Efter jeg ikke fik dykket ret meget i påsken, var jeg ret tændt på at komme en tur i vandet. Så da der blev slået en tur op om onsdagen kl. 12, skyndte jeg mig at springe til, men ak, turen var allerede fuld øv øv øv! Men heldigvis var der en, der havde været for hurtig, da han ikke kunne alligevel. Så blev plads til mig. Da jeg desværre først kunne køre fra arbejde kvart i tolv, lå det i kortene at jeg skulle skrive.

Lidt bedre end en dag på kontoret!
Vi mødes ved Gilleleje 12.30 og kursen blev sat mod Kronprinzen vandet var rimeligt fladt og solen skinnede. Så efter en times sejlads blev loddet smidt i. Ingen strøm og høj sol FEDT.

Så er andetholdet ved at gøre klar
Så i røg Kim og Peter Juhl, og så var turen kommet til Carsten og mig. Da ingen af os havde været der før, skulle vi lige finde lidt rundt i mørket. Kronprinsen er flot begroet med meget liv, så der var masser at se på. Selve vraget er også spændende med sin rimelige store størrelse, og det er jo altid fedt med kanoner. Men da der er noget dybt og hvis man ikke vil straffes på tovet, så går tiden alt for hurtigt dernede.

Alle skal gøre alting samtidigt!
Så op igen, lige som vi havde fået det indre kort til at passe. Oppe i båden kunne vi konstatere at der var kommet lidt buler på vandet. Men i godt selskab og med lunken kaffe går tiden. Det blev hurtigt tid til dyk nr. 2, så med en lidt småvåd makker og mætning i blodet gik turen ned af tovet igen. Som aftalt svømmede vi op i stævnen og så lidt mere på kanonerne og det grej, som ligger der. Efter alt for kort tid blev det tid til at finde tovet igen.
På det tidspunkt var jeg også blevet lidt kold, så tanken om pislunken kaffe og en håndmad trak.

Hjemad før det bli’r mørkt
Da Steffen og Piv var kommet op i båden, blev kursen sat hjemad, så en tur som føltes som en evighed (1:10 time) hen over bølgerne startede. Jeg tror alle mand var var glade da vi kom i havn igen. Klokken var blevet godt over otte da vi satte os i bilerne.
Tak til de andre for en fed onsdags-tur.
Peter Hørning