Formanden må have fået lidt halvkuk i kasketten, da han slog et tirsdagsdyk op på en mandag. Der var dog åbenbart en del havbasser, der også havde halvkuk i kasketten, for tirsdagsdykket på en mandag var godt besøgt.
Vi var syv mand, der sejlede ud fra Helsingør imod Otto. Der var nok lidt vinterstøv, der skulle vaskes af udstyret, nu hvor vi endelig har de lange aftener foran os igen.
På vejen til havnen lignede det en flot aften, men i havnen var der en del vind at spore, og da vi kom til havs og fri af læ fra kysten, var der også en del større bølger.
Kasper vandt tjansen med at binde på, og Bjørn tjansen med at kaste. Formanden gav sig god tid til at finde det rigtige sted at smide, og vi måtte lige have loddet op en gang, før vi fik smidt det det rigtige sted.
Bølgerne var periodevis relativt store, og Kasper måtte prøve tre gange, før det lykkedes ham at få fat i bøjen og komme ned og binde på. 1. og 2. gang var et skue i nærmest atletisk havbassesvømning, hvor han næææsten nåede bøjen, men alligevel måtte opgive i strømmen og bølgerne, kravle en tur op i båden og blive sejlet hen en ekstra gang. 3. gang — som bekendt lykkens gang — gik det ned langs tovet det gik. Der gik ca. 15 minutter, før flåddet endelig kom til overfladen. Vi havde næsten konkluderet, at det var mistet, og var ved at sende Thomas i. Efter dykket blev der snakket om et lod, der var endt i det sorte hul i mikado-bunken, og et flåd, der sad fast. Det var vist en af de hårde dage på “kontoret” for Kasper. Vi andre siger mange tak for indsatsen 🙂
I mellemtiden rullede båden en del i bølgerne, og jeg skulle selv koncentrere mig en del for ikke at “ringe til UUUUUUUUULRIK”, men det lykkedes at undgå, og jeg kom endelig i vandet og fik ro på maven. Der var en del strøm både i vandsøjlen og på vraget. Sigten var efter forholdene ok, og jeg fik mig et fint dyk primært i læ af skibssiden og fedtede lidt rundt nede langs bunden.
Tilbage på båden fik vi de sidste op og satte kursen mod Helsingør.
På land blev der fundet et hyggeligt sted at stille grillen op, og jeg havde købt riiigeligt med pølser, så ingen gik sultne hjem.
Martin