Vejrudsigten var fantastisk: sol, vindstille og ingen bølger, derfor var der stor tilslutning til søndagsdykket på mailserveren.

I sidste ende var der dog stort frafald og kun 3 friske basser dukkede op i dykkerklubben.

Kenneth og Dennis havde besluttet al vejret skulle udnyttes og derfor drog vi mod Gilleleje. Båden blev søsat i en fart og vi sejlede af sted kl. 10 med kurs på S.S. Ossian.

Efter en god times sejlads over det flotte hav nåede vi frem til dagens første vrag. Kenneth gik straks i gang med at rigge op og var i vandet før jeg nåede igennem madpakken.

Da jeg mødte Kenneth igen nede ved vraget ved skibets kedel ca. en halv time senere, var han meget begejstret over at kunne vise mig gemmestedet for en kæmpe hummer.

Overfladetemperaturen var en stor kontrast til temperaturen ved bunden – her var det stadigvæk 6 grader – efter den sædvanlige halve timen på bunden gik jeg op. Mens jeg gik langsomt op af tovet kunne jeg beundre den gode udsigt over vraget – dette viste dog hvor meget vraget var faldet sammen igennem tiden.

Oppe på båden igen nåede jeg lige at hilse på Dennis før han hoppede i vandet. Mens vi ventede på Dennis i overfladen nød vi tiden med kaffe og småkager.

Bagefter sejlede vi videre til Frisia I, som var en del af den Tyske trawlerflåde og sank under første verdenskrig (2.11.1917). Der var meget mere vrag tilbage, og masser at kigge på.

Sigten var dog en anelse mere grumset og der var lidt mere strøm ved vraget.

På vej så vi et marsvin som hoppede ud af vandet lige foran båden.

Tilbage i båden var vi enige om, at det har været to rigtig gode dyk, en fin tur i godt selskab.

Kun på tankstationen kom det som en overraskelse, al vi har været på langtur og tanken var halv tom 😉

Malte