Vejret så lovende ud onsdag den 21. juli til en tur i Kattegat, så der blev hurtigt slået en tur op med afgang fra klubben kl. 16. Jeg mødte op i god tid, da det var min første rigtige dykkertur med Havbasserne, og så kunne jeg lige 10-dobbelt checke alt mit udstyr.
Jeg vidste allerede fra start af, at mit udstyr helt sikkert sejlede og den manglende rutine hurtig vil komme til syne, da det blev meddelt at vi skulle dykke på 30 meter. For med lidt hurtigt hovedregning stod det klart, at det betød en meget kort dyk på almindelig luft.
De øvrige deltagere på turen havde mere dykker erfaring end jeg havde livserfaring, så der var vidst ingen grund til at “måle” antal dyk med disse gutter. Til gengæld afspejlede en masse erfaring også i en masse udstyr (også gammel udstyr), så glæden blev stor, da jeg blev tilbudt en 15 liters nitrox flaske -nu var der lidt håb forude for at kunne se vraget.
Vi kom afsted til Gilleleje og lige som vi skulle til at sejle ud af havnen, blev der spottet en enkelt lille bitte krusning på en bølge top, og i samme øjeblik råbte besætning næsten i kor at forholdene var alt for hårde og vi måtte dreje af og tage et vrag tættere på og i en anden retning (Ja det var ikke nogen UV Jagt tur hvor man godt ved, at man må lide lidt, før det bliver rigtig godt).
Til min glæde var det et vrag på godt 26 meters dybde, og med en god nitrox blanding så steg bundtiden en hel del.
Vi ankom til vraget, nogle mere våde end andre, og jeg gjorde mig umage i at undgå at stå i vejen, da jeg tænkte, at nu kom der helt sikkert en masse fart på og inden for et kort øjeblik var båden tom og alle mand på bunden (bortset fra bådvagten selvfølgelig).
Det skal lige siges, når man UV-jæger tager det ikke mange sekunder / minutter før båden er tom, når man er fremme på spottet. Så jeg skulle lige vænne mig til mængden og i særdeleshed vægten af det udstyr, som skulle på, inden folk kom i vandet.
På trods af mængden og vægten af udstyr og Havgassens høje fribord så lykkedes det første mand at komme i vandet, så han kunne binde båden fast til vraget og vi andre kunne komme i. Men glæden varede kort, da det hurtigt gik op for ham, at han havde glemt sit blybælte. Så op i båden igen og så afsted. Der gik til gengæld ikke mange sekunder efter neddykket til der blev bundet på vraget.
Anden mand kom noget mere problemfrit i vandet på trods af et monstrum af en rebreather på 65 kg i alt.
3. mand gjorde sig klar, men det var heller ikke helt problemfrit da noget udstyr ikke var tæt, men det blev fikset og udstyret kunne nu komme på. Efter lidt tid synes jeg nu at 3. mand var ved at være færdig, så jeg kunne lige så godt også begynde at hoppe i udstyret.
Den helt store forskel på mit og de andres udstyr var helt sikker påklædningen, da jeg havde taget en 5 mm uvjagt dragt med, mens de mest udstyrs tunge havde tørdragt med el varme (alle ombord havde tørdragt).
Der gik ikke længe før jeg allerede havde overhalet 3. mand i at gøre sig klar, og jeg udnyttede naturligvis tiden til at komme med kommentarer / bemærkninger til 3. mand om manglende……..
Jeg kom i vandet med min makker, og det var virkelig lækkert, god sigt, varmt. Men lige så snart vi kunne se vraget blev det satme koldt – intet mere end 6 grader. Sigten oven på vraget var nok 6-8 meter men langs siderne 2 meter, og der hvor en basse havde svømmet, nok nærmere 1 meter.
Det var super sjovt at svømme rundt og se fisk og krabber, og efter en 20 minutters tid begyndte hænder og fødder at gøre ondt af kulden. Så vi svømmede mod overfladen og ved en 15 meters dybde kom vi op til det varme vand, som var en fantastisk følelse!
Da vi kom op i båden skulle jeg naturligvis høre på hvordan 2. mand i vandet havde frosset med el-varme i tørdagten, mens jeg stadig stod og små rystede efter dykket i en 5 mm våddragt. Herefter blev der også talt en masse om alt det ammunition der lå på bunden, hvilket var meget sjovt for jeg havde slet ikke bemærket det, da jeg havde meget travlt med at se på fisk og krabber.
I mens snakken gik blev der tændt op for grillen og serveret lækre burger og grillpølser til alle mand.
Herefter gik turen hjemad, dog ikke i fladt vand som jeg havde forventet ud fra vejrudsigten. Alt i alt en super sjov tur som gav en masse
Mikkel