Endelig så det ud til, at vi kunne komme på langtur fra Rødvig, og der var også et par nye positioner, der brændte i lommen på Allan, så Anders, PPP, Allan og undertegnede rykkede en fredag ud af kalenderen og drog sydover til Kriegersflak, hvor et af krydserne på skattekortet var sat. På vejen derned skulle vi lige tjekke en position. Selv om der var mindre end ingenting på den angivne position, blev vi underholdt af et meget nærgående og legesygt marsvin, der hoppede om ørerne på os og cirklede omkring os med rasende fart. Desværre var den at for hurtig og uforudsigelig til at tage ordentlige billeder, men det var nu en sjov oplevelse alligevel.

Vores nye legekammerat

Men ikke alt var lige sjovt, da vi havde sejlet ca 35 sømil ned til der, hvor guldet ligger begravet, måtte vi erkende, at der kunne vi ikke dykke, der var vindmøller og serviceskibe overalt, så vi måtte finde på et alternativ.

35 sømil og 88 vindmøller senere…

Vi drog mod nord, hvor der var et par steder, der skulle besøges. Begge vrag var  halvgamle ikke navngivne trævrag, ca. 25 m lange og liggende på ca.40 m dybde.

Forholdene var optimale!

Begge vrag mindede om mikadospil, løse planker på kryds og tværs med noget der ligner skibssider. Mudderet i vragene er sort og løst og vragene helt overvoksede med muslinger, så konturerne var noget udviskede. Sigten var ikke imponerende, 2-3 meter i bedste fald, men der var alligevel et par detaljer, som den interesserede dykker kunne dvæle ved, mens armen var en meter nede i mudderet.

En awareness-dykker, der fjerner affald fra havbunden

Der var vraggods spredt ud ved siden af begge vrag, så der har nok været en trawlere forbi begge positioner. Bl. a. var der en flaske der lå langt ude på bunden ved det ene vrag.

Så skal der bindes på – gæt hvem der gør det…

På det sidste vrag var der ulke på alle fremtrædende punkter på vraget, hvor lystne hanner præsenterede sig for de forbipasserende hunner. Igen var sigten alt andet end imponerende, men vraget var jo ikke stort, så vi kunne godt finderundt, selv om enhver berøring udløste en kulsort muddersky. Men tiden løber jo som bekendt hurtigt, når man har det sjovt, og selv om bundtemperaturen faktisk var ok med 7 grader, så mindede dekometeret en om, at det var tid til at få bundet af og komme op i varmen

En lysten ulk

Men selv en lang dag får en ende og efter vi havde afsluttet sidste dyk, måtte vi drikke lunkne bajere inden turen gik mod Rødvig igen, 26 sømil var der, inden vi igen kunne mærke land under fødderne

I havn efter en lang dag på havet

Da vi kom ind i havnen var temperaturen stadigvæk i top, men vi skulle jo slæbe grejet ud af båden. Heldigvis er parkeringen lige på bolværket, så man stort set kunne række grejet fra båden og ind i bagagerummene på bilerne.

Han er nu stadigvæk lang, ham Peter…

Det tog ikke mange minutter at tømme båden, og derefter skulle den lige hives op på traileren.

Så skal båden lige på traileren

Det blev tid til at sige farvel og tak for en lang tur, næsten 100 sømil var det blevet til, og selv om vi ikke fik dykket på vores primære destination, havde vi haft en god dag på havet.

Husk: “En dårlig dag på havet, er bedre end en god dag på kontoret 🙂 “

Kim R