Det meste af klubbens aktiviteter, har i uge 32 været henlagt til norske farvande, men vi var da nogle stykker, som blev hjemme og både tirsdag og fredag var på Øresund. Tirsdag på Robert http://vrag.dk/vrag/robert.html og så fandt vi Bella Maria på vej hjem og fik et lille dyk på restluften. Fredag var der lige et par stykker, som også ville se Bella Maria og så sejlede vi bagefter til Leoparden, nord for Hven.

Men i dag skulle vi dykke noget lidt længere væk, da vejrudsigten var sjælden god. Vi ville gense Kronprinz Wilhelm og Anders trak derfor Rib-en til Gilleleje, hvor vi på slæbestedet mødte Mikkel Klaris og hans team. De var på vej helt op til Ossian på nordsiden af Store Middelgrund, friske fyre må man sige, stor respekt herfra, men de mangler absolut rutine i at pakke grej. De havde kun knap en fjerdedel dykkerudstyr med, i forhold til os.

Nå men vi fik gjort klart skib, hvorefter vi strøg afsted over Kattegat, med 30 sømiles fart. Efter omkring 20 minutters tid, blev vi mødt af modgående dønninger og farten reduceredes til 20 knob, lidt senere var vi nede på 15 for at holde det ud og vi blev i tvivl om, hvor vidt vi havde misforstået vejrudsigten. Da vi nærmede os positionen, lagde både vind og dønning sig helt og sådan forblev vejret dagen igennem.

De var noget tid siden jeg havde dykket på stedet og da sigten varierer meget i Kattegat, var jeg selvfølgelig meget spændt på hvordan dykket ville blive. Men halleluja for en sigt, jeg har være på Kronprinzen mange gange, i løbet af de sidste 30 år, men jeg mindes ikke at have haft så god sigt på vraget. Det er svært at sætte meter på, men vandet var spritklart og man kunne se meget længere end vragets bredde, som er 11-12 meter så vidt jeg husker. Stimer af store lyssej glimtede i det fjerne, når stimen vendte og der var et mylder af forskellige mindre fisk, hvoraf jeg kun kan navnet på blåstak, glyse og buskhoved. Torsk var det meget småt med, faktisk så jeg ikke en eneste som var værd at tage med hjem, såfremt man skulle gå i de tanker. Men taskekrabber var meget talrige, der sad næsten en i et hver hulrum og flere af dem endte i posen (the bag of no return).

Temmelig høj af små 30 minutters fabelagtige indtryk, skulle jeg lige blafre 10 minutter i strømmen. Det er meget sjældent med så meget strøm midt i Kattegat, men måske strøm og sigt har noget med hinanden at gøre.

Herefter skulle Thomas og Anders have en på opleveren og efter endt 1. dyk, spiste vi lidt mad og fik en sludder om løst og fast, alt imens en meget stor sæl stak hovedet op af vandet 10-15 meter fra båden og prustede som en hest. Den dykkede så igen i 5 – 10 minutter, hvorefter den kom op samme sted og prustede igen i 5 minutter, dette gentog den i et par timer og forsvandt først, da jeg sprang i vandet på mit 2. dyk.

Mit andet dyk adskilte sig ikke meget fra det første, lige bortset fra at jeg de første 5 minutter flere gange kiggede mig over skulderen, – det var altså en meget stor sæl. Igen nåede jeg hele vraget rundt og var flere steder nede på havbunden, idet sigten her var næsten ligeså god som oppe på vraget, men vandet på bunden var betydeligt koldere. Et sted fandt jeg en lille pung, som jeg stak i lommen, den viste sig senere at indeholde både danske, belgiske og tyske mønter fra omkring 1900, så foruden oplevelsen med den fantastiske sigt, var der også lidt til amagerhylden.

Til sidst kan jeg nævne, at kanonerne stadig står og knejser i stævnen og det flyder med 10,5 cm granater, både i stævnen og i agterenden. Også ude på havbunden står de, lodret med granaten begravet i sandet og hylsteret stående op i vandet. Nå men også dette dyk skulle have en ende og med overfladestrømmen i hukommelsen, synes jeg 15 min deko var rigeligt. Hvor lidt lyst jeg end havde til at forlade vraget, så skulle jeg op. Strømmen var aftaget noget og jeg kunne næste slippe tovet, da Thomas passerede mig på vej ned.

Snart var det hele overstået, tre meget begejstrede dykkere fik hevet bundtovet op og parasollen ned. Parasollen som det meste af dagen, havde beskyttet os mod den brændende sol. Den sol, som også havde oplyst vraget, gennem det klare vand. Jeg tror faktisk kun, at jeg havde tændt min lygte nogle få gange og det var indenfor i vraget.

Allan Jensen