Tre ungdomsjægere og en enkelt gammelmandsjæger dvs. Rasmus Wejnold, Frank Gellert Andersen, Tom Ivø og Christian Ross Yang Fauschou, drog til the Wild Wæst med Wejnold Tours, der altid giver fangst garanti og heldigvis for det sagde gammelmandsjægeren.

Planen var at køre tirsdag eftermiddag 1530ish tage en overnatning på Aggervandrehjem inden Havtasken gratis kunne sættes i vandet ved slæbestedet på Aggertange næste morgen.
Christian ville køre fra Fanø om morgenen og ønskede at blive samlet op på stranden ved Thyborøn, mod at levere frokosten til selskabet (hvis nogen skulle være i tvivl er Christian kok, så win win for alle).
Tirsdag aften efter 5½ time på vejen bød Gitte (vandrehjemmets chef), Rasmus, Tom og Frank velkommen og havde velvilligt forinden gjort plads til parkering af Havtasken. Agger vandrehjem er simpelt, men det virker. Adgange til køkken, 75 kr for morgenmad og rimelig adgang til køl og frys.
Rasmus, Tom og Frank fik et glas Rosso, mens landskabet ned mod Limfjorden fik glædet øjnene. Gammelmandsjægeren uddelte venligst høreværn inden dynerne blev trukket ned over hovedet.

Planen var enkel, sejl ud til høfderne find god sigt 🙄😂 🤔, hop i vandet og fang en Havbars. Vejret fejlede bestemt ikke noget og sigten kunne nogen steder være helt op til 3 m, andre steder 50 cm.

Rasmus fik hurtigt fanget sine 2 stks, derpå var Tom på banen og efter frokost havde Christian glæde af sine bestræbelser.

Da der udtrykkeligt var givet håndslag på fangst garanti, måtte guiden selv donerer en Bars til gammelmandsjægeren.
Forhåbentlig kan han få det lært at fange sin egen Bars til næste gang. Der blev ydmygt takket og udvist stor taknemmelighed. Selvom det var en fantastisk tur i fantastisk selskab, er det bestemt ikke det samme at have andres fanget fisk med hjem.

Christian blev på returen sat af på, hvad der nu var en flittigt benyttet strand ved Thyborøn, hvilket vel var rimeligt nok da temperaturen vist var oppe og snuse til de 35 °C på denne dag.
Havtasken blev meget forsigtig og med stort hensyn til de badende ført ind til strandkanten, så Christian kunne få læsse sit grej, harpun og ikke mindst sin fangst af og gå op til sin bil på P-pladsen 50 m væk 😊.


De øvrige tre servicebasser måtte møjsommeligt køre de 6 time hjem til Farum ganske vist med Tankning/Milkshake samt Burgerstop under vejs.
Tip fra guiden selv til at fange en Havbars: Læg dig ned på bunden evt. klemt ind mellem et par sten og lig helt stille, vent indtil en stor Havbars svømmer ind foran din harpun!!
Erfaring til deling: Hvis man ikke gør som beskrevet, er det umådeligt svært at ramme en havbars!!
Frank