De havde lovet godt vejr om søndagen, ingen vind, så vi var otte mand, der synes at søndagen skulle bruges til noget fornuftigt.
Mens alt ånder fred og ro…
Så vi indkasserede en badebilet og tog mod Gilleleje. Planen blev lagt, nogle gamle krigstrawlere fra WW1 oppe ved Middelgrunden – fedt med nogle ”nye” vrag, som jeg ikke havde været på.
De nye positioner tastes ind i GPS’en
Men da vi begyndte at sejle mod nord, måtte vi sande det ville blive en MEGET lang tur, grundet store dønninger fra de sidste par dages blæst.
Vi blev fulgt tæt af tre suler. på vejen nordpå
Så valget faldt på Eisfish. Vi fik bundet på, og Eskil og jeg sprang i vandet.
Violet trådnøgensnegl
Det lovede godt, men på omkring 10 m blev der meget uklart. Det forsvandt hurtigt og sigten, da vi kom på vraget, blev helt fin på omkring 4-5 m. Da vi var blevet enige om, at aftensmaden skulle sikres, fik vi hurtigt ladt harpunerne og der gik ikke længe, før jeg fik en torsk på kornet. Men jeg måtte ha’ lidt hjælp af Eskil med at få den landet.
Stakkels berggylte -den blev sat fri, men…
Vi lå nu og søgte lidt rundt på vraget, der var masser Eremitkrebs, som havde travlt med at hygge sig, så den næste generation kunne sikres.
Eremitkrebs på konksnegleæg
Desværre fik Eskil skudt sit spyd fast i bunden af vraget, så det ikke var til at redde, så øv bøv, første offer til kong Neptun. Tiden gik hurtigt og det blev tid til at komme op til overfladen.
Forfatteren på overfladen
Oppe ventede der varm kaffe og en lækker snegl, som formand Kim havde taget med til os. Tak for det!
De var i alle sprækker
Thomas kom op og måtte sande, at han havde smidt sin kniv på bunden som offer til kong Neptun.
Imponerende hvor mange regulatorsæt, der går på et, der næsten virker 🙂
Tiden mens vi ventede på at blive bundet af, underholdt Henrik med at forsøge at finde/ombygge/reparere ét regulatorsæt, som virkede, ud af de tre som han havde medbragt. Det var vist en meget stor udfordring, da det virkede som om alt hvad han fik fat i gik galt. Men det gik til sidst.
Der var masser af taskekrabber
Til dyk nr.2 var valget faldet på Mir`s vrag. Kursen blev lagt og det var noget sjovere at sejle den vej.
Oppe efter endnu et godt dyk..
Da det igen blev vores tur til at hoppe i gik det bare der ned af også her var sigten 4-5m og der var masser fisk og vi så også en enkel hummer som virkede så sød, at vi lod den hygger sig i sit hul.
Hummeren før Manley pillede den
Manly mente dog ikke den så så sød ud, at han ville lade den gå, så det blev til aftensmad lige efter vi havde hygget os med den.
Der er altid småkravl at se på, hvis man ikke har plads i fryseren
Tiden gik og da vi kom i overfladen med et par fisk, måtte jeg sande, at det nu var blevet min tur til at ofre til kong Neptun. Jeg havde smidt min kniv på bunden…
Manley var ikke helt tør i ærmet
Henrik kom også op med et par torsk, som skulle renses. Han skar resolut hovederne af og smed dem i vandet, for så at komme i tanke om, at fangstlinen stadigvæk sad i munden på den ene. Så endnu et offer til kong Neptun.
Klæder skaber folk – en hat fuldender en gentlemans beklædning!
Da vi kom i havn efter en lang dag på havet, kunne vi ikke finde håndtaget til bådtraileren. Steffen mente åbenbart, at vi ikke havde offeret nok til guderne i dag, så han havde smidt det oppe på vejen. Heldigvis blev det fundet igen, så vi kunne komme hjem.
Slæberiet slipper vi aldrig for…
Offer til den store konge – 2 knive, et spyd og en fangstkrog -Tak for alle der var med på turen, som var SUPER hyggelig.
Peter