S.S Otto d. 28/6 2022

Fire mand høj sejlede vi ud af Helsingør havn med kursen  mod Otto over et fredeligt Øresund. Med Peter ved roret fik vi navigeret Havgassen til at ligge helt stille over vraget og med stor præcision smidt loddet lige ved ankeret.

Tirsdagsdyk på Otto – What’s not to like!

 Bjørn hoppede i og efter ganske få minutter var der bundet på så først  Jørgen og lidt senere Peter kunne hoppe i. Peter hægtede et net med pilsnere på tovet så de kunne blive bundkølet. 

Pilsnerne skal på køl!

Jeg fik et øjebliks fred i båden inden Bjørn var på stigen og jeg kunne dale ned i det strømfrie vand, der end ikke kunne holde bundtovet tot.

Bjørn retur, så sidstemanden kan komme i havet

På bunden var der lige akkurat strøm nok til at rydde op efter eventuelle støvende aktiviteter. Alt de hvirvelløse stod rigtig flot.

Masser af hvirvelløst liv

Der var næsten helt lyst i det klare vand. Jeg så enkelte sej ud over siden, men ellers var det mest småkravl.

Der var også torskefisk på vraget
Dem her er der for mange af…

Efter lidt navigeren uden om brandmænd, uden den store succes i øvrigt, stak jeg hovedet op til nygrillede pølser og så ellers en udramatisk tur til havnen og hjem.

Buskhoved
Eremitkrebs
Der var selvfølgelig nøgensnegle, også for de svagtseende…

Dennis