Der var lagt op til en eftermiddagstur med to dyk på Robert, så vi stævnede ud fra Rungsted med håbet om, at fiskerne ikke havde plastret vraget til med garn, som de har fået for vane. Men ak, der var to sæt garn på Robert, så vi måtte finde et alternativ. Og det var ikke så nemt.

Stenbidere er til at få øje på

Vi fik diskuteret en del frem og tilbage, men alternativerne havde alle deres svagheder, så det var med begrænset entusiasme, at vi valgte Ceylon. Da vi nåede positionen, kunne vi godt se vraget på ekkolod/scanneren, men vi fik ikke rigtigt noget fast ekko. Til sidst var der dog noget, der lignede, og loddet og Rune røg  i vandet.

Snart klar!

Efter en halv snes minutter kunne vi se, at Rune var færdig med at binde på, så vi hev bøjen om bord og gjorde fast. Bjørn hoppede i og så kunne Peter og undrtegnede gøre klar.

Et af de mest fotograferede steder på Ceylon

Nu er Ceylon jo ikke det største vrag, og der er heller ikke voldsomt meget tilbage af det, men vi blev alligevel noget overraskede over at se Rune på stigen allerede efter 20 minutter. Han kunne fortælle om nedslående sigt og mange liner og fiskegrej overalt. Og at der sad en stenbider på en kasse ikke langt fra bundtovet.

Stenbider ved stævntræet

Peter og jeg kom ned ad tovet og mødte Bjørn midt i springlaget, hvor sigten var endnu dårligere end på vraget, hvor sigten højst var et par meter. Der var bundet på ca. midt i vraget, så vi rykkede ud mod en a siderne og nåede bagbords side og fulgte den agten rundt. Der var en del liner og fiskegrej, men sigten var alligevel ikke så dårlig, at det var farligt. Vi nåede om til agten, hvor rorbeslagene stadig sidder. Vi havde set mange flade på turen, mest skrubber og isinger, men vi tog ingen med hjem. Peter begyndte at samle pirke, og jeg fandt en stenbider, så vi kunne more os i et par minutter. Der var yderligere en stenbider ved stævntræet, nok den mindste udfarvede stenbider jeg nogensinde har set. Den vimsede aktivt rundt om træet, men havde tilsyneladende ikke æg at passe.

Sådan en kasse laver nogle store bølger

Efter en halv time var Ceylon besøgt for denne gang, og vi tog turen mod overfladen. Og jeg var kun lige kommet på stigen før der blev sagt: “Skynd dig op eller gå ned igen, der kommer bølger”, hvorefter båden begyndte at rulle vildt i hækbølgerne fra et “vindmølleskib”, der passerede ganske tæt forbi.

Da roen atter sænkede sig, hoppede Allan i, han havde ikke turdet forlade skibet, da vindmølleskibet havde haft kurs direkte på og først sent rettede kursen så meget, at man kunne se, at den gik fri ganske tæt på. Det forklarer også den larm, vi havde haft i slutningen af vores dyk.

Ja, man skal jo også ud af dragten.

Der var en regnbue over Hven og vinden flovede helt, så da Peter luftede kaffekanden blev det alligevel en god eftermiddag, selv om skuffelse og irritation over, at vi ikke kom på Robert, stadigvæk nagede.

Behageligt sejlvjr på hjemturen

Allan kom op, dvs. ikke helt, for han benyttede de gunstige vilkår til lige at sanere kølen på båden, hvor der var en invasion af uønskede blinde passagere.

Hyggeligt, som sædvanligt!

Tilbage i Rungsted røg Allans fangstpose med seks fine isinger i vandet og røg direkte til bunds under båden. Sigten var så elendig, at man ikke kunne se den og tage den med bådshagen, men et sildeforfang klarede det i første forsøg.

Der er ikke noget bedre, end fisk man selv har fanget!

Kim R