Så skulle der dykkes, vejret så lovende ud i Østersøen, og da turen med Ternen i Kattegat og Skagerrak var udskudt på grund af irriterende blæsevejr nordpå, drog Allan og undertegnede sydpå til Rødvig, hvor vejrudsigten var meget bedre og Anders og Lars var klar til en lang tur ned over Kriegersflak til et par nye positioner.

Grej skal der til!
Men vejret opførte sig som et hysterisk kvindemenneske, lunefuldt og opfarende, så vi var tvunget til at udskyde afgangen fra Rødvig til kl. 11:00, vel vidende, at vi måtte skyde en hvid pind efter langturen til de nye positioner på Flakket. Da vi sad på havnen i Rødvig ved 11-tiden, var vejret endnu ikke særligt indbydende, men vi kom dog af sted efter yderlige en lille times tid. Vi skulle dykke på noget, der ikke var helt ukendt, men på den anden side, heller ikke overdykket af så mange.

Første mand på vej
Første vrag var en mindre damper ”Marianne”, der lå på ca. 20 meters dybde. Der var ikke så meget tilbage vraget, men vi kunne da more os i en halv times tid, indtil bundtemperaturen på 5 grader krøb ind i handskerne. Et jomfruvrag var det nu ikke, og der blev ikke fundet meget nyt. Sigten var lidt skuffende i forhold til forventningerne, men der var vel 3-4 meter.

På vej videre…
Dagens næste og sidste dyk skulle være på Krukkevraget, et vrag, hvor der måske en gang var fundet en krukke eller to. Vraget lå et par sømil væk fra vores første dykkeposition, så der var kun en kort sejltur derhen. Der var 22-25 meter dybt, sigten som før 3-4 meter og halvkoldt på bunden.. Der var ikke meget tilbage af vraget, men der var da en lille halv meters skibsside i den ene side af vraget og ellers var det spillet helt ad. Lasten af jernbaneskinner havde slået stævnen i stykker, da vraget landede hårdt på bunden, så stævnen var helt spredt og sikkert trawlet væk i tidens løb.

Lille stenbider
Der var en lille stenbider, der vimsede lidt rundt, men ellers var småtorsk og masser af to-plettede kutlinger det eneste, der kunne opmuntre de biologi-interesserede. Vraget kunne ikke holde til mere end en halv times dykning, og det var heldigt, for temperaturen gjorde, at jeg heller ikke havde lyst til meget længere tid.

Så mangler vi bare den sidste
Herefter op ag vente på at sidste mand kom i båden, så vi kunne komme hjemad. Heldigvis var vinden flovet, så vi nåede hurtigt i havn og fik pakket grejet. Vi skulle jo dykke igen dagen efter og havde lang vej hjem, så vi var allerede bagud.
Kim R