Udsigten til en solrig og vindstille forårsdag affødte masse tilmeldinger, da Steffen annoncerede turen. Heldigvis var jeg inde i loopet og var allerede sikret en plads, inden mailen blev rødglødende…

Vi var mange, der ville med. Der opstod endda en mulighed for, at dem, der kunne holde hele dagen fri, kunne sejle med Allan i hans opvarmede båd.

Planer er til for at ændres, og pludselig måtte Allan trække sig, og så måtte vi finde på en anden løsning, så de fleste kunne komme med. Vi havde både Havgassen og Havtasken med, og endte med at være 8 mand af sted, der var et par andre, der heller ikke kunne magte at komme tidsnok afsted, da det endelig gjaldt.

Bådene lå klar i Rungsted, så det var stort set kun at kaste mit grej i Havgassen og så afsted. Dvs. der var lidt udfordringer med at starte Havtasken, men da en fejl 40 var rettet, startede den op med et brøl og en enorm røgsky, der næsten mindede os om Havgassens gamle motor.

Herefter afsted ud over Øresund, hvor vi i starten kunne holde os tørre. Ud for Nordvestrevet på Hven, mødte vi Henrik Jensen, der var på fisketur og fik en hurtig snak med ham, for han er jo en sjælden gæst efterhånden.

Efter vore lille pause startede vi op igen, og denne gang viste Steffen, at han har været længe nok i klubben til at kunne oversprøjte de ombordværende uden en krusning på vandet 🙂

Robert blev dog nået uden vi blev gennemblødte, og efter kort tids søgning blev loddet kastet. Der var ikke meget strøm, men der var kommet nordlig vind, som begyndte at bygge bølger op.

Vi fik smidt Rune i for at binde på, og der gik ikke mange øjeblikke før flåddet lå i overfladen, og vi fik gjort fast.

Vi fik gjort det næste hold., Peter og Klaus, parate. Dvs. vi havde lige en udfordring med et større skib, der tilsyneladende brugte os som waypoint. Da skibet ikke gjorde mine til at ændre kurs, blev de kaldt på radioen og accepterede noget tøvende, at et opankret dykkerskib med dykkere i vandet og behørigt afmærket, ikke bare kunne flytte sig for ham. Hvis han havde holdt kursen var han alligevel landet på Hven…

Herefter i med Peter og Klaus. Rune kom op og fortalte om ok forhold med op til 3 meter sigt og så var det Steffen, der stod for tur.

Thomas og jeg gjorde begyndte at gøre klar og vi aftalte ,at Thomas skulle hoppe i først, og jeg ville følge, når der var kommet endnu en op i båden. I med Thomas og et splitsekund senere var de andre på stigen, alle mand undtagen Henning, der var på tovet. Jeg hoppede i ad bagvejen, der var jo ingen strøm, og der var lidt for mange i båden til at opretholde den sociale afstand…

Vandet var ikke rigtigt klart i overfladen, til gengæld var det heller ikke varmt. Under 12 meter blev temperaturen dog noget mere overkommelig med 7-8 ℃. Der var gjort fast i bagbordsside som vi plejer, så orienteringen var ikke noget problem, selv om jeg havde svært ved at finde de 3 meters sigt.

Der ligger stadigvæk en del garn, men det er ikke længere nyt, så vi har håb om at vi kan dykke på vraget når det passer os og ikke fiskerne.

Jeg så ikke nogen torsk, så det er måske grunden til at der ikke fiskes længere. Der var et par små rødtunger, og så kom der pludselig en større rødspætte svømmende ind over rælingen og ind i vraget, hvor den dog ikke kunne genfindes…

Der var masser af nøgensnegle, men vi havde jo ikke en dedikeret nøgensneglefotograf med, så der var mere fokus på andre ting. I bagbords side i lønningen gemmer der sig en del rejer og nogle ganske små troldhummere. De sidder desværre langt inde og er ikke nemme at fotografere. Da min tid på vraget nærmede sig dekogrænsen, fik jeg gjort fri og skulle op i det kolde vand og betale det, jeg alligevel kom til at skylde. Det er ikke superbehageligt at have en ikke helt tæt dragt og så ligge der i nogle minutter.

Oppe i båden sad de unge mennesker og drak øl… Jeg var våd og kold, så øl var ikke det jeg havde mest lyst til, og der var ikke noget stærkere end min egen kaffe, som jo selvfølgelig kan være stærk nok.

Jeg var blevet gennemkold og der gik 5-10 minutter inden jeg syntes det var rart at være oppe i den bidende nordenvind. Vi nåede lige præcis havneindløbet da solen gik ned bag skoven og vi fik ret hurtigt gjort klar til at komme hjem. Og når man er hjemme ved 19-tiden, så er det jo været en effektiv eftermiddag. Det hjælper selvfølgelig lidt, når man overlader besværet til de andre, møder i havnen og tager direkte hjem efterfølgende, så tak for det!

Kim R