Det var ikke blevet til meget dykning henover påsken for mit vedkommende – så da der var meget lille hul i kalenderen søndag aften, så fik jeg sat et dyk op – og da jeg fik indfundet mig ved svømmehallen, var vi ikke mindre end 6 dykkere og 1 bådsmand/skipper-trainee.

Jeg fik mine stumper i Havkassen og vi kom af sted til Helsingør hvor vi hurtigt fik båd i vandet med det nye elspil. Båden blev fyldt og vi kom ud af havnen, mens jeg gav Jess intro til betjening af den ”nye” motor..

Fremme på positionen kunne vi konstatere at der var absolut ingen strøm – vi fik smidt loddet og jeg overlod roret til Jess.

Thomas hoppede i for at binde på og kort efter ham kom Juhl – så snart vi havde hevet bøjen om bord kom også Piv og Peter H i vandet mens Søren og jeg tog det lidt mere stille og roligt og ventede på at Thomas fik dykket færdigt.
Jeg skulle omkonfigurere lidt på min tørdragt – som ikke helt er en tørdragt – men det lykkedes og jeg kom i vandet til noget nær perfekte forhold – absolut ingen strøm noget sted i vandsøjlen.

Der var et mylder af småliv over hele vraget – jeg tog en tur ud i stævnen og fik studeret meget af det og også taget et par skud af lidt af det.

Jeg brugte en stor del af dykket ude i stævnen hvor jeg baksede lidt med at indstille kameraet. Det var besværliggjort betydeligt af valget af handsker, der var meget glatte og gjorde det næsten umuligt at betjene rullehjulene.

Der var i dagens anledning utroligt mange buskhoveder – men de var lidt sky når de fik et kamera helt op i snotten…

Lige før jeg skulle til at binde af stødte jeg på et par eremitkrebs i noget der lignede optakt til samkvem – i de her #meetoo tider tror jeg dog, at det skal nævnes at den kvindelige part ikke så ud til at være helt enig i hvad der skulle ske. Hunnen prøvede at komme væk fra den store – men da huset blev holdt fast resulterede det blot i at hun krøb ud af huset i stedet for at liste væk – og afslørede at bagen var flot dækket af æg – hun kom dog ikke ret langt før det gik op for hende at hun var ved at blotte bagdelen og så røg hun retur i huset.. Dette gentog sig i hvert fald en 5-10 gange mens jeg lå og kiggede..

 Jeg fik til sidst bundet af, det krævede lidt arbejde for manglen på strøm gjorde også at hverken lod eller tov gad flytte sig fra vraget af sig selv.. Det lykkedes og jeg kunne fortrække mod overfladen, hvor det øvrige mandskab var solidariske nok til at drikke øl nr. 2 så jeg ikke skulle drikke alene.

Jess fik øvet lidt med båden på vejen ind og vi andre overlevede, så helt skidt var det da ikke.

Turens højdepunkt, trods selskabet og de gode forhold, var dog at få båden på traileren… tak til de flittige sjæle, der har fået monteret det nye elspil… det er en fornøjelse at hive båd op kun med tommelfingeren!

Tak for en hyggelig tur.


Steffen