en enkelt havtaske

Det endte med at være mørkt på natdykket, selv om tusmørket knap var indfundet ved start.

Tirsdag d. 30/7
Efter lidt morgenmad skulle dagens første dyk løbe af stablen. Afgangen var udskudt lidt, dels på grund natdykket og dels på grund af Hurtigrutens afgang. Igen blev vi delt op, et hold til Barcelona og og et hold til Stagen. Stagen gav som altid et rigt udbytte, både af fisk og skaldyr, men også gode oplevelser.

Barcelona ligger dybt og tilmed på siden. Dykkerdybden er 42 – 70 m og det er nærmere 70 end 42… Et meget spændende vrag, der tilsyneladende ikke dykkes meget af de lokale. Men man skal også ind under før det bliver rigtigt sjovt, og de mange detaljer kommer frem. Det giver kontant afregning på deko, hvor det meste af dykket blev tilbragt…

Bådene skulle også have noget at leve af, så flåden forrykkede sig en halv sømil til tanken – hvor der heldigvis var priskonkurrence og ret lave priser.

På grund af blæsevejr valgte vi at dykke et aftendyk på Fisser, så da den indisk inspirerede aftensmad var indtaget, blev der gjort klar til dykning.

Og aftendyk på Fisser viste sig at være en god ide, der var markant flere fisk fremme, ikke mindst rødtunger, Vinden havde ikke lagt sig så meget, som vi havde håbet, men det var tåleligt.

Hjem til sauna og hjertestyrkning for de fleste, der var nemlig aftalt lidt senere afgang dagen efter, da vejrudsigten så alt andet end behagelig ud. Vi kunne dykke Iris i havnen, et vrag der er elsket af mange og hadet af få…

Onsdag d. 31/7
Vi fik kontaktet havnekontoret, så vi kunne få lov til at dykke på Iris inde i havnen. Vi dykkede i ret rolige vindforhold, let regn og ingen strøm på vraget. Sigten over vraget var 5-10 meter og dybere end 25 var sigten 1 meter og mælket, næsten som hjemme på Robert.

Man kan se masser af spil og andre mekaniske konstruktioner af uvis oprindelse, og så er der også en kanon ude på bunden

Vi var ikke knastørre på turen, men det var ikke så slemt som frygtet, så vi returnerede til klubben for at få lidt frokost og så ellers komme over til Kveiteskær, hvor vi kunne være i læ på dagens andet dyk. Igen et fint dyk, hvor sigten var ret beskeden på det lave, men krystalklart dybere end 30 meter. Og gik man lidt dybere var sigten ufattelig god! Masser af fisk men lidt sløjt med spisefiskene.

Der blev set meget , men blødsødenhed, dyrevelfærd og dårlige undskyldninger reddede livet på en stor pighvar. Den var meget heldig, for der var nok kun én dykker i hele selskabet, der kunne lade være med at ta’ den!

Dagens middag var Peters dyrekød og røgede kammuslinger. Og som en jysk kulinarisk overraskelse fik vi røgede kartofler – alt sammen meget velsmagende!

Torsdag d.1/8
Dagens mål var dobbeltdyk på vraget af Radbod, som ligger ca. 21 mil væk i Ørstafjorden – et for Havbasserne nyt mål – så det var jo en form for ekspedition

I nattens løb, måske i takt med folk blev ædru, var nogen stykker faldet fra, så vi kun var 13 der skulle afsted. De øvrige drog på egen ekspedition med stranddyk på en af holmene nord for Ålesund. Her var de så heldige at se en Sct. Petersfisk, men den kom heller ikke med hjem til middag.

Havkassen og Klaus’ bil blev sendt afsted med forsyninger (mad og ekstra flaskesæt) og Havbassernes Flåde stævnede ud i et sjældent set godt vejr. Vi fik en fantastisk sejltur over blanke fjorde – med kik til tinderne og de spredte sneklatter.

Fremme på vraget valgte vi den bøje, der havde vrag ca. 25m længere nede, og Kasper og Thomas blev sendt i som fortropper, inden jeg (Steffen) hoppede i.

Radbod blev sænket af Engelske fly i slutningen af 2. verdenskrig og hviler nu fra 25 til ca. 75 meters dybde. Man kommer ned på stævnen, som er i god stand og tager derfra turen over de forreste lastrum inden man rammer overbygningen – og her begynder ødelæggelserne fra angrebet at dukke op. I det område lå der en irriterende støvtåge på vraget – men den fortog sig længer nede, hvor vandet blev meget klart (for en Øresunds/Kattegat-dykker).

Over vraget stod der, især i den øverste del, mange store sej og patruljerede og hundredevis af Lille Rødfisk, nok et af de vrag jeg har set flest af dem på. Derudover var der selvfølgelig masser af andet liv – men det havde ikke så meget fokus på dette dyk.

Jeg fortsatte langsomt nedover forbi broen – videre over lastrummene og ramte agten på omkring 60-65m dybde. Her står resterne af en antiluftskyts og truer med at vælte bagover. Vraget er noget kollapset her i agten og skruen var umiddelbart ikke til at komme i nærheden af, så jeg svømmede opad inden deko’en talte for meget opad. Jeg brugte en del tid da jeg kom tilbage til broområdet og omkring maskinen, hvor vraget er temmelig ødelagt – det må være her flyenes bomber har ramt. Bagbords side i den bagerste del af vraget er desuden skubbet flere meter ud fra vraget. I slutningen af dykket brugte jeg lidt tid i stævnen – her er lidt tomt, men man kan da finde et toilet og svømme ind under bakken.

Efter alle havde afviklet deres dyk sejlede vi ind til Ørsta lystbådehavn og oprettede base i deres grillhytte. Her grillede vi, snakkede om oplevelserne på vraget og en nogen fik en lur inden nogen kapitulerede og kørte hjem.

Vi andre der ikke havde fået nok skyndte os ud og tog endnu et dyk. På 2. dykket fik Kasper og jeg lagt en detaljeret plan – han skulle se kanonen og jeg skulle se den bil der står på bagbords side – og så undgå at komme alt for dybt.

Det blev til endnu et fint dyk, der mindede meget om første dykket, men hvor jeg, efter snakken med de andre, kunne få lidt mere styr på broområdet som er faldet ganske meget sammen. Der ligger flere affutager til antiluftskyts – mon de sidste kanoner er bjærget eller ligger de ude på bunden? Det fortaber sig lidt i den tåge der lå ca. midtskibs og skjulte bunden.

Efter dykket havde alle store smil på – nogen fordi de havde fundet den computer, der var blevet tabt!

Turen gik hjemad i de flotte fjorde mens vi fordøjede dagens indtryk.

Retur i huset havde vi lokket Juhl til at lave Fish – til de ”Chips” som Kasper og jeg var startet på allerede et par dage forinden.

Det tog et par timer og et par gode øl i solen at få friturestegt alle mange kartofler og de fine sej som alle jægerne på turen havde fanget!

Enkelte klagede over at der ikke var tatar-sauce – og udtalte samtidig at remulade var blasfemi til den slags mad – men jeg tror nu alligevel at remo’en fandt vej til alle tallerkner…

Fredag d. 2/8
Meget usædvanligvis, skulle vi ud og rydde op efter os selv. Efter morgenmaden blev der sat kurs mod Konsul Karl Fisser.

Her mødte os et stort skib, som ikke vidste om de ville rykke sig om en halv time eller først på mandag. De havde selvfølgelig kastet anker lige oveni Fisser og kunne ikke engang give en tidshorisont de næste par timer. I det morgen skønne vejr sejlede vi i samlet flok til Stagen. Juhl mente at vejret skulle bruges til en tur i åbent hav til Rundegrotterne og troede ikke på vejrmeldingerne, der sagde at der ville komme vind, og mukkede lidt.

Kasper, Steffen, Peter H og Henning gik efter klippevæg og fik god sigtbarhed efter springlaget på 27-28 meter. Mads og Peter C havde sat kompas kurs den modsatte retning. Stik øst. Mads og Peter C fik hurtigt fyldt deres net med kammuslinger. I alt blev til vel over 80 iblandt de 2. Nævneværdigt kom Henning og Peter H op lige ved båden fremfor de mange falske toppe. Steffen fik en kompas kurs til båden af Peter C, som havdet været oppe og kigge, men det vil han nok benægte og sige at han selvfølgelig også kom op det rigtige sted.

Efter frokost, viste det sig at de store skib havde rykket sig fra Fisser, så Havgassen og Havskum båd blev sendt afsted, imens Rene, Jan, Mads, Peter C og Kim hoppede i Havtasken efter flere kammuslinger. For nok havde de jo ikke fået! De kom hurtigt i ved kammuslingesletten, men både Jan og Rene var for langsomme, da Mads og Peter C allerede var gået i gang med at støvsuge bunden for kammuslinger.

Det blev så slemt et traume, at Rene ikke ville mere og svømmede tilbage til båden for at hoppe i ved Fisser i stedet. Det var først på tilbagevejen, da Mads og Peter C svømmede forbi Jan med endnu et par fyldte net, at Jan fik sin første kammusling – af Peter C. Et par til fik Jan selv fanget og blev godt tilfreds over sin fangst.

Efterfølgende sejlede Havtasken til Fisser og fik kastet Kim og Rene i vandet. En mådelig og ikke særlig prangende sigtbarhed ventede Kim og Mikkel på Fisser. Men i sammenligning med danske standarder var det jo en gudesigt. De mange store sej på Fisser var kommet i kælehumør og Mikkel havde naturligvis ikke sin harpun med. Steffen var guide for de unge og gav dem en tur ind gennem vraget, hvilket vistnok var værdsat!

De sidste dykkere på vraget, der skulle binde af var Thomas, Kasper, Steffen, Juhl og Kim. Helt alene i Havgassen med et formidabelt vejr, så vi øjnede chancen for en kold fadøl i Ålesund på en af de beværtninger, der serverede ud mod vandet – men ak, der var ikke servering længere… Således skuffede måtte vi finde de sidste lunkne øl frem og en håndful halvvarme Underberg for lige at trøste os over at der ikke var flere dyk på denne tur.

Da dykningen var overstået skulle bådene hales på land, det skete i den nærliggende marina, hvor traileren til Havskum lige fik finjusteret rullerne.

Jørgen lavede kartofler og lækker gedesuppe til aften med hvide bønner og gulerødder i som fyld. Ged var årets norske kulinariske islæt

Under pakningen opstod der kortvarigt panik da det blev hørt at Havkassen først kørte kl 07. Et større bilryk opstod, men ingen nåede at rykke deres bil før Havkassen bakkede ind. Ro faldt dog på, da bilen allerede skulle køre 05.

De unge var sat til det hårde arbejde med at læsse bådene. Imens boomerne gik rundt i med sålen jokket ud på deres sko.

Lørdag d. 3/8
Hjemturen var, i hvert fald for de fleste, lang og kedelig. En enkelt bil skilte sig ud og valgte at punktere. Nuvel, et nyt dæk til en Tesla, det burde være en smal sag i Norge, men ak! Det lykkedes dog at undgå fejeblad til Danmark og lejebil, men en solid Taxabon og besvær blev det til – Rygterne lader vide at de uheldige (Peter og Henning) nåede hjem ved halv firetiden søndag morgen, 7-8 timer senere end de fleste…

Udpakningen af bilen havde Thomas og Bjørn klaret – tak til dem!

Vi kan slukke den olympiske flamme over Ålesund 2024 med det olympiske motto – Citius, altius, fortius – communiter, hvor altius nok skal byttes ud med abyssus…
Og for dem der ikke har den lille latinprøve, så betyder abyssus dybet.

Tak for i år Ålesund – vi ses i 2026!

Crew