Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle af sted mod Sognefjorden.

Fredag d. 18/8: Som noget nyt, kørte vi mod vest for at ramme færgen i Hirtshals. Fire biler og to både drog afsted i spredt orden, og mødtes på færgelejet i Hirtshals, hvor vi fik lidt ventetid indtil de fik svejset færgen færdigt (derudover en fortrop der var kørt af sted dagen før. Noget med nøl og stigende priser på færgebilletter)

Vi kom en tur i middagsbuffeten, og i ”Sea view bar” inden færgen godt og vel tre timer forsinket stævnede ud over Skagerrak.

Lørdag d. 19/8: Efter en nats søvn ankom vi til Stavanger og straks efter til morgenbuffeten mens vi sejlede videre mod Bergen, hvor vi kørte fra færgen for at køre de sidste 2-3 timer frem mod Steinsund Marinecenter ved Sognefjorden.

Ingen havde dog studset over færgetider i planlægningen, så vi fik lige et par timers pause på endnu et færgeleje, inden vi kom over til nogle meget små veje på øen Sula.

Vi fik smidt bådene i vandet på vejen og var således klar til at komme på vandet søndag morgen.

Søndag d. 20/8 2023

Efter knap to dages rejse samt en god nat søvn var humøret højt og der blev set frem til endelig at få dykket. Morgenmaden blev nydt og da det sidste udstyr lige skulle klargøres / pakkes ud var der først afgang kl. 9,30.

Vinden var til den friske side så dykkermålet blev Frankenwald, der var i overkommelig afstand og burde ligge rimelig i læ.

Frankenwald var desuden på diverse dykkersite nævnt som et af de bedste vrag i Nordeuropa.

Det var en våd tur derud (Havgassen) men ved positionen var der markeringer / dunke i overfladen så det var bare at hale dem op og binde til dem.

Frankenwald ligger beskyttet i en bugt så det var rimelige forhold på overfladen.

Kasper og Thomas hoppede i først og vi andre fulgte efter som der blev plads til det, samt om der var kommet overflademandskab tilbage.

Der var noget strøm i overfladen men dette forsvandt på ca. 6m, og derefter blev vandet mere og mere klart jo længere vi kom ned, vil tro en sigt på ca. 20m på selve vraget.

Ved ca. 11m var tovet bundet på mastetoppen som var rigtig flot begroet, den flotte begroning blev mindre ved omkring de 20m meter, dækket ligger på ca. 30 til 35m og skibet hviler på ca. 42m.

Et super vrag der står kølret, masse af gange, rum, last, maskinrum, styremaskinerum mm. der kunne besøges, men også et rigtig flot vrag. Selve broen/overbygningen var faldet sammen men selv dette ”mikadospil” kunne noget.

Efter ca. en time var jeg tilbage i båden med et smil på læben.

Da alle havde dykket tog vi tilbage til hytterne for at spise frokost, og efter dette lidt påfyldning, justering og tilbage til Frankenwald hvor der blev bundet på og dykket i nogenlunde samme rækkefølge.

Igen et fantastisk dyk og Kasper kunne berette at han på dette dyk havde mødt en nysgerrig sæl der havde været ved og omkring styremaskinen, men dette blev først taget for gode vare da Kim kom op og kunne bekræfte/berette om den samme sæl.

Efter dykket en pilsner i båden for derefter at vende tilbage til hytterne og skylle udstyr og få fyldt gasser på.

Undertegnet stod for aftensmaden som oprindelig havde været planlagt til den helt store kulinariske oplevelse men da min ”madmakker” (som kan lave mad) desværre kort tid før afgang var blevet syg stod jeg alene med dette og havde derfor nedskaleret det til det italienske køkken og serverede en robust omgang Spaghetti bolognese som med lidt rødvin samt godt selskab godt kunne nydes uden direkte ubehag.

Derefter en gin tonic og så i seng, med stor forventning til mandagens dykning 🙂

Mandag d. 21/8
Bådene lå klar og vejret var som man kunne forvente i Vestnorge, regnfuldt og blæsende. Men efter lidt morgenmad havde vi genvundet modet og fundet et sted vi skulle dykke, det skulle være på vragene af Ferndale og Parat, der praktisk nok lå i forlængelse/ovenpå hinanden på en skrånende klippe.

Turen derud var en udfordring, vi kunne vælge mellem 11 sømils røvtur over åbent hav i blæsevejr, eller en 18 sømil lang tur gennem skærgården, ”The Scenic Route”, hvor der ville være noget læ. Vi kendte jo Havgassen, og valgte at beholde nyrerne nogenlunde intakte og tog den lange vej. Vi fordelte os i bådene, 3 i Havskum og 6 i Gassen, og så af sted mod det for os ukendte. Vi endte ved den lille klippe med fyrtårnet, hvor vragene lå.

Der var vind og strøm ind mod klippen så loddet blev kastet midt i vraget af Ferndale. Hold 1 var igen Thomas og Kasper og flåddet kom snart op og vi fik gjort bådene fast. Herefter gik det hurtigt med at få smidt dykkere i vandet. Ferndale startede næsten oppe på klippen og fortsatte ned til 40-ish, hvor Parat fortsatte til ca. 57 m på vraget og dybere bag hækken, hvor en fin lys sand/skalbund fortsatte blidt skrånende nedad.

Der blev talt meget om et fint sæt lanterne der lå frit fremme. Vi kunne ikke rigtigt forstå, hvorfor de stadig var der, når man tænker på, hvem der tidligere har været på vraget. Ingen nævnt, ingen glemt, og måske var dækket stadigvæk intakt, da de var der… Der blev også set en havkat, men den havde ikke lyst til at møde os alle sammen.

Frokost mellem dykkene, hvor det sædvanlige blev fordelt og fortæret, inden det gik løs med anden omgang (dykning 🙂 ). Denne gang kunne man forene de indtryk man selv havde dannet sig med de indtryk, de andre beredvilligt delte ud under frokosten 🙂

Alt var som på første dyk, men måske var sigten faldet fra 20 til 15 meter… Uanset det, så endte vi med at have nogle fine lange dybe mindeværdige  dyk. Da der skulle bindes af i strøm og bølger var det aftalt, at bøjerne blev smidt overbord 35 min efter sidste mand (Kim) hoppede i havet, så der kunne bindes af og dekoen kunne afvikles ved klippen uden at smadre bådene.

Herefter fejrede vi at vi alle havde klaret den, inden det gik det hjemover, igen af den lange og smukke vej, og vi besøgte en tankstation ved vandet hvor man havde to standere med diesel og ingen benzin..

Aftenen gik med at fylde flasker og så selvfølgelig lidt at spise og drikke noget af det fadøl, der var lavet til lejligheden.

Tirsdag d. 22/8 2023
Vejret drillede lidt, så efter lidt morgenmad valgte vi den lidt kortere sejltur til Frankenwald. Søen var lidt rå på det eksponerede stykke, og Havgassen sørgede for at passagererne kunne få logget det første dyk på vejen ud. Heldigvis ligger Frankenwald noget afskærmet, så selv om vi havde noget vind og sø, så var forholdene gode nok til at vi kunne ligge der. Og heldigvis var der jo allerede en dunk, så kort efter hoppede Kasper og Thomas i.

Mens dykningen forløb som sædvanligt var der underholdning over hovederne på os. hvor et par havørne og deres unge skreg en del op og fløj lidt omkring.

Frankenwald lignede ikke de postkortbilleder vi har set fra fordums tid, broen var styrtet sammen og var ikke så imponerende som tidligere. Stadigvæk et stort og fint vrag med en del liv på, og ikke mindst var sigten 10-15 meter, måske endda lidt mere, og så var der jo en lokal sæl, som denne gang blev set af de fleste. Den svømmede fint ind og ud af døråbningerne, og man kunne tydeligt se, at fiskene godt kendte den. De var ikke sky over for os, men de blev paniske, når sælen var tæt på og for rundt og væk. Vi diskuterede om vraget kunne måle sig med Fisser i Ålesund, og vi blev vist nok enige om at Fisser var lidt bedre.

Efter dykket skulle vi tanke bådene i lille havn med en landhandel. Det gav os mulighed for at betragte de indfødte og de mest modige stod endda ud af bådene og prøvede at kommunikere med dem. Efter tankningen gik det tilbage til Steinsund Marinesenter for at spise frokost og starte fyldningen af flasker.

Eftermiddagsdykket skulle være på Bandak, der nok lå eksponeret, men som vi jo lige havde tjekket på returen til frokost.

Desværre var sø og vind blevet noget mere udfordrende, men vi fik smidt et par dykkere i vandet og efterfølgende ville vi ligge i læ tæt ved. Det lykkedes ikke så vi kastede ankre i stedet og det fungerede nogenlunde.

Vraget lå parallelt med klippen så afstanden ind til de forræderiske sten var alt for kort til at vi kunne gøre fast i bøjen. Vraget selv var meget nedbrudt, men der var en del liv på det. Netop af den grund kan man undre sig over at de ledende kræfter i klubben gav sig i kast med en 14 kg havål 🙂

De ældre og knapt så eventyrlystne nøjedes med at samle de noget mere velsmagende kammuslinger, der lå spredt på sandbunden ud fra vraget

Herefter tilbage over det oprørte hav og tilbage til luftfyldning og aftensmad. Og selvfølgelig en lille sjus at sove på…

Onsdag d. 23/8 2023
Vinden havde flovet, så vi satte kurs mod et af de mere eksponerede vrag ude i Fjorden. Uller, en kanonbåd bygget i 1876, ombygget i 1910 og sænket af allierede fly i 1940. Fra gode venner, havde vi fået en præcis position, og der var da også en slags udslag. Men Uller måler kun 27,3 m i længden og 7,9 m i bredden, så der var ikke meget at se på sonaren, og de stejle klipper gør det ikke nemmere.

Vi smed loddet, og jeg var den eneste, der troede nok på det til at ville hoppe i og binde på. Så det gjorde jeg. Fra omkring 40 m kunne jeg se vraget 10 m under mig. Loddet lå lige midt i og tog ikke mange minutter at vikle om en bjælke. I stævnen står den store 12 cm kanon, der ser alt for stor ud til skibet. På fordækket lå der ligeledes nogle mineskaller, hvoraf den ene var hjemsted fra en af de mange havål, der også holdt til på vraget. I maskinrummet står to fine maskiner, der drev hver sin jernskrue, der var et fint skue nede bagved.

Selvom vraget ikke var stort, var der ikke tid til mange ture rundt, før det var tid til at gå på tovet og tage sin straf. Jeg nåede lige at hilse på Kasper, inden jeg endeligt stak mod overfladen og lidt alenetid med mig selv og mine indtryk.

Mens jeg var nede, havde regnet stået ned i tykke stråler, men det var ved at stilne af, og nogen havde set på vejrudsigten at det skulle stoppe kl 14. Så da alle var oppe, sejlede i lidt videre mod et lidt lidt lavere vrag.

Vi fandt en lille slags havn, hvor grillen kom frem, og alle fik et par pølser at styrke sig på, inden vi sejlede mod et vrag på lidt lavere dybde. Solvang II, et fragtskib, der lå ved kajen og rev sig løs under en storm i 1991. Masten stod op til 6m, og bunden var på nogle og tyve meter. Vraget var.. noget andet end de andre vrag vi har besøgt, men der var både lastrum, kabys, styrehus og maskinrum. Og på bunden var der også kammuslinger. Kim fandt endda en væg lidt væk fra vraget.

Tilbage ved Steinsund Marinesenter, gik de afgående trivselsudvalg i gang med en treretters, bestående af en krabbebisque, fiskelasagne og is med frugtkompot….

Torsdag d. 24/8 2023
Torsdagens første dyk var planlagt til at et vægdyk øst på øen Losna – et tip vi havde fået fra Dykkertur-gruppen på Facebook.

Vi satte kursen over en nystrøget fjord – og lagde til langs væggen i de mest idylliske omgivelser med vandfald, fuglekvidder osv.

Jeg spurgte Kasper om han skulle dykke med Thomas eller om vi skulle på ekspeditionsdyk…. Thomas var på begrænsede dybder på dagen så Kasper ville gerne med på ekspedition – og Kim var ret hurtig til at spørge om der var plads på holdet….

Vi kittede hurtigt op og kom i vandet og gled stille de første meter ned. På ca. 10m kom en fin sej op til os – og lidt efter en til – troede vi – da vi kiggede nærmere viste det sig at det var en pighaj!

Kasper råbte i regulatoren og viftede med lygten i ren begejstring. Inden vi nåede at se os om kom der flere hajer til – og lidt efter da vi lå vi på 15-20meters dybde befandt vi os midt i en stime på mellem 50 og 100 individer. De var alle vegne… De er selvfølgelig relativt små – mange på ca. 75 cm – men de største var op imod 1,5 m. Stimen forsvandt – men under det meste af dykket var vi sammen med 2-3 hajer mere eller mindre konstant. Vi fortsatte nedad i det klare vand hvor de hvide koraller dækkede klippevæggen og sigten var 40 meter eller mere. Vandet var dog mere grønligt end vi har set på f.eks. væggen ved Buhammeren ved Ålesund.

 Vi satte bremserne i som aftalt og begyndte langsomt at stige opad igen.

Der var meget liv på klippen – både masser af sej, troldhummer, troldkrabbe, buskhoveder, pyntekrabber og nogen så også en hummer. Imens vi betragtede alt det “sædvanlige” kunne vi fortsat ligge i ro og kigge på hajer der kom fra alle sider – og kom man til at lyse på dem blev de tydelig forvirret og svømmede ind i os eller væggen (så det lod vi selvfølgelig være med…).

Efter et langt dyk kom vi i overfladen til høj sol, det store kolde bord og en lille lur.

Andet dykket var egentlig planlagt til Ferndale og Parat men oplevelsen med hajerne gjorde at alle tog et dyk mere på væggen.

Kim trak sit 2. dyk lidt og overlod Kasper og undertegnede til os selv. Det blev et dyk der lignede det første meget – en tur i dybet og så stille og roligt opad. Denne gang var der kun 15-20 hajer da der var flest.

Vi tog igen et langt dyk – vi skulle jo lige boble af – vel i båden var der lutter glade ansigter og de blev endnu gladere da alle fik en Underberg og en kold øl fra kassen.

Retur i hytten stod den på Fish and chips med jomfruhummere sponsoreret af værten mens kompressorerne snurrede.

Fredag d. 25/8 2023
Destinationen for turens sidste dykkerdag var overvejet og revurderet gennem flere dage, men da Frankenwald allerede havde fået to besøg endte valget med at falde på Ferndale og Parat. Som vanlig startede dagen med morgenmad og -kaffe, hvorefter klargøring af udstyr blev påbegyndt. Hvor rebreatherdykkerne venter på flaskefyldning om aftenen, venter flaskedykkerne oftest på rebreather-klargøring inden afgang, så på den måde er der en fin, om end tidskrævende, balance i tingene 😉

Da vi alle skulle have pakket og have bådene op inden afgang morgenen efter, besluttede vi at dykke vragene to gange og medbragte frokost til at nyde i bådene mellem dyk.

På slaget lidt efter 9 lettede vi anker. De 13 sømil blev tilbagelagt over forholdsvis roligt vand i norsk sommervejr (køligt og støvregn). Loddet blev kastet og det efterhånden faste bindehold blev sendt i vandet. Flåddet kom hurtigt til overfladen og begge både blev bundet på. Vi gjorde klar i vanlig, tilfældig rækkefølge og hoppede i vandet. Der var næsten stille vand i de øverste par meter og helt stille derunder og en smule svæv øverst i vandsøjlen.

Nedad gik det over Ferndales stærkt skrånende dæk til Parat som ligger på 48-58m. Efter igen at have beundret de imponerende lanterner, som Thomas og Kasper havde fundet og lagt frem (De har ligget frit fremme hele tiden. red), gik det nedad og agterud over forskellige spil, styrehus og pumpeudstyr(?). Alle dæk er forsvundet, så der er godt kig ned i vraget i det imponerende klare vand.

Deco’en tæller forholdsvis hurtigt op, så efter en tur rundt om agterenden vendte jeg for at svømme opad igen. Det er først hér man rigtig bemærker hvor stejlt skibene egentlig ligger, for med næsen mod vragene minder det nærmest om at svømme ind i en væg. Nå, opad gik det med undersøgelse af Ferndales rorkvadrant, nødstyremaskine, lastrum m.v. undervejs. Ferndale er et fint vrag til afgasning, for efterhånden som man kommer retur i lyset begynder et fantastisk dyreliv af sønelliker, -stjerner, fisk, og masser af nøgensnegle at give rige muligheder for at fordrive den nødvendige tid uden at kede sig.

Der var endda sat en blinker ved 6m på bundtovet, så man kunne svømme direkte uden at skulle ned via påbindingen. Selv Havbasser bliver åbenbart gamle og magelige… Som vanligt var der også smidt et tov til at afsætte dingleflasker samt en forlænger med blinker ved ca. 12m, så fangstnet, harpuner o.lign. kunne afhændes. Bail-out blev således afmonteret og jeg gik roligt op til båden.

Vel oppe blev frokost fundet frem, og til underholdning i intervallet mellem dykkene, havde Juhl medbragt sin ROV og gav en tur rundt på vragene. Som det næsten kan gættes, sluttede rundturen brat ved at ROV’en fik viklet sit kabel om en mast på Parat. Kasper og Henning meldte sig til at redde ROV’en på andetdykket og var først i vandet. Andetdykket var ikke markant forskelligt fra første-, og jeg var retur i båden midt i feltet efter et sidste fabelagtigt dyk i denne omgang.

Dennis var en af de sidste oppe og satte ligeledes bail-out-flasker på det dedikerede tov inden opstigning.

Hjælpsomme som vi er, fiskede jeg (og Henning) flaskerne op. Hvad jeg/vi ikke var klar over, var at forlængeren var monteret med en særlig karabin-ting, hvis udløser kunne bruges til alarmer i en Mission Impossible-film. Resultatet blev naturligvis at ingen opdagede, at forlænger, blinker, og fangstnet med fisk forlod os mens vi baksede dingleflasker ombord…

Håbet var, at Kim ville bemærke blinkeren inden afbinding, men det gjorde han desværre ikke. Kasper var stort set i udstyr og meldte sig (igen) til at hente tovet (Min rebreather var pakket ned bag en masse grej og skulle gøres klar igen, så det var meget værdsat. At der lige skulle dekanteres luft til Kasper, hvilket også tog tid, er en anden sag). Det lykkedes heldigvis at finde tovet selvom det var røget ud over siden og nærmest ind under vraget, så da Kasper kom op igen havde vi alt og alle med retur.

Retur i havnen blev bådene tømt og taget op samtidig med at alle begyndte nedpakning. Dennis og Juhl tryllede med en skaldyrs-fløde-pasta til aftensmad hvorefter der blev drukket et sidste glas, oprydningen blev færdiggjort og de fleste gik nogenlunde tidligt i seng for at kunne nå færgen morgenen efter.

Tak for en fantastisk tur!

/Søren

Lørdag d. 26/8 2023
Tidligt op så man kunne få brygget nogle kander kaffe til turen, og så lige ordne hytterne. Vi havde spurgt værten om hvor meget, vi skulle gøre inden afrejse , og svaret var, at vi skulle huske vores snorkler. Det var hurtigt gjort og snart efter var vi af sted – ikke sindsygt tidligt for vi skulle først med en færge kl. 08:15…

Efter færgen var det hver bil for sig eller noget der lignede. Vejene var nærmest gedestier, så der var nogle udfordringer med bådene på slæb. Vores chauffører klarede det dog fabelagtigt, ingen døde og vist nok heller ingen skader på materiellet.

Efter de første par hundrede kilometer blev vejene noget bedre, men turen var stadigvæk lang. Og regnen, den stoppede da vi nåede Göteborg.

Efter en laaang tur hjemover er der kun lige det sidste stint tilbage – og så lige at få bådene i garagerne og bilerne tømt. Sidste mand forlod scenen kl .03:30 – godt gået!

Tak for turen til alle
/Crew