Der blev talt en del vejr og vind op til turen og det lignede, med lidt god vilje, at vi kunne komme på langtur. Der kom dog lidt udfordringer i vejen dagen før, da min båd ikke nåede at blive klar hos mekanikeren.
Steffen blev derfor sendt til Farum for at hente Havgassen og vi andre troppede op i Gilleleje ud på formiddagen. Solen skinnede men vi var lidt bekymrede for om der stod noget sø derude.
Det var meget længe siden at jeg havde været på tur med Havgassen og jeg syntes ikke at jeg fik noget endegyldigt svar på om dragten skulle på. Det skulle den! Vi stoppede lige uden for havnen og klædte mig på og så var det ellers en lidt lang tur til Kronprinzen ca. 22 mil oppe.
Vel ankommet til positionen, lettere forslåede, var forholdende dog gode og vi fik smidt dræget og Steen tilbød at binde på. Lige efter kom Steffen i og så var det min tur. Steen var endnu ikke i båden og jeg mødte ham på tovet i færd med sin deko og hans fagter gjorde mig ikke i tvivl om ar noget godt ventede på mig i dybet. Fra 15m kunne jeg se begge kanoner hvor der var bundet i lige i mellem og forventningens glæde brusede op i mig. Jeg slap tovet fra 20m og lod mig dale i frit fald direkte ned på bagsiden af bakken hvorfra der er frit ind under denne. Det er en del år siden sidst jeg har været her og nu var hele stævnen et stort rum uden noget særligt mudder. Pladerne på siderne er desuden faldet ud hele vejen og der var lyst og venligt herinde men ikke noget indbydende mudder at grave i. Her har der ellers været mange små fine ting at finde for den ihærdige.
Herefter svømmede jeg bagud i styrbord side, sigten var vel 10-12m og gik helt til bunden, næsten. Vraget står lige på kølen og her bag bakken er der dybt ned til bunden i vraget og mange spændende ting at iagttage. Jeg nåede broområdet og fik øje på en stime af pænt store sej, det var rart at se. Her var også et par ret store langer gemt unde plader i vraget, de største jeg har set i årevis. Taskekrabber var der rigeligt af som sædvanlig og jeg tog det største eksemplar med i posen til Steffen, som jeg kunne se lå og høstede lidt af havets frugter. I agterenden var der som sædvanlig lidt rodet og dårligere sigt så tog den på tværs og bagbord rundt til stævnen igen. Der var flere flotte rødnæb og blåstak oven på bakken. Her var sigten fænomenal og blåstakken lignede nærmest at den var selvlysende. Efter en god halv time, godt underholdt, begyndte jeg opstigningen. Der var stort set ingen temperatur forskel hele vejen ned og de 10 min deko blev dejligt varme. 13 grader på bunden og 15 på deko.
Overfladetiden blev brugt til de sædvanlige røverhistorier over frokosten. Dragten blev på mellem dykkende, det har jeg ikke prøvet i årevis fra egen båd, der normalt er lidt tørrere af slagsten. Heldigvis er den faktisk ok over vandet også. Rækkefølge blev gentaget efter et par timer, vi havde jo langt hjem.
2. dyk blev til mere af det samme. Stadig god sigt, langerne blev nærstuderet, de var der stadig. Steen havde rodet med noget militært isenkram og det blev også lige inspiceret. En 105mm granat stadig skarp, hvilket åbenbart havde lagt is på Steens messingfeber. Jeg brugte lidt mere tid i broområdet og tog den ud på bunden i bagbord side. Her var pladerne også faldet af omkring maskinen og kedlerne samt et virvar af rør var synlige. Jeg kunne lyse langt ind i vraget, det var ret interessant og jeg ærgrede mig bagefter over ikke at bruge lidt mere tid der. Jeg svømmede op på vraget igen, på tværs og helt agterud. Herfra ned på bunden og langs denne hele vejen til stævnen. Her lå plader og flød men desværre ingen havkatte, godt nok længe siden jeg har set sådan en. Der var flere koøjer i pladerne men de sad urokkeligt fast. Dekometeret tikkede lystigt derudaf, på bunden var der 40m og det var tid til at svømme op. Jeg rundede lige stævnen i dækshøjde og nød synet af den i det klare vand og så var det op og tage straffen. Savnede min dingleflaske men de 15 min gik alligevel nogenlunde hurtigt.
Med alle mand tilbage i båden så var der bare at gøre klart skib for en lang hjemtur. Bølgeretning og flovet vind gjorde det dog til en god og behagelig tur ind. Vi snakker ikke så meget som når vi sejler i min båd pga. støjen, men det kan nogen gange være en fordel. Alt i alt endnu en god sensommer/efterårstur i Kattegat hvor sigten har været god til rigtig god. Da vi kom i havn var alle klar til at sejle igen, det var næsten for godt vejr til at tage hjem. Men vi er klar igen når vejret vil.
Henrik