En fornuftig vejrudsigt og en acceptabel strømprognose skabte grundlaget for årets første rigtige tirsdagsdyk – uagtet at traditionen er, at tirsdagsdyk først starter efter Lysekilturen i Kristi himmelfartsferien.

Men traditioner er traditioner, og dem, der var med, dykker alligevel når som helst og hele året rundt… Lidt traditionelle var vi dog, for vi skulle dykke på Otto, der nok er det mest dykkede tirsdagsvrag i klubbens ”logbog”. Nu havde der været udfordrende vilkår i den nordlige del af Øresund gennem hele vinteren, så det var noget siden vi var der sidst.

Men vi kom til havnen og fik læsset grejet om bord og skulle sejle ud over et helt fladt Øresund. Personligt havde jeg ikke taget dragten på, da Juhl skulle binde på, så jeg havde just fundet termokanden frem, da Steffen, den ellers flinke og dygtige unge mand, der styrede begivenhedernes gang denne eftermiddag, på besynderlig vis kunne overskylle hele båden uden der var bølger … Noget må der nok have været, for alt var drivende vådt – ikke mindst undertegnede!

Jeg ville så dykke sidst og binde af, så jeg kunne dryptørre lidt i ventetiden. Vi var hurtigt fremme og havde bundtovet klar, så der gik ikke mange minutter før vi kunne kaste loddet og efterfølgende Juhl i vandet.

Der var lidt strøm, men langt fra det strømhelvede, der kan være i Øresund, så vi tøffede roligt rundt og skulle lige til at hive bøjerne om bord, da Juhl dukkede op. Vi frygtede at der ikke var vrag for enden af tovet, men Juhl havde bundet på og havde punkteret den ene handske under arbejdet.

Juhl røg bagud i køen, mens han tørrede og skiftede handske. Rækkefølgen herefter er lidt usikker, men Bjørn, Piv, Kenneth og Malthe var hurtigt i vandet og Juhl fulgte hurtigt efter.

Steffen og undertegnede skulle binde af, og vi havde til lejligheden lavet en, for havbasser, kompliceret aftale om, at næstsidstemanden tog stroben med, så man vidste om man skulle binde af…

Der var bundet i den forreste david i bagbordsside, og da vi nåede vraget, ville Steffen lige have mig til at koble ledningerne til hans varmevest sammen. Bare for lige at håne mig fordi jeg var våd i min ellers tørre dragt .

Der var godt en halv knob strøm på tværs af vraget, men man kunne finde læ mange steder. Vraget strålede i orange, gule og hvide farver af de mange dødemandshånd og sønelliker, der var var foldet helt ud i strømmen.

Det hvirvelløse liv, der levede af filtrering havde åbenbart haft en god vinter i strømmen, for det var helt overdådigt, selv for Otto.

Der var masser af eremitkrebs, rejer og enkelte rødtunger.

Og en enkelt stenbider, der sad pænt til skue ved bundtovet. Den var nærmest tam, og nu er den nok også nærmest blind af alle de blitz og fotolamper, der blev fyret af i hovedet på den.

Men efter knap 4o minutter viste jeg Steffen, at jeg gik op, tog stroben som aftalt, samtidigt med at Steffen bandt af.

Oppe i båden var solen gået ned og efter en lille hjertestyrkning gik det mod havnen.

Sæsonen for tirsdagsdyk er begyndt og lad os håbe sæsonen bliver lang og god!

Kim R