Vi skulle en tur ud med båden og tage 1 dyk på Hvenprammen eller Robert. Idet undertegnede er den med mindst erfaring og dykker med luft, gik turen til Hvenprammen. Vi var 6 i alt, heriblandt Rene, Kenneth, Henning, Peter og Anders som var med som gæst.

Det er en ganske kort sejltur derud, som passede godt med det danske kolde vintervejr. Kenneth fik æren af at binde på, og det tog ham 7 minutter.

Henning og jeg gik ned til ham, mens de andre gjorde sig klar, og Peter passede på båden. Vi havde aftalt på forhånd, at jeg kunne blive sat af på tovet og selv lave opstigningen, så de to makkere kunne dykke videre.

Sigten var ikke så god og med en positiv indstilling omkring 2 meter i noget grumset vand. Til gengæld var vandet 11 grader på bunden, mens det kun var 4 grader på overfladen. Temperaturen i luften var lige godt 7 grader. Inden vi kørte fra Farum, talte vi om hvad årsagen hertil. En google-søgning giver følgende resultat: ”Når vandets temperatur bliver lavere end 4 grader Celsius, begynder det at fylde mere. En liter vand bliver lettere igen, når temperaturen er under 4 grader. Når så vandet fryser til is, bliver det endnu lettere, og derfor flyder isen ovenpå.” Så det er bare om at komme ud at dykke, når der er is på havet. (og ikke et ord om saltholdighed og vægtfylde. red)

Da jeg kom op begyndte Peter at gøre sig klar. Anders nåede også op i båden, inden Peter sprang i. Så alle sad i båden og spiste frokost, da Peter dukkede op til overfladen efter 56 min. På dette tidspunkt var solen kommet frem på himlen.

Dernede var der fisk, muslinger, mange snegle og en stor død torsk.Til gengæld kom Peter op med et markeringslod som lå lige ved siden af vraget. Spolen hang midt i vandet små 5 meter over vraget. Fridykkerne skylder øl til redningsholdet.

Vi var tilbage i havnen omkring kl 13:30. En kort tur men absolut dejligt at være afsted.

Kira