Første officielle efterårsdag kunne heldigvis stadig trække en god skare til tirsdagsdyk, mens lyset lige akkurat er med os. Jeg havde købt ind på vejen til de 6 tilmeldte og blev overrasket i havnen (Rungsted) over at vi pludselig var 7.

Heldigvis havde vi en enkelt forsinket så kunne lige smutte op og sikre at der var mad til alle i det lokale supermarked.
I havnen fik vi klaret det der skulle klares og satte ikke overraskende kursen imod det nordøst-siden af Hven, og Robert. Vandet var relativt fladt, så det blev en tur uden alt for mange nyrehug.
Dunken var der heldigvis stadigvæk, så vi fik hurtigt smidt folk i vandet. På bunden lyste min fotolygte meget kort tid, og syntes egentlig jeg havde ladet batteriet op, men alt kan jo glippe. Desværre var den druknet, så jeg havde (formentlig) husket at lade batteriet op. Har lige for nyligt give o-ringene silikone-fedt, kan være jeg skulle have husket den gode gamle “if it aint broken dont fix it”.

På bunden var sigten lidt blandet, ved tovet var den ikke overraskende i den dårlige ende, men dele af vraget havde ganske fin sigt. Jeg fik mig et fint dyk, kunne dog mærke at min Macgyver reparation af en revne i min tørdragtslynlås ikke var helt tæt længere, men det kunne have været meget værre.
Efter at have overstået den straf der nu skulle tages på tovet, kom jeg op til godt gang i grillen og fik noget tiltrængt at spise i skumringen.
Det blev en smule mørkt inden vi kom i havn, hvor vi hurtigt fik rigget af og sat snuderne hjemad. Tak for dem der kørte til Farum.
Tak for endnu en hyggelig tur på vandet.
Martin