Selvom DMI denne dag lovede et gudsbenådet vejr at dykke i, blev vi kun 3 mand. På grund af det gode vejr, kunne vi jo sejle så langt vi gad og derfor var der pludselig mange vrag i spil.

Steffen havde dog allerede dagen før, ytret ønske om at dykke et par af 1.vedenskrigs trawlerne på Store Middelgrund. Det er da også udmærkede vrag og hvor sigten som regel er god, jeg har dykket dem alle og adskillige gange, men for snart længe siden. Jeg granskede derfor lige arkivet aftenen før, for at se hvor udbyttet kunne blive størst og foreslog nu de andre at dykke på Sonne.

Efter en lang, men behagelig sejltur – kun afbrudt af opfiskning af en vildfaren ballon, formet som en studenterhue – nåede vi vraget af S.Fi Sonne. Jeg sprang forventningsfuldt i vandet og det tog ikke mange svømmespark, før jeg kunne ane vraget under mig, jeg vil anslå sigten på vraget til 6-8 meter.

Stort og rimelig intakt huskede jeg vraget, men skibssiderne er nu flere steder faldet ud til siden og ligger fladt med havbunden.

Kedel og maskine står fint endnu og rager godt 3 meter op, i både for og agter står der også lidt og rager op, men jeg havde meget svært ved at genkende vraget, fra sidst jeg var her i 2015. Det mest skuffende var dog, at der kun var meget lidt liv på vraget.

Jeg havde hjemme noteret mig, at vi havde skudt en del havkatte gennem årene, det var også et sted med mange store torsk, taskekrabber og endda enkelte hummere. Men i dag, var der kun få og små torsk, endda med sår på flere af dem og i min pose endte kun 2 taskekrabber, selvom der selvfølgelig var en del små jeg lod gå – og så dem jeg ikke så.

Nu havde vi så 6-7 vrag inden for et par sømil til andet dyk og vi valgte S.S. Ossian. Dette vrag er det største og det mest fiskerige i området og denne dag var ingen undtagelse. Som første mand på et vrag, kan man ofte, hvis sigten er god, opleve store fiskestimer på vraget. Fisk som ofte fortrækker, efterhånden som dykkeren svømmer omkring og forstyrrer freden.

Allerede 10 meter nede, blev jeg omringet af sej i hundredevis, de cirklede omkring mig i nogen tid, men da jeg havde bundet på og vendte mig, var de forsvundet. Oplevelsen med sej-stimen, var nok også forstærket af, at sigten var 12-15 meter og at solen stod højt på himlen. Nu var fiskene væk, men den gode sigt var her endnu og jeg nød at svømme rundt på vraget i knap en time.

Vraget har jeg beskrevet på Vrag.dk og jeg vil godt igen understrege, at der kun ligger ét vrag på stedet. Man kan flere steder læse, at der ligger to vrag oven på hinanden og at det ”andet vrag” skulle hedde Express, men der ligger ét vrag og det er S.S. Ossian. Der er ganske rigtigt fundet porcelæn med navnet Express i, men rederiet London & Edinburgh Shipping, som ejede Ossian, ejede også et skib ved navn Express, så måske de har vasket op sammen i havnen en dag og så fået byttet rundt på servicen 🙂 At der kun er tale om ét vrag på stedet bekræftes også af, at der kun er én kedel og én dampmaskine og vraget er med 100% sikkerhed identificeret som Ossian.

Nå men jeg fik på min vej rundt mellem vragdelene, fyldt 8-10 taskekrabber i posen, men lod mange gå. Jeg så en enkelt hummer, som lå en meter inde under en plade og vippede med antennerne, men den var umulig at provokere til at forlade hulen. Torsk var her også, men i lighed med på Sonne, var der utrolig mange med store sår, på en enkel manglede ligefrem et stykke af ryggen, som og et større dyr havde bidt den.

På vej tilbage mod Gilleleje, var der en som ikke havde fået nok, Steffen insisterede på et 3die dyk og valget faldt på Mirs vrag. Da vi nu var der, ville Kim også i vandet og kom endda først i, forholdene var – om ikke så gode som på de forrige vrag, dog rimelig gode sagde Kim og Steffen, selv var jeg lidt dykketræt og nød en øl i solen.

Med kun 3 mand til at betale næsten 100 liter benzin, bliver sådan en tur jo lidt halvdyr, men som forholdene var, var det alle pengene værd.

Allan Jensen