Et enkelt dyk var på programmet, så de travle kunne nå hjem til deres familiære forpligtelser, der ofte overtrumfer dykningen i disse dage. Planen var Øresund, og pludselig blev M-575 bragt op som en mulighed. Der var bred tilslutning og kort efter kørte vi mod Gilleleje for at sætte båden I vandet. Vi kom frem og der var meget fredeligt på slæbestedet, lidt mere vind end håbet, men vi har prøvet værre.

På havnen fik vi båden i vandet og gjort klar, og mens vi ventede på Kasper, drak vi kaffe og spiste de basser en venlig sjæl havde taget med. Kasper dukkede op og kort efter kom vi afsted. Der var lidt sø, men vi sejlede på tværs af bølgerne, så de fem sømil gik nogenlunde smertefrit.

Vraget blev hurtigt loddet, bøjen røg overbord og Kasper hoppede i efter det

Herefter gik det som perler på en snor. Vi skulle naturligvis have Steffen i som en af de første, for han plejer jo at blive dernede i en rum tid. Derefter Lasse, Juhl og Bjørn, og det gav så tid og ro til at undertegnede kunne gøre klar, mens Thomas havde lukkevagten.

Jeg hoppede I og mærkede med det samme, at der trængte vand ind ved hoften. Lynlåsen var ikke helt lukket, så jeg hastede tilbage på stigen. Thomas kunne ganske rigtigt konstaterede, at den sidste centimeter ikke var lukket. Jeg bandede lidt, jeg havde endda fået en til at tjekke, at den var lukket. Jeg vil ikke kaste nogen under bussen, så jeg siger ikke at det var Kasper.

På den igen, der var ingen strøm i overfladen, vandet var 11 grader og sigten var mådelig. På vej ned ad tovet blev sigten dårligere for hver meter man kom ned, til gengæld var der lidt strøm, og temperaturen steg til 14 grader. Sigten var ringe, som på Robert på en dårlig dag. Heldigvis er Minestrygeren ret nem at navigere rundt på, men der var ikke mange detaljer man kunne se. Mest udtalt var de mange taskekrabbe, og faktisk en hel del torsk I hullerne I vraget.

Personligt fik jeg nok efter en god halv time på bunden, dels fordi sigten ikke imponerede og derfor skjulte mange af de spændende ting, og dels fordi jeg bestemt ikke var tør og temperaturen blev ukomfortabel. Jeg fortrak derfor op mod overfladen. På vejen følte man at det blev koldere, og der var faktisk en del brandmænd, der defilerede forbi i den svage strøm, lige der hvor jeg havde valgt at tilbringe et par minutter

Tilbage i båden var grillen i gang, Der skulle grilles burgere og det blev der… Og serveringen var klar, da Thomas kom op som den sidste.

Herefter hjemover og vi var i Farum før kl. 15…

Kim R