Deltagere Frank, Jess, Mads Tønder, Rasmus Brink, Rasmus Wejnold og Hans.

Unge Rasmus Brink har været så forudseende at finde en kæreste med familiemæssige relationer til Limfjordens gode hummerspots og således fik han mulighed for billig weekendleje af svigermors barndomshjem på Venø. Og gavmildt gav han en håndfuld fra klubben mulighed for at tage med.

Vi tog afsted torsdag til en yderst lovende vejrudsigt og mødtes efter en tur på Danmarks næstkorteste færgetur i huset, der bød på flot udsigt til valgfrit hummervand på begge sider. Frank havde printet kort på A3-papir, så folk kunne lægge planer og snakke strategi for fredagens jagt.

Det gode vejr holdt og vi startede fredag med bacon, æg og hjemmebagt brød – en af fordelene med medbragte gammelmandsjægere er jo, at den slags skal op og tisse om natten … og så kan de jo lige bage lidt brød, når de alligevel er vågne (nej, Frank havde beredvilligt sat sig selv på morgenbrødstjansen, og gennem hele weekenden slog han lige en dej op inden sengetid og bagte, inden vi andre stod op. Luksus!)

Vi klædte om og hoppede i vandet, mens Rasmus W kørte til havnen efter båden – vores fine sommerhus havde også en ankerblok, så vi resten af weekenden kunne parkere båd lige ud for vinduet. Efter lidt kystnært dyk besluttede vi at udnytte den medbragte båd og sejle til første spot. Vi fandt det og de mange flag i vandet fortalte os, at det måske ikke var Venøs hemmeligste spot, men det behøvede det heller ikke at være, for der var hummer nok til alle skulle det vise sig.

Det var mit allerførste besøg i Limfjorden, og jeg havde egentlig forventet, at det ville være sværere at finde hummere, men det skulle vise sig, at hummerhaver og -huler faktisk stod tydeligt frem, når man først dykkede ned – men med en dybde på 2,5-3 meter og en sigtbarhed på max 2 (i hvert tilfælde fra overfladen, den var bedre langs bunden), så skulle der dykkes en del. Men alle fandt hummere. De to gange Rasmus havde virkelig gang i fangsten, mens Frank tog den mere med ro.

Og efter lidt tid, fik folk også skudt sig bedre ind på størrelsen, så der ikke var så mange undermålere, der skulle tilbage efter et møde med tommestokken i båden. Det blev også til lidt taskekrabber, men vi havde fundet et område, hvor hummerne tydeligt dominerede. Vejret blev kun bedre med høj sol og helt fladt vand.

Og da dagen var omme, havde alle på nær undertegnede og Mads taget hummere over målet. Så mange at de tre storfangere godt turde love, at lørdagens planlagte hummergilde nok skulle blive en realitet.

Aftenen stod på flæskestegssandwich, som jeg bankede sammen, mens Rasmus B lynkogte og frøs dagens fangst. Vi regnede med at folk ville være sultne og havde indkøbt en 5 kilos flæskesteg. Det var måske lidt i overkanten, men så kunne vi da uden bekymring byde på en hurtig udeservering, da Jesper Kondo og makker lige lagde vejen forbi efter de havde scoutet til et hummerkursus, de skulle afholde dagen efter. De advarede om et spot helt uden sigt, som helt sikkert ikke ville være værd at kigge på, så det røg selvfølgelig højt på vores liste over steder, vi skulle besøge næste dag.

Inden maden sluttede en misundelig Jess, der ikke havde kunnet få fri fra arbejde, sig til os. Selv om der var god plads i det hyggelige sommerhus, så foretrak Jess sit bundkolde luksustagtelt fremfor snorkesamværet indendørs. Men da vejret var varmt og ingen var blevet rigtig forfrosne på trods af mange timer i vandet, så benyttede vi os aldrig af husets sauna, der så i stedet kunne levere strøm til Jess’ varmeovn og hvad han nu ellers benyttede af elektriske hjælpemidler i sit hemmelige telt.

Næste morgen ville nogle af de yngre kræfter gerne tidligere afsted, men gammelmandsjægerepræsentanten insisterede til god tid til den virkelige sprøde bacon, så klokken var næsten det samme, da vi stod ud. Til gengæld sejlede vi direkte til spottet, som var på den modsatte kyst af fredagens, men ikke langt fra. Vejret var lidt mere gråt i gråt, men der var stadig vindstille. Sigten var lidt bedre fra overfladen, til gengæld var her lidt dybere og hummerstenene lidt mere spredte. Men de var der og alle fandt hummere. Efter nogle timer her, besluttede vi os til at tage tilbage til spottet fra dagen før, da der stadig var store dele af området, vi ikke havde afsøgt. Denne gang var det lykkes mig at finde hummere, der var tydeligt over målet, men hver gang jeg vendte en om, så var den med rogn – så i stedet blev jeg trænet i at sætte dem pænt tilbage i hulen og undskylde forstyrrelsen.

Igen var det Rasmus og Rasmus, der førte an i regnskabet, så ved første stop på næste spot, udpegede Rasmus W en hule for mig, hvor en hummer på lidt over målet ikke var særlig godt gemt, så efter to korte dyk, havde jeg også en selvfanget hummer på artslisten. Spottet var lige så godt som dagen før, så vi fandt ingen grund til at flytte os mere. Selv fik jeg en enkelt hummer lige på målet mere (denne gang uden hjælp) og alle andre fik også. Vejret klarede op og dagen blev afsluttet med helt en helt flad overflade, der ikke blev brudt af andet end undervandsjægere, skarv og så den sæl, der nysgerrigt tog svømmeturen hele vejen rundt om vores spredte gruppe – vi kunne ikke have bedt om bedre vejr til turen.

Om aftenen klargjorde vi hummere og taskekrabber til aftenens menu, og så stod den ellers på hele grillede hummere med hvidløgssmør samt en lækker pastaret med masser af hummerkød. De mange krabbekløer var mere end vi kunne klare, så de blev pakket pænt og efterladt som en lille madgave til husets ejer. Mads var aftenens stjernekok og høstede velfortjente roser for sin nænsomme behandling af de udsøgte råvarer.

Alt i alt en fremragende tur med perfekt vejr, en dejlig base, godt selskab og masser af hummere. Og selv om det kun blev til tre til turens nybegynder og svageste dykker, så klager jeg ikke, fordi Limfjorden også var en helt anden naturoplevelse, end jeg er vant til, hvor jeg både så østers, søanemoner, edderkoppekrabber, kammuslinger og ikke mindst det fascinerende syn af hummere, der beskyttende fægtede med kløerne i deres huler. Og jeg lærte en hel masse af de andre, som jeg så kan tage med mig næste gang.

Planen søndag var at give Jess muligheden for at hale lidt ind på de andre, da han jo kun havde haft en dag at dykke i. Men lørdagens næsten 400 neddyk og en dårlig nattesøvn, gjorde ham ukampdygtig, så i stedet satte Frank og Rasmus W næsen mod den gamle Lillebæltsbro og håbet om en sej til Uvjægerens sommerkonkurrence, mens vi andre lige ville tjekke området nær havnen ud. Jeg meldte mig frivilligt som bådfører i forventning om at de to støvsugere ville betale i hummerhaler, men vejret var ikke så gunstigt og de store sten, Mads huskede fra at tidligere besøg, lod sig ikke finde. Da ingen var skuffede efter de sidste to dages jagt, besluttede vi at sige stop i stedet for at kæmpe med nye spots i koldt vejr og bølger – foran ventede der også en lang tur med båden på slæb.

Jeg kan af gode grunde ikke sammenligne med tidligere hummerture, men som førstegangsbesøgende kan jeg kun sige, at Limfjorden gjorde sig ud fra sin smukkeste side. Og baseret på andres begejstring og lyden af klikkende hummere i murerbaljen ved siden af mig på bagsædet, så tror jeg roligt vi kan erklære det for en historisk god hummertur perfekt organiseret af Rasmus Brink.

Jeg er sikker på, at vi alle sidder klar med fingeren på tilmeldelsesknappen, hvis muligheden byder sig igen.

Hans