Vi var fem mand på søndagens tur: Steffen, Dennis, Malte, Anders og jeg. De andre mødtes i klubben kl. 7 og kørte samlet mod Gilleleje Havn, hvor jeg stødte til en time senere.

Da alt udstyr var ombord, satte vi kursen mod Eisfish-vraget.

Selvom temperaturen på overfladen lå helt nede omkring tre grader, ventede der en overraskende lun bund med 13 grader. Sigten var til gengæld begrænset. Alligevel fik vi et fint dyk ud af det og fik udforsket området omkring vraget i roligt vand.

Efter dykket blev grillen tændt på båden, og vi fik pølser og en velfortjent pause, inden turen gik tilbage mod Gilleleje. Vi nåede havnen omkring middagstid efter en god, kold og hyggelig tur på vandet.
Ali